Love has no age

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2013
  • Opdateret: 9 maj 2015
  • Status: Igang
Hvad sker der med mig? Hvorfor skal jeg være så besværlig? Kan jeg godt være det bekendt? Jeg er så forvirret og såret på samme tid..
Jeg kan ikke klare det mere, jeg bliver nød til at rejse fra alt det her drama, igen.. Jeg er bare en eller anden dramaqeen men mest efter at Justin kom ind i mit liv.

18Likes
15Kommentarer
3258Visninger
AA

6. En kold beslutning

(Justins vinkel) 


"Justin du skal op jeg har lavet mad!" Bliver det råbt inde fra køknet. Mine øjne åbner lige så stille, jeg kan mærke at jeg stadig er mega træt, men mor har lavet mad så jeg stiller mig op, men jeg kommer op lidt for hurtigt, så jeg bliver lidt svimmel. Mila! Har Mila svaret, jeg løber hen og griber min mobil, men ingen beskeder. Jeg kan mærke jeg bliver lidt skuffet, jeg vælger at tage mobilen med hen til køknet i bussen. Mm en dejligt duft af pandekager,

"Her dufter dejligt mor."

"Tak skat." Siger hun med et kæmpe smil, smilet smitter, så jeg smiler tilbage. "Bib Bib!" (Mobilen) Jeg tager mobilen hurtig op, for at se om det er Mila, yes! Det er det, jeg læser God morgen, har du sovet godt :)  jeg sender hurtigt en tilbage. Ja det har jeg, havd med dig? :) Mor kommer hen med pandekagerne. Mums de smager godt

"Mm de smager godt!" Hun vender sig om og smiler til mig. "Bib Bib!" (Mobilen)  Jeg tager mobilen op af lommen og læser. Din koncert var super god. Jeg svare tilbage. Mange tak. Hvad for en sang er din ynglings? Jeg ved ikke hvorfor, jeg spurgte hende om det, men der er et eller andet over hende som gør at jeg ikke vil have at vores samtale dør ud. Jeg spiser den sidste bid af den sidste pandekage, og går ind på mit værelse, hvis man kan kalde det det, jeg sætter mig ned i sengen. "Bib Bib!"  Jeg kigger på mobilen Mila har skrevet. Det er nok nothing like us, altså ikke kun af dine. Nothing like us er min ynglingssang. En kæmpe glæde kommer over mig, for det er også min ynglingssang, af dem jeg har lavet selvfølgelig, så jeg vælger at svare. Virkelig! Det er min ynglingssang, af dem jeg har lavet!<3. Ups! Jeg ved ikke hvorfor jeg lavede hjerte, det var som om mine fingre fik sit eget liv lige der, det er bare mærkeligt for det plejer jeg ikke bare at lave. "Bib Bib!" Denne her gang svarede hun virkelig hurtigt, jeg går ind i beskeder. Haha! Sjovt hva'<3. Puha! Hun lavede hjerte tilbage. En irriterende tanke kommer ind i mit hovede. Du må ikke få følelser for hende! Den tager over, og der for tager jeg en kold beslutning jeg sender en besked tilbage.


(Milas vinkel) 


Det er mega vildt! Mig og Justin laver hjerter til hinanden, gad vide om han gjorde det med alle de fans han skriver med. "Bib Bib!" Yes han har svaret! Jeg tager den op og læser. Nej  Det er bare et tilfælde, farvel. Hvad f*ck skete der lige, han lavede ikke hjerte og skrev mega ondt tilbage. Jeg kan mærke skuffelsen blive meget stærk, og jeg kan mærke tåre presse sig på, men mest af alt kan jeg mærke vrede. Vreden over at han kunne finde på at give en fan hans nummer enda skrive hjerte til hende også ende hele, med en lorte besked, som er kold og ond, på en mærkelig måde. Men jeg er også skuffet over at jeg kunne falde for sådan en fake person. Jeg løber hen over i min seng, jeg trækker dynen over mig, og begynder at græde, jeg kan mærke tusind hvis af tåre, falde ned af kinderne på mig. Jeg har brug for at snakke med nogen,men ikke Cille, og mine forældre er ikke hjemme. Og det for mig til at græde endu mere. Jeg ligger bare og græder. Jeg høre en svag banken fra døren, f*ck jeg ligner jo lort, jeg løber ud på badet fjerner mascaraen under mine øjne, og går ud til døren, og åbner. Hun må være ny for hende har jeg aldrig set før. "Hej, hvem er du?" Spøger jeg om

"øhm jeg er Lilly jeg er din nye nabo, min mor sagde der boede en pige ved siden, af jeg skal gå i klasse med.

"Når ja jeg har hørt der skulle komme en ny, nå men velkommen,"  

"tusind tak, sig mig har du grædt?" 
"Oh er det tydligt?" lidt pinligt egentlig at hun kan se det. 

"Ja. Det er en dreng ikke?" hun læser mig som en åben bog

"Hvordan kunne du vide det?"

"Fordi jeg kender det alt for godt."

"Jamen jeg tror det her er noget andet, og hvis jeg fortæller det tror du ikke på mig."

"Du kan jo altid prøve."

"Vil du ikke med ind?"

"Jo mange tak!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...