what about love

Da Kristines mor slæber hende med til Miami
Føler hun at hun intet har tilbage. familien og vennerne forlader hun
Men da hun møder sit største idol Austin Mahone
Begynder en mission om at holde det der betyder mest for hende skjult.
Nemlig ham!
Vil han finde ud af det?
Vil han blive sur?
Eller vil deres venskab blive bygget på løgne?
Læs med her og find ud af det

7Likes
9Kommentarer
1513Visninger
AA

4. Kapitel 3

”mor jeg går lige lidt ned på stranden” jeg stod i døren til køkkenet, vi havde lige spist, så min mor stod og vaskede op, ja der var en restaurant men vi spiste på værelset.

”hvad vil du der nede nu?” min mor vente blikket mod mig, hendes blik mødte mig, hun så lidt lumsk på mig. Gad vide hvad hun tænkte lige nu, når det lige meget. ”det er da ved at blive mørkt?”

Og der fik jeg så af vide hvad hun tænkte - Ikke at det var det helt store.

”bare gå en lille tur, er det ikke okay?” jeg smilte uskyldigt til min mor, hvad troede hun jeg ville, stikke af hjem til Danmark. okay det kunne jeg jo godt finde på, men det skulle min mor jo ikke tro om mig.

”hm” min mor sukkede lavt. Hvorfor ville hun dog ikke bare lade mig gå, jeg ville jo bare ned til stranden?

”bare gå” min mor vendte blikket mod vasken igen. Hun lød lidt skuffet, jeg tror gerne hun ville havde mig, til at være lidt hjemme med hende.

”vent lige, Kristine har du parket ud” min mor lød seriøs, hun hadede rod og ville gerne havde det skulle væk hurtigst muligt. Hun kiggede over på mig med et alvorligt blik, jeg hadede når hun gav mig det blik.

”næsten gør det i morgen” jeg smilte igen, men inden min mor nåede at sige mere, var jeg ude af døren, på vej over til elevatoren. Der var nok ikke så lang tid, til solen ville gå ned, nok kun en halv time måske en time, men hvad ved jeg.

Jeg nåde over til elevatoren og gik ind, den var stor og kølig, den og jeg skulle nok blive gode venner.

Jeg nåde ned i lobbyen, og gik over til den store glas dør, stranden var ikke lang væk. Jeg gik med små langsomme skridt der ned, Sandet var blødt, jeg havde med vilje ikke taget sko på, fordi jeg vidste Sandet ville være dejligt koldt mod mine føder.

”Kristine, du kom” jeg vente mig om og så Austin stå med to andre drenge, det var nok hans venner.

Austin kom over mod mig, jeg gik lidt over mod ham også, bare så jeg ikke lignede en alt for stor taber det kunne vi jo ikke havde, det var jeg jo nok i sidste ende, men jeg prøvede at skjule det så godt jeg nu kunne.

Inden jeg viste af det havde Austin trukket mig ind i et stort vart kram, og når jeg sagde varmt passede det tror han spillede et spil med de andre han svedte bare en lille smule.

Han gik over til sine venner og præsenterede mig for dem.

”Kristine det her er Robert men bare kald ham Rob og den der min abe er Alex” Austin smilede til mig gad vide hvad han tænkte, ja jeg ville gerne vide hvad folk tænker, jeg er jo ikke tanke læser. kunne det ikke være sjovt, bare en dag at kunne læse alle folks tanker, så var der ingen der kunne holde noget hemmeligt, det ønsker jeg mig, evnen til at læse tanker, okay jeg drømmer, stopper nu.

”hyggeligt at møde jer” jeg tvang et lille smil op på min læber, men smilte lidt mere da jeg kom i tanke om at Austin havde kaldt han ven en abe. okay jeg kaldte min vindende en giraf, men det også noget helt andet.

Jeg fik lige pludselig en bold skudt i maven jeg nåde dog at gribe den før den ramte. Den havde jeg ikke lige set komme.

”kan du spille” kom det kækt fra Austin, jeg kiggede igen på bolden, en barskest bold, okay nej det ikke lige mig.

Jeg kunne høre en latter komme fra siden af mig. Alex, Jeg havde stået og kigget forvirret på bolden, som om jeg aldrig havde set den før, det så nok lidt sjovt ud og det var da ikke fordi jeg ikke havde set den før, men en bold og mig. Lad os bare sige, vi ikke gode venner og da slet ikke, en stor og hård bold, som en basket bold.

”hvad grinder du af” jeg smilte og kastede bolden over til ham, han grab den dog, øv.

”dig” kom det grinede fra ham. Han skulle ikke grine af mig, havde han aldrig set en pige som ikke kunne lide at gøre sig til grin? Sikkert ikke, ikke lige ud fra hvad han vidste mig her.

