what about love

Da Kristines mor slæber hende med til Miami
Føler hun at hun intet har tilbage. familien og vennerne forlader hun
Men da hun møder sit største idol Austin Mahone
Begynder en mission om at holde det der betyder mest for hende skjult.
Nemlig ham!
Vil han finde ud af det?
Vil han blive sur?
Eller vil deres venskab blive bygget på løgne?
Læs med her og find ud af det

7Likes
9Kommentarer
1523Visninger
AA

7. kapitel 6

”er du klar på at prøve igen” her stod Austin og ville havde mig til at falde på hans skateboard - igen. Ja igen, jeg lå lige nu på jorden i en park, eller mere en sti med græs rund om. Det skattebord kunne ikke lide mig, jeg stod bare på brættet, og her lå jeg så.

”det kan du sagtens sige” jeg rejste mig, med besvær op og så lidt ondt over på Austin, man kan ikke lige sige, jeg var glad får at prøve igen. Næ nej du ikke i det her liv, jeg holder mig til video spil og at spise kager. Ja jeg elskede kager og spile video spil, det burde du prøve hvis du ikke har gjort det i nu.

”kom nu” Austin stod med et stort og lumsk smil på læben. jeg viste dog nok om drenge, til at vide når det var sådan de smilte, var det ikke godt.

”du gør hvad du vil, men jeg smutter ned på stranden” jeg kiggede over på Austin, hvis smil var falmet en lille smule, men stadig stort og smukt, men fuck det. Jeg kiggede væk og begynde at gå mod stranden.

Men langt kom jeg ikke før jeg blev trukket tilbage, ved at en hvis – Austin, holdte i min arm.

”næ nej du” jeg kiggede igen over på Austin og derefter på brættet, hvis du viste hvad det bræt havde gjord for at få mig væk, havde du også bare været løbet, langt væk fra det.

”okay men jeg går med ned på stranden” okay der stod Austin og holdte om min arm og kiggede mig dybt i øjne, selveste Austin Mahone. Jeg kunne jo ikke sige nej vel, kunne jeg. Nej det ville jeg heller ikke

’Jo du ville’

Hvem var det? skønt nu var jeg også begyndt at høre stemmer i mit hoved, jeg var ikke 100 % sikker på, det her ikke er en drøm, eller om Austin faktisk kun er i mit hoved. Hjælp mig, jeg er ved at være sindssyg!

”Kristine” Austin stod og flakkede med en hånd foran mit hoved jeg var vist pænt langt væk - men det var jeg jo tit, og jeg har en god grund til det nu. Hans øjne, det kunne altså smelte mig. Og det gjorde de også.

”ja...Ja jeg er her” jeg rystede svagt på hovedet, så jeg kunne komme til mig selv, da det gik op for mig at, Austin godt viste vad jeg havde kigget på, i den tid jeg bare stod i mit ejet lille univers – han perfekte og dejlige blå øjne.

”kom lad os tage på standen, hent din bikini så ses vi der nede” det glimt der kom op i hans øjne og det smil, der kom frem på hans læbe, havde jeg set før. Det var det samme som der kom frem på alle de drenge som sagde de ’hadede’ mig men stadig flirtede med mig, dengang hadede jeg når jeg så det glimt i deres øjne, men nu når det var Austin, kunne jeg ikke lade være med at komme med et stort ukontrolleret smil.

”top så ses vi om” jeg skulle lige tænke mig om jeg jo ville, helst hjem så jeg kunne pakke min plakater ud og slippe for min mor, men jeg ville jo aller helst ud og bade med Austin bare tanken om han mave. Okay så det nok Kristine, den virkelige verden kalder.

”skal vi sige et kvarter” jeg smilte sødt op til Austin, da jeg sluttede min sætning, han nikke bare som svar og da jeg mærkede hans hænder, om mine små slappe arme, blive løsnet gik det op for mig, hvad han lige havde sagt – eller ikke sagt men. Okay du ved han nikkede som svar, selv jeg er med nu.

Inden jeg viste af det, havde jeg vent mig om og var på vej mod hotellet, med hastige skridt.

Det gik ikke meget mere end 5 minutter, med min fart, selvom jeg skyndte mig, gik jeg med små og langsomme skridt, men det var hurtigt for mig, okay.

”jeg er hjemme, går igen om 5 minutter” for mere end det havde jeg ikke, nu mere tid med Austin nu bedre.

”rolig nu tøsen. Hvad skal du i den fart” jeg hadede når min mor kaldte mig tøsen, det har ført til de mest pinlige, tidspunkter i mit liv og ikke snakke om til klasefesten i 6. min mor skulle selvfølelig være så sød, at hente mig og da hun så kom ind og så mig danse med en, og så tænker du en, ja bare skolen lækreste dreng ikke mere end det, han var DJ til festen, men da min mor så kom ind, råber hun højere end musikken ”hey tøsen her er jeg” og vifter med armene, så han den søde fyr begynder at grine af mig. Er jeg ikke bare heldig.

”Kristine” min mor stod og viftede med en hånd foran mit ansigt - Pis jeg var væk igen.

”bare ned på stranden” jeg kiggede bedene og uforstående op på min mor. Hun behøvede ikke vide med hvem, og det ville jeg heller ikke sige hvis hun ikke spurte, men nu kendte du jo min mor, så du viste hun ville spørge, men nej ikke den her gang, jeg løb ind på mit værelse uden at sige mere.

 

Der gik ikke mere en 4 minutter så sad jeg på min seng med bikini på og var ved at sætte mit hår i en høj hestehale. Ikke at glemme mine smykker, de skulle nu ikke lige med i vandet. jeg stod og var ved at tage min elskede halskæde af, da der er to hænder der blev lagt for mine øjne, jeg fik et sjok og hoppede… ja det ved jeg ikke måske 3 cm op i luften.

Da man kunne høre den søde latter, kunne det kun være en.

”Austin. Din idiot!” hvad var det sjove i at gøre mig hunde red, jeg blev bange, siger det gerne, men kun fordi det kun er dig der kan høre det. eller hvad det nu er du gør.

”hvad laver du her vi skulle jo mødes nede på standen” jeg trak mig fra Austin dejlige bløde hænder om mine øjne og vente mig om, så jeg stod og kiggede lige ind i de dejlige øjne. Han smilte sødt og det glimt i hans øjne fik mine hår på armene til at rejse sig.

”jeg kunne ikke vente er du klar” hans smil sad fast plasteret på hans læber, som om det var helt naturligt, at smile så meget og som om han var født sådan, han var bare så dejlig. Ja jeg drømmer lidt jeg er jo stadig fan ikke.

jeg kiggede over på mit store spejl jeg havde på mine skabs låger. Hey vent nu lige Austin Mahone står inde på mit værelse, FUCK det godt jeg aldrig fik hængt de plakater op, gud takker lov.

”ja 2 sekunder” jeg måtte sige noget, bare for at distrahere mig selv, jeg tog mit armbånd af og min halskæde, da jeg ikke nåde at få den helt af, jeg satte i stedet mit hår i en stor knold, det gjorde jeg ikke så tit hjemme i Danmark, men tiderne ændre sig, og det samme gør jeg.

 

__________________________________________

undskyld den lange vente tid

og 1000 tak for alle dem der har læst

min historie det betyder meget

=)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...