what about love

Da Kristines mor slæber hende med til Miami
Føler hun at hun intet har tilbage. familien og vennerne forlader hun
Men da hun møder sit største idol Austin Mahone
Begynder en mission om at holde det der betyder mest for hende skjult.
Nemlig ham!
Vil han finde ud af det?
Vil han blive sur?
Eller vil deres venskab blive bygget på løgne?
Læs med her og find ud af det

7Likes
9Kommentarer
1606Visninger
AA

9. kapitel 8

”fortæl noget om dig selv, du svarede jo ikke helt sidst” ja jeg havde nok set det komme, men hvad skulle jeg sige, mig og Austin havde været tavse siden vi forlod restauranten, med en diskussion om hvem der skulle betalte, Austin mente det var han der havde taget mig med ud af spise, så det var ham, men jeg sagde jo, det ikke var en date, så jeg skulle betale min halvdel, men næ nej, Mahone skulle jo betale for mig! Når men her gik vi på standen i tavshed, alser lige indtil Austin sagde noget, vent havde jeg svaret ham.

”øhh? Hvad” jeg kiggede spørgerne op på ham, jeg fangede hurtigt hans dejlige øjne, det var som om de blev suget ind i mine, som et stort sort hul, men forskellen var dog, Austins øje var blå brune ikke sorte, varme og ikke kolde og her ved mig og ikke langt ude i rummet.

”fortæl noget om dig selv” han kiggede spørgerne på mig, jeg havde jo hørt hvad ham sagde, men hvad skulle jeg dog sige om mig selv – det er der ingen der ved når de bliver spurt.

”ja men hvad skal jeg sige?” der kom et lille grin fra mig, mens jeg smilte mit engle smil, som ikke gik så godt. Men det lige meget.

”bare… noget om dig selv” okay tak for info, hvad vil du vide skal du bare havde min livs historie, for den for du ikke – jeg har levet i for lang tid til jeg gider det.

”ja men hvad vil du vide” det skulle nok blive en sjov aften jeg kan bare se 3 timer gå med ”hvad skal jeg sige” og ”bare… noget” ja det skulle nok gå godt.

Har vi ikke haft den her samtale tidligere.

”okay” Austin tog en dyb vejrtrækning som om det var svært at sige, men hvad skulle det dog være, jeg kiggede op på Austin, så han viste han havde min fulde opmærksomhed.

Nu viste jeg hvorfor folk altid blev irriteret, når jeg ikke svarede, tror Austin havde det problem lige nu, han gik bare og så lige ud i luften.

”Austin” jeg var begyndt at blive lidt bange, fordi at han ikke sagde noget, gad godt vide hvad han tænkte sikkert noget med ”hvorfor er jeg dog sammen med hende” ja jeg havde ikke den store selvtillid, hvis nogle skule spørge.

”ja” kom det roligt fra Austin, okay han havde bare med vilje ikke vil svare mig - helt findt.

”hvad ville du sige” vi var vist i en meget rolig tone som om der ikke var noget at frygte eller at være sur over, men det var nu dejligt at føle, at der faktisk ikke var noget at frygte, eller være vred over, bare at kunne være sig selv, og ingen andre, uden at frygte hvad andre tænkte eller ville sige.

”jeg kan ikke huske det” et stort smil kom op på Austins læber og jeg kunne ikke holde mit grin tilbage længere, det kunne Austin heller ikke så her gik vi på standen og grinte for os selv.

Solen var så småt ved at gå ned og som du jo ved, elsker jeg jo solnedgange, de var bare så smukke, jeg stoppe op og vente mig mod havet og den smukke sol, det gjorde at Austin stoppede med at grine og kiggede om på mig og her, som jeg stod med et stort smil på læben, fik Austin til at komme med et lille grin, jeg kiggede over på ham og smilte og vente der efter min opmærksomhed, ud mod vandet igen.

”er det ikke smukt” jeg kan huske fra da jeg var mindre, mig og min far tog på stranden og så solen gå ned, alser den gang jeg elskede min far og han elskede mig, og min mor. dagen efter kørte han mig i skole og kørte selv væk og jeg har ikke set ham siden da, han kan dog godt finde på at ring til mig nogle gange, men efter det han havde gjort mod mig og min mor, var vi ikke på talefod, eller jeg var ikke.

”er du okay” bare tanken om min far fik mig til at fælde et par tåre, og selvfølelig så Austin det, jeg var dog ikke langsom til at tørre den tåre, der var på vej ned af min kind, væk og give Austin et stort falsk smil.

”er det noget du vil snakke om” Austin var bare så sød og hjælpsom, han ville gøre alt for at alle mennesker havde det godt.

