Use To Be Us..One shot.{One Direction}

Det er ikke nemt at hænge sammen på sit liv hvis man er Brooklyn Harris. Hun bliver indlagt og allerede der cutter hendes så kaldte bedste ven kontakten. Hun vidtse hvor han var, hvad han lavede, hvordan han havde detmen ikke ''hvorfor?''. Hvorfor han cuttede kontakten. Hun kunne følge med i hans liv. Hele tiden. For han var i medierne hele tiden. Ham og hans band. Hun Kommer til en pleje famile kort efter hun bliver indlagt da hendes mor, Hendes sidste familie dør. Men plejefamilen var egentligt ligeglad med Brooklyn. Stille synker hun ned i Hendes ejen mørke verden, hvor hun lukker alle ude.
Da hun endelig tager sig sammen til at få orden og styr på sit liv, flytter hun til en lejelighed i midten af london. Men det bliver svært da, Hendes gamle bedste ven, Harry, Bor i byen. Men hun skulle aldrig havde gjort det, for det viser sifg at hun kommer ud i et stort drama med sorgede følser, løgne og forfædelige sår....
ADVARSEL:MEGET TRIST SLUTNING + One shot + Gerne kritiser

3Likes
1Kommentarer
591Visninger
AA

2. ~kapitel 1~

(HARRY'S SYNSVINKEL)

 

Det var det dummeste jeg havde gjort. Jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv for det.. Jeg havde forladt hende. Min bedste veninde. Brooklyn. Hvordan kunne jeg få mig selv til det. Jeg vidste ingengang hvor hun var henne. Enten var hun hos en pleje familie. Hun var vel kommet ud fra hospitalet. Hver gang jeg gik ude på gaden håbede jeg på at møde hende. Men hun ville sikkert ikke havde noget med mig at gøre. Hun ville sikkert hellere ikke give mig en ny chance. Da jeg gik vidre fra xfactor var jeg kommet hen på hospitalet, og sagt; ''Jeg lover at jeg aldrig glemmer dig eller forlader dig, Lige meget hvor berømt jeg bliver'' . Men det gjorde jeg. Hun var den perfekte pige. Hun var så drenget at det var tiltrækkende. Og jeg havde selfølgelig stadig føleser for hende. Men jeg vidste også at hun ikke kunne gengælde de føleser. Hun havde ikke sagt det direkte, men stadig..

Jeg blev revet ud af mine tænker, da der var en der knipsede mig i ansigtet. Det var sikker Louis for ham Sad jeg vedsiden af. Vi sad alle fem og hørte på noget med Niall der havde fået en piges nummer. Normalt ville jeg følge med, men idag kunne jeg bare slet ikke. Jeg kunne ikke få Brooklyn ud af mit hoved. Det havde jeg ikke kunne de sidste par uger. Og jeg havde også, været i vildt dårligt humør, på grund af hende. 

'' Hvad synes du, Harry,?'' Spurgte Niall mens han sad og knaskede på en pose chips.

''Hvad mener du?,'' spurgte jeg overasket. For jeg anede ikke hvad de snakkede.De kiggede alle overakende på mig. Indtil Niall begyndte igen

''synes du at jeg skal invitere hende ud?,'' spurgte Niall og kigged undrende på og for ventede et svar, men i stedet kom jeg med.

''Jamen jeg mener , noget så som; Navn, alder, udseende og om er lækker,'' spurgte jeg dumt. og Lige da niall hørte dat sidste brød han ud i et højt og larme grin. Som fik os andre til at grine, fordi det lød helt vildt sjovt. Det mindede mig igen om Brooklyn. Hendes grin mindede så meget om Niall's.. De mindede i det hele taget mget om hinanden. Hun havde også den evige trang til mad.

Ca.3-5 minutter efter holdte Niall op med at grine så han endelig kunne svare på mit spørgsmål.'''Ja, hun er lækker. Jeg tror hun var omrking 19 år. Hun havde brunt hår og lyse-blå øjne, Og Hun hed.. Brooklyn,'' Det kunne ikke passe. Hvar det mon min, Brooklyn. Min øjne blev store. ''Har hun et efter-navn,''spurgte jeg dumt. 

Niall fniste svared så kort. ''Ja?.'' Det var egentligt et ret dum spørgsmål. For alle har jo efter navne. '' det ved jeg godt. Men hvad er det?'' Jeg håbede på  en måde at det var Harris også alligevel ikke.'' Harris, sagde hun vidst nok,'' Jeg havde aldrig fortalt drengene om Brooklyn Men da Niall sagde Harris. Faldt min kæbe af. og mine øjne blev helt store. 

