Love has no age

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2013
  • Opdateret: 9 maj 2015
  • Status: Igang
Hvad sker der med mig? Hvorfor skal jeg være så besværlig? Kan jeg godt være det bekendt? Jeg er så forvirret og såret på samme tid..
Jeg kan ikke klare det mere, jeg bliver nød til at rejse fra alt det her drama, igen.. Jeg er bare en eller anden dramaqeen men mest efter at Justin kom ind i mit liv.

18Likes
15Kommentarer
3235Visninger
AA

3. Billetterne

(Milas vinkel/ hovede personen) 

Han slipper lige så stille min hånd, og det føles helt forkert, da vores hænder ikke rørte hinanden længere. Jeg tænker tilbage på da han tog min hånd, svang mig op til ham, det var helt fantastisk, hans kastanje brune øjne var så smukke, han er helt ubeskrivelig. Nu forstår jeg endelig Cille. Et ord fik alt det fantastiske til at være en kæmpe fejl. Vagten kommer hen imod mig og siger " her har du nogle billetter til at møde ham bagefter, har du brug for hjælp til at finde din veninde igen?" "Ja mange tak" svare jeg lige så høfligt jeg kunne. Vi gik hen til Cille igen, og jeg for lige så stille sommerfugle i maven. Der står hun så og ser helt bedrøvet ud, det ligner hun har grædt, det vil heller ikke undre mig hvis hun har. Jeg stiller mig lige foran hende, og giver hende et kæmpe kram, men hun skubber mig væk 

og siger vredt " hvordan fanden kunne du gøre det Mila, hvordan kunne du gøre det imod mig!"

jeg kan mærke tårerne presse sig på, jeg svare bare "undskyld Cille undskyld, men jeg ville bare gerne prøve at bliver one less lonely girl!" "Okay" kommer der lige så stille ud af munden på hende. "Hey jeg har for resten noget til dig!" Hun kigger op igen og ser på mig "her er der en billet så du kan møde Justin, jeg fik også en så vi kan gøre det sammen," "TAK!" Skriger hun så alle kigger os. Vi synger med på den sidste sang nothing like us. 

(Justins vinkel) 

Jeg løber ud af scenen, med kun en tanke i hovedet, hende pigen der var one less lonely girl,

hun er den smukkeste pige jeg har set, og jeg har set mange, min tanke bliver brudt af min mor, hun står med åbne arme parat til en krammer, så jeg løber hen til hende og giver hende et kram, 

hun siger "Wow et flot show skat jeg er stolt af dig!" "Tak mor, men jeg må løbe igen jeg skal ud og møde nogle af fansne!" Da jeg går der ud krydser jeg fingre for at hun er en af dem. Jeg går ind i det rum hvor de skal møde mig. Der kommer en pige ind, men det er ikke hende for hende her har brunt kort hår, jeg giver hende et kram vi for taget et billede,

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...