Backstage - One Direction

Carrie er 17 år gammel og går på high School. Hun er mindre populær, men alligevel har hun et godt liv. En dag får hun sin første eftersidning. Til eftersidningen sidder hun alene sammen med skolens badass, Harry Styles. (Ikke kendt) Kommer de til at blive gode venner? Bliver Carrie populær, fordi hun har kendskab til Harry? Nedgører han hende? Falder Carrie for Harry når han tager hende backstage i hans liv?

41Likes
35Kommentarer
1925Visninger
AA

2. 2. Kapitel

"Det var det vi kunne nå i dag. Jeg håber, at dem der har mulighed for at øve hjemme vil gøre det." Det var vores allesammens elskede musiklærer. Alle elskede hende og hun var så sød. Vi var i gang med, at øve en sang, som vi skulle spille, for resten af skolen. Jeg sad ved klaveret. Jeg sad og sang med på sangen, for jeg kan godt lide, at synge, men ingen skulle høre det. Jeg er ret genert i det. Jeg har intet imod, at snakke med folk, men hvis det er nogle populære eller nogen søde fyrer, så kan jeg ikke.

 

Gangen var fuld af mennesker, som skulle hjem. Jeg ville også bare hjem, men jeg skal til eftersidning! Det mest forfærdelige sted eller det ved jeg faktisk ikke.

 Jeg maste mig forbi folk og endte foran døren til eftersidning. Jeg begyndte, at ryste let på fingrene da jeg rakte ud efter håndtaget. Nu var det nu. Jeg åbnede døren og trådte ind i et næsten tomt rum. Der sad en person. Jeg satte mig ned midt i klassen eller lokalet. Jeg tog min taske af og satte den ved siden af bordet. Jeg tog et af æblerne op af tasken og tog en bid af det. Jeg sad spiste det langsomt, så det tog længere tid.

 

"Undskyld, men må jeg få en bid. Jeg har ikke fået noget, at spise i dag." Kom det bag mig. Det var en hæs stemme, men fantastisk. Jeg vendte mig rundt. Dr stod han. Skolens badass og alle pigernes drøm. Det var Harry Styles. "Jeg har et æble til." Jeg stak hånden ned i tasken og fandt det andet æble. Jeg rakte det til ham. "Tak." Sagde han og smilede venligt. Han satte sig på stolen ved siden af mig. "Hvad hedder du så, min tøs?" På en eller anden måde virkede han ikke, så bad-boy agtig. Måske lidt med tøjet og sådan, men ellers ikke. Han kiggede på mig. Når ja. Han havde spurgt efter mit navn. "Carrie. Carrie Jackson" Jeg smilede og skulle til at tage en bid af mit æble. "Smukt navn. Jeg hedder Ha.." "Harry Styles. Jeg ved godt hvem du er." Jeg smilede usikkert og tog en bid. Han nikkede lidt flovt og usikkert og kiggede ned i bordet. "Hvorfor er det du, som du er?" Spurgte jeg efter lidt stilhed. "Hvad mener du?" Han kiggede på mig med et blik der sådan, at jeg var en freak. "Hvorfor har du valgt, at blive badboy?" Jeg drejede mig på stolen, så jeg kunne se ham bedre. Han virkede lidt overrasket, men hans ansigt blev mere forvirrende. Han sad og tænkte. Han vidste ikke engang selv hvorfor han var endt, som badboy. "Det ved jeg faktisk ikke." Jeg havde ret. Han vidste det ikke selv. "Måske fordi du har udseendet til det." Jeg blev lidt flov over min kommentar. Jeg havde lige siddet og sagt, at han så godt ud. "Tak." Der var en lidt drillende tone. Jeg kiggede ned i bordet. "Hvis man bliver populær af, at være køn eller lækker, hvorfor er du så ikke mere populær end du er?" Han tog en stor bid i æblet og der var noget æbelsaft der løb ned over hans hage. Jeg begyndte, at grine og det gjorde han også. Han tørrede det af med hånden. "Nå?" Jeg kiggede lidt forvirret på ham, men kom i tanke om spørgsmålet. "Det ved jeg ikke. Måske fordi jeg ikke er typen, som snakker med så mange. Jeg vil heller ikke være ond mod folk, som Ashley." Jeg tog en lille bid af mit æble. Han sad og kiggede på mig. Han skulle lige til, at sige noget, men så blev døren åbnet. Ind kom heksen. Min dansklærer. Frk. Elmens 

 

Nå i to." Hun stod ved sit skrivebord. "Jeg vil ikke høre nogen snakke. Heller ingen mobiler og ingen kysseri." Jeg stivnede ved ' kysseri'. Jeg kiggede på Harry ud af øjenkrogen. Han var også stivnet. Heksen rejste sig. "I bliver på jeres pladser og så kommer jeg tilbage når der er gået en time." Hun var hurtig væk og døren blev lukket. Jeg vendte mig om mod Harry igen. "Har Ashley gjort noget mod dig?" Kom det fra han efter lidt tid. "Nej. Jeg har bare set hende mobbe og hørt hende kalde flere for tabere og andre nedgørende ting." Jeg tog den sidst bid af mit æble. Han kiggede flovt ned i bordet. 

 

Fuck. Harry dater jo Ashley. Hvor var jeg dum. "Jeg skulle måske ikke have sagt det." Sagde jeg stille og rejste mig. Jeg smed mit æble i skraldespanden. "Jeg ved godt hun kan være noget af en kælling, men hvis jeg slår op med hende, så bliver jeg mindre populær. Det er normalt, at den populære pige og den populære dreng er kærester." Han kløede sig i nakken." Så du vil hellere være populær end at have chancen for at finde ægte kærlighed?" Jeg tog mig selv i, at stirre. "Du har ret. Jeg slår op med hende." Han tog sin mobil op af lommen. "Nej!" Jeg nærmest hoppede over til hans bord og lagde en hånd på hans mobil. "Du skal ikke slå op med hende over sms. Du skal gøre det ansigt til ansigt. Så beholder du også lidt af din popularitet, for det viser, at du er en hård negle, men samtidig også har et hjerte." Jeg pegede på hans bryst. Han nikkede og lagde en hånd på min og pressede min hånd ned igen. Jeg satte mig hen på min stol.   Håber i kan lide dette kapitel. Skriv gerne jeres mening om historien.    Jeg synes selv, at den er meget god indtil videre. Jeg vil vildt gerne høre hvad i synes. 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...