Backstage - One Direction

Carrie er 17 år gammel og går på high School. Hun er mindre populær, men alligevel har hun et godt liv. En dag får hun sin første eftersidning. Til eftersidningen sidder hun alene sammen med skolens badass, Harry Styles. (Ikke kendt) Kommer de til at blive gode venner? Bliver Carrie populær, fordi hun har kendskab til Harry? Nedgører han hende? Falder Carrie for Harry når han tager hende backstage i hans liv?

41Likes
35Kommentarer
1932Visninger
AA

7. 7. Kapitel

"Carrie?" Kom det fra 1. Sal. Jeg gik op af trappen og ind på Lunas værelse. "Hvad nu?" Jeg håbede på hun ikke ville spørge ind til tidligere. "Hvad skete der i stuen? Jeg kunne høre jer helt her oppe." Og det gjorde hun. Jeg kunne mærke varmen i mine kinder. "Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke hvad der gik af mig." Jeg satte mig på sengen. "Det ligner mig ikke, at gå i seng med mine venner." Jeg kiggede ned på mine lår. "Du har følelser for ham." Hun smilede. "Nej, jeg har ej. Jeg håber ikke, at Harry ser det, som at vi er sammen." Jeg lænede mig bagover. "Jeg tror du skal snakke med ham om det." Hun tog min mobil op af lommen. "Ring til ham!" Hun ringede op til ham og rakte mig mobilen. "Nej, nej!" Jeg nåede ikke at lægge på før han havde taget den. "Hej Harry." Jeg rejste mig op og gik frem og tilbage. “Hej Babe.” Han lød glad. ”Jeg ville bare lige sige, at det der skete i dag ikke betyder noget.” Sagde jeg usikkert. ”Okay.” Jeg kunne høre, at han prøvede, at virke ligeglad, men jeg kunne godt høre, at han var lidt såret. ”Undskyld, men du er jo stadig sammen med Ashley og vi har ikke kendt hinanden i mere end 24 timer.” Jeg kiggede på Luna, som så lige så nervøs ud, som jeg sikkert gjorde. ”Du har ret.” Han lød lettet. ”Vi ses i morgen.” Fik jeg fremstammet efter lidt tid. Jeg lagde på og satte mig på sengen. Luna satte sig bag ved mig og lagde armene om mig.

***

Gangene var næsten tomme. Der var ikke mange på skolen. Der stod nogle matematiknørder på gangen og gjorde klar til prøven de skulle have. Jeg gik hen til mit skab og fandt mine fysikting frem. Det bedste ved fysik er, at vi skal have Hr. Ericson. Han er den sødeste lærer overhovedet.

Jeg var på vej mod fysik da jeg så Harry komme gående med sine drenge. Jeg kiggede ned i gulvet for ikke, at få øjenkontakt. ”Hej Carrie.” Jeg kiggede lidt irriteret op. Hvorfor kunne han ikke se, at jeg ikke ville snakke med ham?

Da jeg kiggede op så var det ikke Harry der havde råbt på mig, men hans ven. En høj, blond fyr. ”Skal du med mig hjem i kanen efter skole?” Han smilede kækt til mig. Jeg kiggede hurtigt på Harry, som så overrasket ud. ”Hvorfor skulle jeg? Jeg er til lækre fyre.” Jeg kig ind i klassen. Jeg satte mig nede bag ved i lokalet. Lidt efter kom Harry hen til bordet. Han stod bare og kiggede på mig. ”Hvad kigger du på?” Jeg smilede skævt til ham. ”Jeg var bare ikke sikker på, om du stadig ville være min makker.” Han kiggede usikkert på mig. ”Slå popoen i sædet.” Jeg smilede drillende og pegede på stolen ved siden af mig. Han smilede og satte sig.

Timen var ret kedelig, men er timer ikke altid kedelige? Hr. Ericson snakkede ud i en lang tåge. Pludselig kom en anden lærer ind i klassen og sagde, at Hr. Ericson lige skulle komme med, så vi fik lov til bare at snakke.

”Du fik godt nok sat Cody på plads med din kommentar.” Harry grinte lidt. ”Ham den høje?” Jeg lukkede mine bøger i. ”Ja. Han vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv efter din kommentar. Jeg tror det er første gang, jeg har set ham rødme.” Harry pakkede sine ting sammen. Jeg smilede bare lidt. Tænk at jeg har fået en af de populære drenge til, at rødme. ”Har du fået snakket med Ashley?” Jeg turde næsten ikke spørge, men jeg var nød til, at vide det. ”Hun ringede i går aftes og slog op.” Han himlede med øjnene. ”Så du er single?” Jeg fortrød, at jeg havde spurgt om det. Han grinte lidt. ”Ja.” Han lagde sine ting oven på hinanden.

Jeg kunne mærke varmen i mine kinder. Jeg kørte en hånd gennem håret. ”Du er sød når du kører en hånd gennem håret.” Kom det stille fra Harry. Jeg kiggede med store øjne på ham. ”Harry, du skal ikke vælge dine piger ud fra, at de ser godt ud. Du skal vælge ud fra deres hjerte.” Jeg skubbede blidt til ham med min arm. ”Jeg ved det godt, men jeg snakker bare ikke så godt med piger. Jeg er bedre fysisk, hvis du ved hvad jeg mener.” Han puffede en albue i siden på mig og blinkede med det ene øje. Jeg himlede med øjnene og kunne ikke lade være med, at grine.

 

Håber i kan lide dette kapitel. Jeg mangler snart idéer til hvad der kan ske, så skriv i kommentaren hvad i kunne tænke jer der kunne ske. 

Undskyld jeg ikke har skrevet så meget, men jeg har ikke haft særlig gode idéer, men det skal nok komme på et tidspunkt. Jeg skal bare lige i gang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...