Tro, håb og kærlighed(1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 aug. 2013
  • Opdateret: 5 sep. 2013
  • Status: Igang
Isabella Malik er Zayn Maliks lillesøster. Hun er 18 år og om cirka 2 måneder bliver hun 19. Deres forældre er uansvarlige og har intet job, de er bare der hjemme og ser tv og sover. Det er kun på grunde af at Zayn som er med i One Direction, at den lille familie har mad i huset og i bund og grund har et hus.

Isabella er blevet opdraget god af Zayn og er en pæn pige. Zayn er meget over beskyttende, så da Zayn tager på tour med drengene tror han ikke lade Isa være alene hjemme med forældrene.

Men hvad sker der når Isa bliver forelsket i en af drengen? Hvordan vil Zayn reagere? Og hvordan kommer det til at gå i tour-bussen?

2Likes
0Kommentarer
442Visninger
AA

1. This is me

Isabellas Synsvinkel:

Det er sidste time, vi har matematik og det er MEGA kedeligt. Jeg kigger ud af det stor vindue, solen står ned og varmer træerne i skolegården. Vi er sidst i Maj og alligevel er der 31 grader uden for i skyggen.  Jeg glæder mig til klokken ringer om cirka 12 minutter. Zayn -Min storbror, som er med i One Direction. Har lovet mig at komme og hente mig efter skole og så skal vi ned i byen. Jeg skal have en ny kjole og nogle shorts, Zayn sagde at der også var noget han ville fortælle mig.

Jeg har det lidt svært i skolen; Jeg har ikke rigtigt nogle venner -på nær Sille min bedste veninde, vi har været veninder siden 1 klasse i folkeskolen. "Hey Isa... skal du noget imorgen?". Hvisker Sille til mig. "Nej, det tror jeg ikke". Svarer jeg med hviskende stemme. "Vil du så med hjem til mig, vi kunne lave en tøsehygge aften?". Hvisker hun igen. "Med film og...og.. Slik og.... nattøj?". Spørg jeg lidt for højt så min lære Fru. Hansen retter blikket mod mig og siger med den der hvæsende lære stemmer" ISABELLA har du noget du vil dele med hos andre?". "Øhh.... Nej fru.". Og de andre begynder at fnise, men heldig vis reder klokken mig og jeg tager mine ting og er den første der er ude af klassen.

 

Jeg står ved mit skab og er i gang med at smide, mine matematik bøger ind i skabet , da nogle kolde hænder ligger sig på mine bare arme, jeg giver et GISP og hopper en halv meter op i luften. Jeg høre et grin jeg har hørt tit, men det gør mig lige glad være gang. Jeg vender mig rundt og når lige at se Zayn smile inden han trækker mig indtil et kram. "Øhh... Undskyld jeg forstyrre det smukke søskende øjeblik, men må jeg komme ind til mit skab?". det var Sille -Hun har skab ved siden af mig. Zayn trækker sig fra mig og siger så med et grin:" Selvfølgelig Sille". Han vende sig om mod mig igen "Bare kom ud i bilen når du er færdig". Jeg nikkede og så ham gå ud af skolens stor dør. "Nå kunne du imorgen". Imorgen var det fredag og Sille spurte om jeg kunne holde tøseaften hos hende. "Det vil jeg meget gerne". Siger jeg så til sidst. "DEJLIGT". Udbryder hun pludselig, hvilket for mig til at smile "Må du godt for dine forældre?". Spurte hun om. "De er jo lige glade". Sagde jeg så med et trist suk. Det var rigtigt. Mine forældre var lige glade med alt og alle -også mig. Vis det ikke var fordi at Zayn, var med i One Direction og tjener en masse penge, så havde vi sikkert boet på gaden. Zayn betaler for mad, han betaler regninger og ALT det der. Det var en da ham der havde opdraget mig og vis jeg selv skulle sige det, så synes jeg han har gjort det godt. Lige siden min mor og far begge mistet deres job og synes livet var lige meget. Jeg var 9 år da det sket og Zayn var kun 11. Det er 10 år siden, men mit liv er godt.
Nu er jeg 18 år og Zayn er 20, jeg bliver 19 om cirka en måned.

 

En person knipsede foran mig og jeg blev flået ud af mine tanker. Det var Sille og hun sagde:" Nu har du bare stået og stirret ud i luften i snart 2 minutter" Havde jeg virkelig stået der så længe "Hvad tænker du på". Hendes stemme var fyldt med energi og jeg kunne se hun ville have svar - men på den gode måde. "Øhh... ikke noget. Jeg må heller komme ud til Zayn..... VI SES". Sagde jeg så hurtigt. Jeg ville ikke til at snakke om det, ikke her på skolen og jeg ville sikkert bare begynde at græde, men Sille viste godt alt det der med mine forældre, det var ikke det.

De andre på skolen så mig bare som en lille uskyldig pige, som aldrig gjorder noget forkert -Jeg følger mig lidt som Sandy fra Greas. 

Jeg gav Sille et hurtigt kram og gik så ud mod Zayns bil.

 

 

Det var så det første kapitel. Skriv en kommentar om hvad i synes, modtager både ris og ros -men tænk lige på hvordan i form muler jeres ris. Håber i kan lide den og husk lige på at det er min første. (Men jeg ved godt at jeg ikke er særlig god til at skrive). LIKE vis i vil.

TAK på for hånd.

   

    

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...