what about love

Da Kristines mor slæber hende med til Miami
Føler hun at hun intet har tilbage. familien og vennerne forlader hun
Men da hun møder sit største idol Austin Mahone
Begynder en mission om at holde det der betyder mest for hende skjult.
Nemlig ham!
Vil han finde ud af det?
Vil han blive sur?
Eller vil deres venskab blive bygget på løgne?
Læs med her og find ud af det

7Likes
9Kommentarer
1561Visninger
AA

8. kapitel 7

 

”Fortæl lidt om dig selv” her gik vi, på ved nede ved standen, vi havde hygget os gevaldigt det sidste par timer – vent sagde jeg lige gevaldigt, hvor kendte jeg lige det ord fra?

Når men vi havde spist is, jeg havde hørt lidt om hvorfor ham ikke må løbe med en is i hånden, af en gammel dame som – underligt nok – ikke kunne lide jeg løb med en is, og takket være hende fangede Austin mig, han var virkelig i kilde humør i dag, vi havde fået badet lidt eller nærmere, Austin fik mig til at bade, ved at bære mig ud til badebroen og kaste mig i – godt råd, hvis Austin Mahone nogle sinde, spøger om du vil med ud at bade. Sig nej!

”hvad vil du vide” solen var på sit højeste, men der var stadig ikke så mange mennesker lige nu, et par familier her og der et par børn, hist og her, men ikke det helt store.

”start med hvorfor i flyttede” Austin stoppede op og kiggede på mig, jeg stoppede 2 skridt foran ham og kiggede lidt underligt på ham, han var bare skør, og nu også meget sødt, at han ville vide noget om mig, men hvorfor stoppe op, det forstod jeg ikke helt.

Austin må have set mit skøre ansigt for han begyndte at gå igen.

”det ikke det helt store” jeg kiggede ud over vandet, den smukke udsigt blev jeg aldrig træt af, men Austin han snakkede videre og rev mig ud af mine tanker.

”mobning?” Austin så spørgerne på mig, da jeg bare slog et stort smil op, ikke fordi mobning var sjovt – det var det bestemt ikke, mere fordi jeg sagde det ’ikke helt store’ og så tror han på mobning, hvor er han så sød.

”nej min mor blev forflyttet på sit arbejde, eller noget i den retning” her gik jeg og smilte som en gal, til mit største idol og han smilte lige så ægte og perfekt tilbage, det var jo en drøm – vent ’en drøm’ selvfølelig jeg ville aldrig havde været så heldig at møde ham ud af de millioner mennesker der bor her på jorden. En drøm var det eneste der kunne ske lige nu. En drøm hvad snakker jeg om jeg er blevet heldig, ja det må være det – det skal være det!

”hvad arbejder din mor med” så nysgerrig den knægt var i dag. Det mit idol, ham der den søde nysgerrige, perfekte fyr, her ved min side. Der var bare et problem med det han spurte om, jeg havde ingen ide om hvad hun arbejde med!

”øhh? Ja det et godt spørgsmål” jeg smilte skævt op til Austin, ja jeg viste ikke vad min mor arbejde med. kontor noget med nogle papir og hvad så.

”ved du det ikke” Austin så undrende på mig, hvad skulle det lige betyde jeg havde aldrig og siger igen ’aldrig’ set det blik før.

”noget kontor ting, ting” jeg kiggede op på Austin, han var faktisk en del højere en mig han er vist noget med 1,78 og mig som er 1,70 så han er 8 cm højere end mig og det kunne man godt mærke, når man var van til at alle enten var mindre, eller på ens egen højde og så er der Austin, og når man så gik – lidt – tæt op af hinanden, så kunne det mærkes, jeg skulle hele tiden kiggede op for at se hans – dejlige øjne, det begyndte faktisk at gøre lidt ondt i nakken, ja jeg brokker mig, jeg brokker mig altid når jeg er sulten og jeg var virkelig sulten lige nu, nu havde jeg heller ikke spist noget siden morgen og kokken var godt og vel ved at være 4-5 nu, så, ja jeg måtte godt være sulten.

”Austin?” jeg sagde det på en tiggerne og sød måde, og som jeg forventede kiggede han ned på mig og smilte sødt – det smil.

”Kristine?” han efterabede mig, uh, det hadede jeg når folk gjorde, det blev bare ikke være og især fordi jeg ikke selv… – okay jeg sulten, jeg kan blive ved, jeg vil havde noget mad og det skal være nu!

