Backstage - One Direction

Carrie er 17 år gammel og går på high School. Hun er mindre populær, men alligevel har hun et godt liv. En dag får hun sin første eftersidning. Til eftersidningen sidder hun alene sammen med skolens badass, Harry Styles. (Ikke kendt) Kommer de til at blive gode venner? Bliver Carrie populær, fordi hun har kendskab til Harry? Nedgører han hende? Falder Carrie for Harry når han tager hende backstage i hans liv?

41Likes
35Kommentarer
1923Visninger
AA

3. 3. Kapitel

"Hvorfor er det enlig du ikke gør mere ud af dig selv?" Han blev lidt rød i hovedet efter den kommenter. "Hvad mener du?" Jeg kiggede hurtigt ned af mig selv. " altså lidt mascara. Lidt strammere tøj. Sætter dit hår hop. Sådanne ting." Han kørte en hånd gennem sit hår. "Jeg har aldrig rigtig tænkt over det." Jeg kunne mærke varmen i mine kinder. "Kom hjem til mig i morgen efter skole. Min søster er hjemme og så kan i tage ned og shoppe. Jeg skal nok betale." Han smilede stort. "Jeg skal nok selv betale. Jeg har penge nok." Jeg smilede til ham. "Det tager jeg, som et ja!" Han smilede stort. Jeg nikkede, som svar. 

"Du virker enlig ikke så badboy agtig." Sagde jeg stille efter vi havde snakket i lidt tid. "Jeg føler mig bare tryg ved, at snakke med dig. Jeg føler mig accepteret." Han kiggede ned i bordet. "Føler du dig ikke accepteret blandt de andre?" Jeg prøvede, at fange hans blik. "Kun når jeg er badboy, men det er dejligt, at kunne være mig selv og ikke skulle tænke over hvad folk tænker om mig." Han kiggede op på mig og smilede. "Jeg kan godt lide den rigtige dig." Jeg smilede venligt til ham. Han gengældte det op tog sin mobil op af lommen igen. "Skriv dit nummer." Han rakte mig mobilen og smilede til mig. Jeg tøvede lidt. Hvad kunne der ske ved, at jeg gav ham mit mobil nummer? Jeg tastede mit nummer ind.

"Hvad har du gjort siden du fik eftersidning?" Spurgte han stille efter et par minutters stilhed. "Jeg snakkede i timen." Jeg kunne ikke lade være med, at grine. "Sikke en crimerider vi har her." Sagde han drillende. "Hvad med dig?" Jeg kiggede utålmodigt på ham. "Jeg svarede læren igen." Han begyndte, at grine. Jeg sad og grinede lavt og rystede let på hovedet. 

”Hvad?” Sagde han forvirret. ”Du fik eftersidning, fordi du svarede læren igen?” Jeg var tæt på, at flække af grin. ”Du fik da for, at snakke i timen?” Han lød mere forvirret. ”Ja, men det er dig der er kendt for, at være badboy.” Jeg lænede mig tilbage i stolen. ”Ja, men jeg er ikke badboy over for lærerne. Jeg laver mine lektier og svarer dem aldrig igen. Jeg plejer ikke, at række hånden op, men virke som om jeg ikke lytter, men det gør jeg.” Han virkede lettere flov.

Var han ikke den badboy, som han var kendt for? Han var jo et helt normalt menneske, som gerne vil være accepteret og ville have gode karaktere. Han var helt anderledes når man faktisk kom helt ind til ham. Han var helt anderledes når hans facade faldt. Jeg var backstage. Backstage i hans liv. I hans personlighed. Før var jeg blandt ’publikum’.

”Jeg forstår dig godt. Du vil gerne holde dit ry, men du vil også gerne gøre dine forældre stolte og ikke mindst dig selv ved, at få gode karakterer.” Jeg lagde en hånd på hans overarm. Den var muskuløs. Han så så godt ud. Han smilede genert til mig. ”Hvad skal du starte med i morgen?” Det var ved, at danne pinlig tavshed. ”Fysik med Hr. Ericson.” Jeg satte en tot hår bag øret. ”Det skal jeg også.” Sagde han glad. Fedt. Fysik med skolens lækreste fyr. ”Fedt.” Jeg kunne ikke lade være med, at smile.

Frk. Elmens kom ind af døren. ”Håber i har tænkt over hvad i har gjort.” Hun satte sig ved sit kateder. Vi nikkede begge to. ”Så må i godt gå.” Sagde hun lettere irriteret. Vi rejste os hurtigt og tog vores tasker. Vi gik ud på gangen om mod udgangen. ”Det var den bedste eftersidning jeg nogensinde har været til.” Indrømmede Harry da vi nåede udgangen. Jeg smilede bare glad. ”Det er min første eftersidning og hvis du er der hver gang, så tror jeg, at jeg får mange eftersidninger.” Jeg smilede flirtende, men samtidig drillende. Han smilede drillende tilbage. ”Jeg er normalt kun til eftersidning, når jeg har lavet noget med drengene og tager skraldet, for dem.” Han kørte en hånd gennem håret. ”Tager du skraldet, for dine venner?” Jeg stirrede på ham. Var han virkelig så kærlig?

”Ja.” Han nikkede stille for sig selv og begyndte, at gå ud mod vejen. ”Hvorfor gør du det?” Jeg fulgte stille efter ham. ”Fordi… Jeg ved det faktisk ikke.” Han smilede usikkert. ”Du skal ikke gøre ting, som du ved du vil få eftersidning for.” Jeg gav ham en albue i siden. ”Jeg kan ikke bare lade vær.” Han hoppede op på kanten af et bed og gik der oppe. ”Du skal bare sige nej, så let er det.” Jeg skubbede let til Harry, men han vippede bare lidt frem og tilbage, men fandt balancen. ”Så vil de tro, at jeg er en tøsedreng.” Han hoppede ned igen. ”Ja, men dine forældre vil nok ikke have, at du får eftersidning hele tiden.” Jeg satte tommelfingrene i lommen og kiggede usikkert på ham. ”Du har nok ret, men jeg er nød til, at gøre de ting for, at være sej.” Han kløede sig i nakken. ”Hvis du havde en grund til, at lade være med det.” Jeg tænkte over hvad det kunne være. ”Ja, men hvad?” Han så ud til, at tænke ligesom mig. ”Jeg skal den her vej.” Jeg pegede mod en sidegade. ”Jeg skal nok tænke over hvad din undskyldning kunne være.” Jeg smilede glad til ham. ”Okay. Vi ses i morgen.” Han smilede og blinkede til mig.

 

Håber i kunne lide dette kapitel. Der skete ikke så meget, men man fik et indblik i hvordan det er at være populær. Hvad tror i Harrys undskyldning bliver?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...