what about love

Da Kristines mor slæber hende med til Miami
Føler hun at hun intet har tilbage. familien og vennerne forlader hun
Men da hun møder sit største idol Austin Mahone
Begynder en mission om at holde det der betyder mest for hende skjult.
Nemlig ham!
Vil han finde ud af det?
Vil han blive sur?
Eller vil deres venskab blive bygget på løgne?
Læs med her og find ud af det

7Likes
9Kommentarer
1508Visninger
AA

5. Kapitel 4

”Kristine, maden slutter om to timer. Du skal op!” typisk min mor at komme og vække mig, jeg faldt så sendt i søvn. hvad er klokken jeg vil først vækkes vis jeg har sovet mindst i 12 timer!

”hm” det var alt hvad hun fik igen, jeg var så træt.

”Kristine det nu. op, kl er 13:30” hvad var det hun sagde ’kl er 13:30’ og hun ville havde mig op, okay. Jeg slog mine øjne lige så stille op, alt slørede, jeg var virkelig træt - uden tvivl.

”jeg er vågen” det kom til at lyde lidt hårdere end jeg troede det ville, men fuck det jeg var over træt. Det var stadig ikke gået helt op for mig, hvem Austin var, tænk mit største idol den person, jeg har elsket i så lang tid. Jeg var måske ikke en af hans største fans, men jeg var stor og det var det der talte, jeg ville gøre alt for ham og alt der skulle til, for at få ham til at smile, og jeg tror ikke jeg er den eneste, der har det på den måde med sit idol.

”kom nu op Kristine” jeg havde igen siddet i min egen verden, hvorfor skulle jeg altid blive revet ud af mine tanker.

I går aftens da jeg ikke kunne sove, blev jeg enig med mig selv om at Austin, ikke måtte finde ud af jeg var en mahomie, jeg blev bange for at han ville se mig på en anden måde, han har udtalt at han godt kunne date en fan, men ville han blive venner med en? Ville han tro jeg udnyttede ham? Okay, nu stopper jeg med de tanker, det kunne han aldrig finde på. Nye tanker Kristine, nye tanker.

 

”jeg går ned og får noget at spise” jeg kom træt ud i køkkenet, jeg havde bare taget en af mine søde små sommer kjoler på, den var rødvins rød i toppen og sort i bunden og den gik til lidt over knæene, den var lidt stram i toppen men blev løsere, nu længere ned man kom og det bedste ved den, en lille detalje, var der et sødt bånd med til den, som jeg bandt om min talge og lavede en sløjfe ude i siden, Jeg havde lagt lidt make-up, som bare bestod af en lille smugle mascara, make-up det har aldrig været det jeg gik mest op i, mit hår havde jeg bare sat i en høj heste hale, og jeg glemmer da aldrig mine elskede smykker, jeg havde bruget dem lige siden jeg fik dem til min 13 års fødselsdag, jeg er 15 nu – selv om man ikke skulle tro det.

”har du parket ud” min mor så på mig med et strengt blik.

hvis øjne kunne dræbe, skulle man passe på min mor, man ved ikke altid om hun kunne styre de øjne, de skræmte mig altid lidt.

”næsten jeg mangler kun mine plakater” jeg havde nok 60-70 plakater med alle dem jeg var fan af, men havde nok der omkring de 45-50 med kun Austin. Den dreng jeg elskede han sku.

Jeg havde næsten glemt alt om dem, jeg plejede at kyse min yndlings plakat af ham godnat hver dag - jeg er mærkelig, lev med det - men efter af jeg havde mød Austin havde jeg næsten glemt dem. Nej det havde jeg ikke, jeg ville gemme dem til sidst, da det var dem, der fyldte det meste af værelsets vægs plads.

”kan du ikke få ham der Austin, til at hjælpe med det? Du skal sikkert alligevel være sammen med ham?” min mors søde stemme, som skar gennem mine tanker, af mine dejlige plakater med Austins dejlige øjne… tilbage til virkeligheden! Hvor længe har jeg været væk?