”jeg sulten” jeg smilte flirtende op på min dejlige Austin, okay ikke min eller jo mit idol min Austin, det lidt det samme.

”så lad os tage ud og spise!” sagde han lige det jeg tror han sagde. nej, jeg var sulten og gad ikke vente på at vi først skulle tage et sted hen, og så bestille, og så få maden, og så spise den – jeg kan næsten smage den dejlige mad. Når men ikke mere i det, min mor var bare hurtigere til at bikse noget sammen

”nej jeg tager hjem, så min mor kan lave noget hurtigt mad” jep, det blev mit svar jeg havde lige sagt nej, til at gå ud og spidse med mit største idol. Jeg er ikke normal. Men jeg er ikke mig selv når jeg sulten.

”det var ikke et spørgsmål” Austin smilte sødt til mig, havde han lige prøvet at invitere mig ud på sin egen lille gagede måde, hvor sødt.

”er det din skøre måde at inventere mig ud på” mine øjne kunne jeg mærke smilte, så det battede, ja det ord bruger jeg sjældent og det så nu – battede? Hvad betyder det endelig?

”måske? Hvad siger du?” han tog blidt min hånd og før jeg havde nået at sige mere, havde han trukket mig blidt af sted, mod en lille sød restaurant der lå tæt ved hotellet.

”Austin” ja jeg beklagede mig virkeligt meget lige nu, men jeg var sulten!

”kom nu, maden er god” det smil han havde på sin læbe, sagde han gerne vil havde mig med, men skuffelsen i øjne, sagde han godt viste jeg ikke ville, men hvem ville sige nej til sit idol, når han spurte om du ville med ud at spise /date, men det ville jeg ikke, jeg er stadig fan men også en ven.

”det ikke en date” jeg gav et stort suk fra mig, og rystede svagt på hovedet og kiggede ned men det blev hurtigt rejst lige op igen, da Austin hev mig ind af døren.

 

***

 

”du var faktisk sulten?” jeg kiggede irriteret op på Austin, nej jeg var ikke sulten det var derfor jeg spiste som en 3 år gammel gris, der aldrig havde fået mad. jeg følte mig faktisk lidt som en gis til tider, men jeg vil altid være en pingvin, jep, en pingvin det var det jeg var, altid hvid med noget sort tøj.

”så det tror du?” jeg havde lige spist det sidste af min burger, og jeg kunne bare mærke at jeg havde mad helt omme bag mine øre. Ikke at du skal sige noget jeg ved det.

”undskyld” Austin skulle virke virkelig uskyldig, og løftede derfor sine hænder op til sit hoved og så uskyldigt på mig, som om den gik.

”hvad troede du jeg løg” jeg havde taget min serviet og tørt det værste mad væk, håbede da jeg bare så, nogle lunde ok ud igen, sikkert ikke men fuck det.

”nej. Jo. måske lidt” jeg vidste det! han troede jeg løg, men hvorfor, jeg lyver sjældent, okay der løg jeg, jeg lyver altid.

”hvorfor? troede du jeg bare ville væk” jeg sad og små grinte af min egen kommentar, aldrig i mit liv, ville jeg bare gå fra mit idol, Austin er også bare så meget sødere, end jeg havde troet, han er rolig og langt nede på jorden og så har han alt det, alle andre drenge jeg kender ikke har, kort sagt han er perfekt.

”lidt” Austin sad og kiggede sig flovt ned i bordet, vent sagde han at han, troede jeg bare gerne ville væk, Austin søde, søde Austin, det kunne jeg aldrig finde på.

”Austin” godt, det her gik nu bare lige ud på at få hans opmærksomhed, da han stadig bare sad og så ned i bordet ”det kunne jeg aldrig og jeg mener aldrig, finde på”

Han måtte ikke tro at jeg bare var en af de piger, der var som alle andre, du har nok lagt mærke til at jeg er mig selv – ingen kommentar find selv ud af hvad jeg mente

Austin forblev tavs, men gav dog et lille smil fra sig og det fik mig til at grine, spørg ikke hvorfor, det var ikke sådan at jeg grinte meget, bare en lille smugle

”hvad?” kom det fra den søde, halv grine Austin, som heller ikke kunne holde op med at grine selv

”dig” det var alt jeg kunne få frem.

 

__________________________________________

ville lige sige 1000 gange tak 

der er allerede 100 der har læst min movella 

igen 1000 gange tak 

glem ikke at trykke på like i toppen ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...