Backstage - One Direction

Carrie er 17 år gammel og går på high School. Hun er mindre populær, men alligevel har hun et godt liv. En dag får hun sin første eftersidning. Til eftersidningen sidder hun alene sammen med skolens badass, Harry Styles. (Ikke kendt) Kommer de til at blive gode venner? Bliver Carrie populær, fordi hun har kendskab til Harry? Nedgører han hende? Falder Carrie for Harry når han tager hende backstage i hans liv?

41Likes
35Kommentarer
1941Visninger
AA

9. 9. Kapitel

Jeg prøvede, at koncentrere mig om tavlen, men jeg kunne ikke. Jeg så tavlen, men jeg så alligevel ikke tavlen. Giver det mening? I min verden gør det.
Klokken ringede og jeg var en af de første ude af døren. Jeg gik over mod handicap toilettet og mit skab var på vejen der hen, så jeg lagde mine dansk ting der ind og skyndte mig videre.
Døren var låst, så jeg bankede på 5 gange. Jeg fortrød lidt jeg gjorde det, for hvordan skulle jeg fortælle Harry om Sasha? Hvordan skal jeg fortælle ham at Sasha vidste, at vi havde hygget os lidt for meget. Kunne jeg fortælle ham noget andet? For sent.
Døren blev åbnet og Harrys krøller kunne ses. Jeg skyndte mig ind på toilettet.
"Hvad så?" Han lukkede døren efter mig. Jeg slog brættet ned på toilettet og satte mig. Jeg støttede mine arme mod mine knæ. Jeg gemte mit ansigt i hænderne. "Hvad er der galt, Carrie?" Harry sad på knæ foran mig. Jeg kiggede op på Harry. "Sasha ved, at vi har været i seng sammen." Jeg kiggede usikkert på ham. Hvordan ville han reagere? Han virkede rolig. Nej. Han rystede på hænderne. Shit.
Han rejste sig og vendte sig rundt. Jeg var bange. Ville han slå mig?

 

Han tog en dyb indånding. ”Vi må ikke ses sammen. Jeg vil ikke være uvenner med min nye halvsøster og jeg ved, at du ikke vil være uvenner med din bedste veninde.” Han kiggede usikkert på mig. Droppede han mig? Jeg kiggede bare frem. Han satte sig på knæ foran mig. Jeg rejste mig med det samme og gik ud fra toilettet. Tårerne pressede på. Jeg vil ikke græde over ham. Hvordan kunne han betyde så meget for mig? Jeg har kun kendt ham i en dag. Den første tåre trillede ned af min kind. Jeg fjernede den hurtigt. Jeg måtte ikke græde.

 

Kantinen var næsten tom. Der var mange der havde time lige nu. Jeg havde fritime. Så kunne jeg sidde stille og roligt i kantinen. Alene. Uden nogen, som kan se mig græde. Jeg satte mig nede bagerst i kantinen og kiggede ind i vægen.

Jeg havde mistet alle jeg holdt af. Sasha og Harry. Jeg kiggede bare ind i vægen. På det samme område. Det samme hul. Et hul ligesom mit liv lige nu. Min hals trak sig sammen. Jeg havde svært ved at få luft. Alt blev sløret. Jeg kunne mærke en stikken i mit hoved. Jeg prøvede, at åbne mine øjne, men hver gang jeg rørte en muskel gjorde det ondt. Jeg prøvede, at trække vejret, men der kom ingenting ind.

~~~

Jeg kunne se rødt. Blod? Nej, det er inder siden af mine øjenlåg. Jeg åbnede øjnene, men blev nød til, at lukke dem igen. Det var for lyst. Jeg satte mig op. Hvor var jeg? Jorden var farvet. Der lå et gult hus få meter fra mig. Jeg rejste mig.

Pludselig kom der en meget underlig klædt mand hen. ”Far?” Jeg kiggede forvirret på ham. ”Jeg er ikke din far. Jeg er din hjælper. Jeg skal hjælpe dig i gang med din rejse.” Han lavede et sjovt op og slog hælene sammen. Der kom et skabt lys. Jeg var nød til, at dække mine øjne med min hånd. Foran mig stod Luna i en lyseblå kjole med en masse blonder. Hun havde nogle små diamanter i håret. ”Hej min unge ven. Jeg er den gode fe.” Luna svævede nogle centimeter over jorden. Jeg rejste mig og gik over til huset. ”Hvem bor her?” Sagde jeg roligt. ”Den onde heks boede der.” Kom det stille fra Luna. ”Boede?” Jeg gik langs husets side. Min fod stødte mod noget og jeg væltede. Jeg kiggede hurtigt tilbage, for at se hvad jeg faldt over. To ben stak ud fra huset. ”Argh!” Jeg rejste mig hurtigt op. ”Hvad er der sket?” Nærmest råbte jeg. ”Det er den onde heks.” Kom det roligt fra Luna. ”Når ja. Du skal bruge hendes sko.” Luna viftede med en hvid pind og pludselig forsvandt heksens røde sko og kom på mine fødder. Der var en ret høj hæl på, men de var pæne. ”Slå hælene sammen.” Beordrede min far. Jeg gjorde, som han sagde. Mine bukser og trøje blev til en flot farverig kjole. Der var grøn, blå, rød, gul og hvid på den. Den var stram på overkroppen og struttede lidt fra taljen og ned til knæene. Den gik langt ned på ryggen og havde ingen stropper. ”Nu er du klar til din rejse. Du skal følge den regnbuefarvede sti.” Luna pegede med den hvide pind og stien blev regnbuefarvet. Jeg smilede taknemmeligt til hende og begyndte, at gå.

 

Undskyld der er gået, så lang tid med kapitlerne, men har simpelthen haft mangler lektier for. Jeg vil begynde og skrive nye kapitler hurtigst muligt

Hvad tror i der skete med Carrie i kantinen? Hvad kommer der til, at ske på Carries rejse?

Kommenter gerne og like og favorit.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...