Backstage - One Direction

Carrie er 17 år gammel og går på high School. Hun er mindre populær, men alligevel har hun et godt liv. En dag får hun sin første eftersidning. Til eftersidningen sidder hun alene sammen med skolens badass, Harry Styles. (Ikke kendt) Kommer de til at blive gode venner? Bliver Carrie populær, fordi hun har kendskab til Harry? Nedgører han hende? Falder Carrie for Harry når han tager hende backstage i hans liv?

41Likes
35Kommentarer
1942Visninger
AA

13. 13. Kapitel

Jeg smilede automatisk og lavede en akavet håndbevægelse, som skulle ligne en hilsen. Jeg stoppede midt i bevægelsen da jeg fik øje på Harry. Hvad laver han her? Jeg kiggede tilbage på Sasha. Hun trak på skuldrene og gik hen til mig.
"Det her er min bedste veninde, Carrie." Hun gav mig et lille klem. "Hun er som en søster for mig." Hun smilede til mig og hentede en tallerken mere og bestik. Hun satte det over for Harry. Jeg satte mig ufrivilligt ned. Ved bordet sad en dame på Sashas fars alder, en yngre kvinde i starten af 20'erne og Harry. Hvorfor sagde jeg også lige ja til det her?

Da vi var færdige tog Sasha og jeg tallerknerne.
"Hvorfor er Harry her?" Spurgte jeg da vi kom ud i køkkenet og jeg var sikker på at de andre ikke kunne høre os. "Hans mor, Anne, har tilgivet min far og har taget ham tilbage, hvis man kan sige det sådan. Min mor kan jo ikke rigtig kæmpe for ham." Hun trak stille på skuldrene. "Hvordan er det at der er kommet en anden kvinde ind i huset efter din mors død?" Jeg tøvede lidt med det sidste og kiggede usikkert på Sasha. "Det er lidt underligt, men jeg kan jo ikke forvente fra min far, at han ikke finder kærligheden igen." Hun smilede, men lød lidt trist.
"Hvorfor kom du enlig tilbage fra USA?" Jeg kunne ikke holde det tilbage mere. "Der var en uge hvor vi skulle finde et praktik sted. Ligesom i niende klasse her i Danmark. Jeg valgte så at spørge hos et DNA-laboratorium. På en af de første dage, så skulle jeg så prøve at teste mit eget DNA. Min kollega viste mig på computeren, at man kunne se ens stamtavle. Den viste så, at jeg havde en halvbror og en halvsøster. Jeg printede det så ud og ringede til min far. Han fortalte så, at det var sandt og jeg bestilte en billet hjem og han forklarede mig det hele." Hun stod lænet op af køkkenbordet. "Hvordan kunne computeren se at du havde halvsøskende?" Jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle sige. "Vi har alle tre skulle have fjernet en nyre og på den måde havde laboratoriet vores DNA." Hun holdte hånden over det ar hun har på maven. "Det må være underligt at finde ud af det på den måde." Jeg satte den sidste tallerken ned i maskinen. "Det var det også, men jeg er bare glad for , at min far fortalte mig det hele og ikke kun lidt af det." Hun smilede lidt for sig selv.

"Sasha må jeg lige tale med dig?" Kom det stille henne fra døren. Harry stod og kiggede genert på os. Jeg havde aldrig rigtig set ham se så genert ud. Han var jo skolens badass. "Selvfølgelig." Hun gik hen til døren. "Kommer om lidt, Carrie." Og så forsvandt hun. Hvad ville han? Jeg lukkede maskinen og fulgte efter dem. De gik op på Sashas værelse. Jeg gik hen til døren og lyttede.


"Hvorfor hader Carrie mig?" Spurgte Harry. "Det ved jeg ikke." Svarede Sasha. Jeg hadede ham ikke. "Hun skriver ikke til mig mere og hun gider ikke engang kigge på mig. Da vi sad og spiste, så kiggede hun ikke den mindste gang på mig!" Jeg kunne høre Harry gik rundt i værelset. "Måske har du gjort et eller andet, som hun har misforstået." Jeg kunne høre på Sasha hun løj, men jeg har jo også kendt hende i mange år. "Men hvad? Hvad har jeg gjort, som hun kunne have misforstået?" Fjederne på sengen gav sig da Harry satte sig. "Jeg ved det ikke." Sasha lød usikker. "Kan du ikke hjælpe mig med at finde ud af det? Jeg kan ikke klare, at hun hader mig! Jeg elsker hende og det knuser mit hjerte, at hun hader mig." Jeg kunne høre Harry begynde at græde. Græde? Harry du må ikke græde. Jeg ville bare gå ind og slå armene om ham, men han hadede mig, vent. Han hadede mig ikke. Han elskede mig.
"Jeg kan ikke klare det mere!" Udbrød Sasha. Mine hænder lå på håndtaget og jeg kæmpede for ikke at trække ned i håndtaget. "Hvad?" Harry lød så skrøbelig. "Du har ikke gjort noget galt. Det har jeg!" Nu begyndte Sasha at græde. "Jeg fik Carrie til at vælge mellem dig og mig." Hun var helt færdig nu. "Men hun valgte jo stadig dig." Harry lød sur. Jeg kunne ikke holde det ud mere. Jeg rev ned i håndtaget og flåede døren op. "Jeg valgte hende, men ved du hvad? Jeg elskede dig, men du kunne åbenbart ikke klare, at jeg valgte min bedste veninde i stedet, for en dreng jeg havde kendt i 24 timer!" Tårerne løb ned af mine kinder. De kiggede bege overrasket på mig. "Carrie.." Harry tog et skridt mod mig. "Stop det!" Jeg vendte mig rundt og løb nedenunder. Sashas far og Harrys mor var på vej op af trappen. De havde nok hørt mig. Jeg tog mine sko i hånden og jakken under armen. Det regnede uden for, men jeg ville bare væk. Jeg løb ned af vejen og hjem.

Da jeg kom ind af døren sad Luna i sofaen. Hun kiggede overrasket på mig. Hun kom hurtigt på benene og var henne ved mig. Hun spurgte ind til hvad der var sket, men jeg svarede hende ikke, men slap mine sko og min jakke og gav hende et kram. Jeg lod tårerne få frit løb.

 

Det var så det kapitel. Jeg undskylder for, at der er gået så lang tid siden sidste kapitel. Har ingen internetforbindelse haft og så har jeg også rettet en lang historie, som jeg har haft skrevet sidste år. Den er oppe på 79 sider lige nu og måske lægger jeg den ind på Movellas.

Nå men skriv i kommentar hvad i synes og like gerne :P

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...