''Ved du hvor at hun bor?'' Spurgte jeg pludseligt. Niall kigged overasket på mig og svarede så. ''Ja, Hvorfor? Kender du hende da?''Jeg nikkede hurtigt  og de andre drenge kiggede også overasket på mig. '' Kan du køre mig der hen?,'' røg det ud af munden på mig.  Han kiggedde sært på mig , men nikkede så. Og gjorde tegn til at han gik ned til hans bil..

 

                  ________________________________________________________

 

Niall stod foran mig . jeg havde med vilje stilt mig bag ved ham. En masse tanker kørte rundt i hovedet på mig. Hvad skulle jeg gøre hvis det ikke var hende? Kunne hun mon kende mig? Ville hun blive sur På mig. 

Jeg blev afbrudt i mine tanker da jeg hørte en tre piger skrige af hinanden. Jeg kiggede over på Niall '' De bor tre sammen'' Sagde han hurtigt. Jeg skulle faktisk lige til at spørge. hvad de hed da, Den Høje råben stoppede og døren sprang op.

''Hey Niall'' Sagde en pige i døren ,og derefter råbte hun '' BROOOOKLYYN!!.''

Og efter få sekuder Kom der En pige ud. Hun kiggede på mig med store øjne..

(Brooklys synsvinkel)

"Harry?," spurgte jeg.

 Han nikkede stille. 

Jeg kunne hurtigt mærke vreden boble op i mig. Jeg skyndte mig at tænke hurtigt, og smækkede døren i. 

Jeg ved ikke helt hvorfor jeg gjorde det. Men jeg var bare stadig så sur på ham. Nej.. jeg var ikke sur. Jeg var rasende. Rasende fordi at han forlod mig når jeg havde mest brug for mig.

Men hvorfor fanden var han her. Hvis han kom få at blive tilgivet kunne han godt glemme det. Selvom han friede ville jeg stadig ingorere ham og fryse ham ud. Nu ved jeg godt at der aldrig har eller bli'r eller er føleser imellem mig og Harry. Ikke fra min side i vært i fald.

Jeg åbenede stille døren. Og til min overaskelse var de i har stadig. Jeg har overhovedet intet i modig de andre drenge fra One Direction. I sær ikke Niall. Ham Kan Jeg rigtigt godt lide. Han virker rigtigt sød og sjov. Og hans accent... Og han er MEGA cute, og....  Lækker. Det var bare '' Harry. Ham jeg trorede at jeg kunne stole på men svigtede mig totalt. Jeg havde egentligt planlagt aldrig at se ham igen. Men nu er han så her.

''Niall kan du lige komme?,'' sagde jeg så lavt jeg kunne, men så Niall stadig kunne hør det. Han kiggede underligt på, men adlød hurtigt og fulgte efter mig inden for.

'' HVAD FANDEN TEÆNKER DU PÅ!?!,'' Råbte jeg vredt. Han kiggede forskrækket på mig. ''Hvorfor har du taget ham med?'' Forsatte jeg da jeg var faldet lidt ned.

Han kiggede undrede på mig. Og sagde så nervøst '' Jeg trorede i var venner,''  

Et minde poppede ind i mit hoved

Det sneede uden for.. 

Mig og Harry havde siddet og set en film, Kl. 2 om natten.

men det hele havde udviklet sig til en stor pude-kamp.

Jeg blev afbrudt i mine tanker, da jeg fik noget lige i hovedet. Harry brød ud i en høj latter.

Jeg kiggede på tingen jeg fået i hovedet og opdagede at det var en sok. 

Jeg kastede den hurtigt fra mig og ramte uheldigvis/heldigvis Harry lige i hovedet.

Og nu var det min tur til at grine.

Men jeg stoppede hurtigt med at grine. Jeg hadede min latter. Og jeg havde mig selv. Jeg var blevet mobbed flere gange. Og alle gange havde Harry hjulpet mig igennem. 

Han var den bedste ven jeg nogensinde havde haft og ville få. Og jeg kunne stole på ham.

Men jeg tog fejl. 

'' Brooklyn?'' Det var Niall. ''Åh, Undskyld. Hvad?,''. Jeg kiggede på Niall. '' Ikke Noget du var bare væk i et par minutter,'' sagde han.

 ~~*~~*~~*~~

Jeg havde forklaret Niall det hele mellem Mig Og Harry. Og han var på en eller anden  måde blevet sur på Harry.

Jeg var gået med ham ud for at sige farvel til Niall. Harry havde prøvet at sige Undskyld Hvert andet sekund. Men de var gået nu.