”Alex stop, hun er en pige de kan ikke spile” okay hvad var det lige ham der Rob sagde.

”giv mig den bold” jeg lød lidt håre en det havde gjort inde i mit hoved men, ingen, skule sige jeg ikke kunne, okay jeg kunne ikke men det behøvede de jo ikke vide vel. Jeg fik Kasted bolden over til mig igen og som den tøs jeg var, greb jeg den så, nej det tror jeg ikke, jeg tog den dog hurtigt op igen og smilte selvsikkert til Austin, da jeg skød bolden af sted, plis ram bare kurven, vis jeg ramte ville det være så over fedt.

det var som om tiden stod stille lige som i film men da det her så skete, viste jeg bare det kun kunne være en film. Kan du gætte hvad der skete, den ramte, fuck hvor sygt.

”tag den drenge ” jeg sagde det med en nedværnestemme. første gang jeg prøvede det, det her kunne jeg kunne sku det her. Undskyld mit spøg, jeg teenager jeg må godt bande. Jeg er så over fedt tænk lige jeg kunne ramme.

”okay det kunne du” Austin kom over til mig med bolden, hvorfor skulle jeg nu have den.

”du kan ikke gøre det to gange” et stort smil kom frem på hans læber - pis han havde jo rat det var ren held. Skulle jeg prøve at kaste den bold igen. Nej, jeg vil ikke gøre mig selv til grin, jeg prøver bare at virke ekstremt sød så skulle det nok gå. Håbede jeg.

”drenge. lad os stoppe, mens legen er god og før jeg gør mig selv, til grin” jeg smilte mit sødeste smil som der var mulighed for, jeg kiggede over på Austin og der efter over på Alex, Alex stod bare og smilte som om jeg var syg og gav mig et blik der sagde alt, et der sagde du – tror – du – kan – slippe. Jeg kastede bolden på Alex så hans smil forsvandt, at stå med 3 drenges blikke rettet mod en var ikke lige det jeg drømte mest om.

 

***

 

Alex og Robert var gået og Austin ’prøvede’ at lære mig at remme kurven, ikke at det gik godt. solen var ved at gå ned og den smukke udsigt over vandet og solen der var rød og vandet spejlede det, og hele standen, som var rosen rød, tro det eller lad være, jeg havde altid set noget så flot.

”kig nu på bolden” Austin lød irriteret og det kunne jeg nu godt forstå han havde nu prøvet i godt og vel et kvarter på at få mig til at kigge på bolden men jeg kunne ikke tænke klart, solen var bare så smuk.

”kig på bolden og hold din hånd sådan… her” Austin stod bag mig og rettede på min arm af en eller anden grund. Han stod en lille smule tæt op af mig. Hvis man ikke viste bedre skulle man tro at han stod og holdte om mig. Ikke at jeg havde noget mod det, den dreng var hot.

”Austin, der er du” jeg kiggede forskrækket over på en damme der stod i hvide bukser og sort T-shirt. Hun linede Austin en smugle det var sikkert hans mor.

Austin gav slip på min arm og gik et skridt væk fra mig.

”hej du må være Kristine, jeg heder Michele, Austins mor” hun gav mig venligt hånden og jeg tog imod den, jeg følte mig godt tilpas med folk her de var søde og venlige mod mig.

”mor!” det blev sagt på en hård teenager måde med en irritation i stemmen det havde jeg hørt før hvorfor var jeg så dum.

”jeg må smutte vi ses i morgen ikke?” Austin så bedene på mig. Jeg gav ham bare et lille nik jeg kunne ikke sige noget. tænk, Austin var ikke bare Austin, men Austin – Austin Mahone hvorfor kunne jeg ikke se det noget før. Jeg blev vækket fra mine tanker da jeg stod i et stort varmt kram, men ikke bare et kram, Austins kram, mit største idols kram, jeg var lige ved at skrige af glæde. Min største drøm har altid været at møde ham, nu stod og krammede ham. Var lige ved at skrige og græde på en gang men nej det ville jeg ikke, det ville bare skræmme ham væk. Rolig nu Kristine, det bare dit største idol, ikke mere, rolig. Hvad er det jeg siger?

 

 

***

 

Jeg kiggede igen, igen, på min mobil men jeg viste godt hvad klokken var. jeg kunne bare ikke sove. Lyset var skarpt i mørket. 04:18 det var kun 8 minutter siden jeg sidt kiggede, men det føltes som flere timer. Jeg lå bare og tænkte på Austin, han ville helt sikkert se anderledes på mig vis han viste at jeg var en kæmpe fan, eller vent nej ikke fan, jeg er en mahomie.

Solen ville snart stå op mon jeg skulle stå op og gå ned på stranden, ja jeg var træt men jeg havde brug får noget frisk luft.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...