Jeg gav Austin et ægte smil og krammede ham, det var alt jeg havde brug for lige nu, og der gik ikke mange sekunder, før jeg mærkede at han hev mig længere ind til ham, i et større og varmere kram.

”tak Austin” min stemme knækkede og flere tåre kom, jeg ved ikke hvorfor jeg græd så meget lige nu, det havde jeg aldrig gjort før.

Jeg var 6 år da han skred, men jeg husker det stadig lige så tydeligt, min far, som sagde han elskede mig, skolen, og den smerte der mødte mig da jeg kom hjem og så min mor.

 

”vi ses far, husk jeg elsker dig” sagde jeg og vinkede med min lille hånd.

”jeg elsker også dig prinsesse, vi ses sendere, hav’ en god dag” sagde min far og lavede et luft kys og kørte væk.

Jeg begyndte at gå mod min skolen, det var første skole dag, jeg startede i 1 klase og havde fået lov, til at gå alene ind på skolen, jeg satte mig på min plads og timen begyndte.

 

”kom” Austin tog min hånd og trak mig med over mod hotellet, vi nåde ind i lobbyen, men vi gik ikke over mod elevatoren, men i stedet over mod poolen, den havde jeg faktisk ikke set, nu når jeg tænker over det.

Austin satte sig på kanten af poolen og vinkede mig der over, det var først her det gik op for mig at han ikke holdte om min hånd længere. Jeg satte mig ned ved siden af Austin og kiggede på ham, hans øjne var mørke i aftens belysning, men som altid smukke.

”vil du fortælle mig hvad der er sket” Austin så på mig med et alvorligt, men også bekymret blik, hvad skulle jeg sige? Hvad skulle jeg gøre? Skulle jeg sige det?

Jeg kiggede ud på parkeringspladsen som man kunne se fra poolen.

En famille på 5 var lige kommet, en mor, en far, en pige på 15-16 år, en dreng på 10-13 år og en lille baby.

”Kristine? Jeg ved godt du ikke har kendt mig i mere end 24 timer, men” jeg afbrød ham

”det skal du ikke tænke på” min tone var ligegyldig og tør, jeg gjorde alt for at holde tårne tilbage, selvom det var svært.

 

Jeg kom ind af døren til stuen, da jeg for øje på min mor, med tåre med af kinderne og en masse piller på bordet. Min mor hun så op og for så øje på mig, hendes øjne siger alt, frygt! Hun var bange, hun skyndte sig at tørre tårerne væk, men der kom bare flere.

”mor er du okay” min lille pige stemme rummede i vores stue og der blev stille igen, min mors hulken blev støre og mine øjne borede sig ind i hendes.

Min mor rejste sig op med et z og slog til alle de piller der lå på bordet, så de røg ud over det helle, min mors stemme hvor høj og rå.

”gå, gør ligesom din elskede far, og skrid!”

 

”Kristine? hvad kigger du på?” den bekymring jeg kunne mærke, den var stor. Tror godt Austin viste det var hårdt for mig. Men hvad skulle jeg dog gøre?

Jeg rystede blidt på hovedet og kiggede ned i vandet det var smukt, jeg kiggede op på himlen, den var blevet sort og en stjerne kom frem,

”der findes to slagt stjerner i universet, dem der oppe i himlen og dem der går blandt os” det plagede min far altid at sige til mig, men det lang tid siden. Et smil kom frem på mine læber bare ved tanken om første gang jeg hørte de ord, jeg var til min 5 års fødselsdag, og det stod på det kort min far skrev til mig, jeg havde lige fået mig en ’kæreste’ eller måske ikke det var en børnehave kæreste, alser en af dem de fleste fik, min var min bedste ven. Savner ham nu lidt.

”det rigtigt” jeg kiggede op på Austin. Hvad var det der var rigtigt?

”hvad?” jeg sad med et stort spørgsmålstegn over mit hoved lige nu, jeg havde ingen ide om hvad han mente.

”det du sagde” Austin havde også et forsviret udtryk i øjne.

”hvad sagde jeg” min stemme var tryg og blød, men jeg kunne stadig ikke huske at jeg havde sagt noget.

”det med at der var to slags stjerner i universet” jeg kiggede overrasket op på Austin var han lige tanke læser - det ville jeg stadig gerne være. kan man ønske sig det i julegave eller fødselsdagsgave, for det ønsker jeg mig. Vent tænkte jeg højt da jeg tænkte på min far?

 

 

__________________________________________

undskyld igen for at det først kommer ud nu

jeg ville prøve at ligge den ud med en trailer

jeg er i gang med at lave her til movellaen

men min computer gad ikke lige enes med mig -.-'

men håber snart at jeg kan lave traileren færdig =)

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...