”mor. Nej! det syntes jeg ikke lige han skal!” jeg må havde set meget bekymret ud, da min mor bare sad i sofaen med computeren, som hun overraskende nok lukkede i og stillede på sofabordet, og havde et meget skræmt udtryk i ansigtet.

”og hvorfor så det? Du snakker jo alligevel ikke om andre en han der Mahone fyren og han der Bieber” okay min mor forstod intet! Uden tvivl. alser hvor var hendes hjerne lige nu? ’Ham der Bieber’ Hvad bildte hun sig ind, jeg talte kun om ham lige nu - okay hele tiden, fordi hun havde forbudt mig at tale ham der Mahone fyren! Jeg var okay sur lige nu, sådan kunne man da ikke bare tale om dem. Og undskyld ’ham der fra bieber’ ja det jo sjovt nok, Justin bieber, Jeg var også lidt stor fan af ham, men Austin var stadig mit et og alt.

”Kristine” min mor så vente op på mig da jeg bare stod i min egen tanker, Igen.

”ja. Alser ’ham der Mahone fyren’ er… ja” jeg kiggede bare på min mor og håbede at hun ville sige noget i retning af ’er Austin. Austin Mahone okay så forstår jeg dig fuldt ud’ men hvem prøver jeg at narre, det var jo min mor vi talte om.

”hvem er ham der Mahone fyren” hun begyndte at gå mig lidt på, jeg var træt og orkede det virkelig ikke lige nu.

”jeg har prøvet i så lang tid, at lære dig hans fornavn. Kan du huske hans navn?” det lød lidt håre en jeg havde regnet med, men jeg orkede virkelig ikke, at forklare og overbevise en om noget, jeg stadig ikke selv fattede en brik af.

”næ. Hvad heder han?” okay mor tag dig nu sammen. Jeg gider ikke det der mere jeg havde sagt det til dig, så mange gange før og snakker altid om Austin! Gad vide hvad han så hed? Mor!

”AUSTIN!” jeg sagde det med en hård og vred tone og flakkede lidt med mine arme, da jeg ikke gad mere, jeg valgte bare - for ikke at blive mere sur - at vende øjne af hende.

”sig nu bare hvad det er du mener Kristine!” min mor sukkede højt af mig og kiggede skuffet op på mig.

Jeg vendte mig om, med ryggen til min mor og talte til 10.

1…2…3…4…5…6… okay det her latterligt, hvem fandt lige på det. sikkert en far som ikke gad sine børn, altid var sure, så han sagde bare ’tæl til ti’. Okay tilbage til virkeligheden, jeg var træt, ikke tag dig af mig, jeg bare lidt langt væk, i et land hvor min mor ikke findes. kunne det ikke være sjovt bare en uge, hvor det kun var børn og unge ingen voksne til at sige ’det må du ikke’. Okay stopper nu. Virkeligheden Kristine. Hvor kom jeg til

”Austin. Er du med”

Ja jeg talte ned til min mor, men kun fordi jeg var lidt - ja lidt mig. Lidt okay meget.

”ja jeg er med” godt du med, flot.

”ja han er Austin Mahone”

Jeg kiggede over mod uret der var hængt over på køkken væggen den viste at der var en time tilbage til at maden sluttede, nok mere blevet taget væk.

”derfor kan han da godt hjælpe dig, med at hænge plakaterne op?” hvad siger hun nu, at Austin skal hjælpe med at hænge plakater op, af ham selv og så når han ikke må vide noget, om at jeg er en mahomie, ja så går det jo supper godt ikke, hvad syntes du?

”nej mor, det kan han ikke!” hun forstod bare aldrig mine problemer ”du forstår det ikke” jeg skyndte at svare inden min mor nåde det, jeg gad ikke mere.

__________________________________________

Undskyld stavefejl og komafejl

håber i kan leve med det

=)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...