Jeg lå i min seng og prøvede at sove. Men jeg kunne ikke. Jeg blev ved med at tænke på Harry. jeg kunne bare ikke få ham ud at mit hoved. Jeg ved ikke hvorfor. Men det var irreternde.Og faldt endelig i søvn efter lang tid hvor jeg bare havde vendet og drejed. Jeg vågnede da nået af solyset havde sneget sig i gemmen sprækkerne i gardinet. En sms tikkede ind på min mobil. Det var fra Sophia. Hun var en af mine bedste veninder, men jeg havde ikke set hende i rigtigt lang tid.- Hun spurgte om jeg havde løst til at mødes et sted. Jeg skyndte mig selvfølgelig at svare ja. Vi aftalte at mødes på en cafe der lå ca. 6-9 kilometer her fra hvor jeg boede. Jeg tog et hurtigt bad, og hoppede i et par lyse jeans og en lyseblå t-shirt med noget print, og gik ud i gangen. Jeg fandt hurtigt mine  sorte convers og tog en jakke i hånden. Og gik ud af hoved døren og tog bilen, da jeg ikke orkede at gå. Jeg kørte hen ad Ad landevejen og drjede og trådte hårdt ned i speederen, for at nå over inden det blev rødt.

Men Alt Blev Sort

 

(Niall's synsvinkel)

 

Jeg trådte stille ind på hospitalet.En special lugt mødte mine æsebor. Det lugtede værken dårligt, eller godt, men rent. jeg trådte længere ind. Jeg drejede stille miit hoved og kiggede over på Harry. Jeg fulgte alle hans bevægelser. Jeg fangede kort hans øjne. De var fulde med sorg og dårlig samvittighed. Han gik langsomt hen ad gangen og satte sig på en stol,næsten lige ved siden af Jamie. Men kunne se at hun græd og det havde hun gjort længe. Jeg fulgte stille efter, og satte mig i stolen i mellem dem. 

efter vi havde siddet et stykke tid uden, nogle havde sagt et ord, kom der en læge hen til os. Det føltes som om at det hele begyndte at gå i slowmiotion. Lægen sagde noget men jeg hørte ikke rigtigt efter, Jeg var mere optaget af at kigge på Harry. En tåre trillede stille ned af hans kind. Tåren blev ti flere, og pludselig kom der en hel flod strømende. det gik op for mig hvad lægen havde sagt. ''Jeg må desværre meddele en dårlig nyhed. Jeres ven, Brookelyn Harris, Døde på stedet. Og vi kunne intet gøre for at rede hende. Hun er død'' Det var det lægen havde sagt. Ikke andet. Hun havde bare stået der og i mens på Harry og Jamie begge brød ud i en endeløs gråd. 

 

Kort efter var de andre drenge kommet. De havde ikke rigtigt forstået hvorfor at Harry var ked af de. Kuan at hun var et gammel ven. eller noget lignene. Jeg kunne mærke de andres øjne i min nakke. Men jeg ignorede dem bare, og forsatte med at stirre tomt ud i luften. Tårene Jeg kunne ikke rigtigt få det ind i mit hoved at Brookelyn var død. Men det var hun. Og det kan jeg ikke lave om på. Jeg mærkede en hånd på min skulder, jeg drejde stille mit hoved, og kiggede op i Liam's brune øjne. De var fulde med medlidenhed, sorg og trøst. tårene pressede stadig på. Jeg kiggede hen på Harry. Han var Knust. jeg kunne ikke holde ud at være på hospitalet. jeg løb så hurtigt mine ben kunne bære mig, hen på en lille hyggelig cafe. Jeg satte mig ovre i hjørnet op en sofa af en slags,- Dem der sad tættes på var nogle piger som kiggede, utroligt meget på det undrede mig ikke,da mine øjne sikkert var helt røde og grædefærdig.- Og foldede mine ben op, og lod tårene løbe frit. Der kom en flød af tåre. Selvom jeg ikke have kendt Brooke mere end 3-4 måneder betød hun alligevel meget for mig. Og ikke mindst Harry. det lød i hvert i fald at de havde haft et godt faktisk rigtigt godt forhold, for at de mstede kontakten. Men nu sad jeg bare her midt inde i byen på en cafe og græd. jeg tuede. Jeg kunne høre en lyd, det var den lyd hvor folk kom hen til en. jeg vidste ikke om det var en pige ller en dreng, for hvis det var en pige havde hun i hvert i fald ikke stilletter på. Men det var sikkert bare Zayn eller Liam Eller Louis Eller Harry. Personen kom tættere på, jeg orkede ikke at kigge op, men Jeg kunne høre personen kommer tættere på. Det var ikke fordi at der var meget larm herinde tros alt var der overaskene rogligt og stille, man kunne kun høre nogle personer sankke og en noget lav Jazzmusik af en art strømme ud af højtalerne.- Personen kom helt tæt på mig og satte sig ved siden af mig. En rar lugt møde mine næsebor, det var hendes parfume. Jeg vidste det var en pige nu fordi at hun havde en den parfume på. Hun lagde en hånd på min skulder og trak mig en i et kram - selvom vi ikke kendte hinanden var det faktisk slet ikke mærkeligt- "Lige meget hvad der er galt skal det nok gå" hviskede hun ind i mit øre, og det berogligede mig faktisk....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...