what about love

Da Kristines mor slæber hende med til Miami
Føler hun at hun intet har tilbage. familien og vennerne forlader hun
Men da hun møder sit største idol Austin Mahone
Begynder en mission om at holde det der betyder mest for hende skjult.
Nemlig ham!
Vil han finde ud af det?
Vil han blive sur?
Eller vil deres venskab blive bygget på løgne?
Læs med her og find ud af det

7Likes
9Kommentarer
1517Visninger
AA

3. Kapitel 2

”Kristine, tager du dine egne ting?” min mor var lidt stresset, hun var ikke så god til det med mange mennesker og nye steder. Men så vælger hun selv at flytte til et nyt sted, i et nyt land, jeg forstod hende ikke altid, Okay hun var min mor, men jeg ville ikke være lige som hende – alser stresset

”ja jeg har dem her” jeg tog min kuffert og min skulder taske, mens jeg sukkede dybt og jeg tror min mor hørte mig, da hun valgte at kigge på mig og ryste svagt på hoved, og gik så videre, jeg fulgte bare efter min mor som en eller anden lille hund – vov.

vi nåde ud til et sted hvor der stod en masse mennesker og en af dem stod med et skilt hvor der stod ’Jensen’ det var mig og min mors efternavn, vi gik over og sagde hej til hende dammen der stod og skulle tage imod os.

”velkommen til U.S.A” dammen stod og smilte sødt til mig, jeg tvang et falsk smil frem, hun så nu meget flot ud, stramme lyse bukser med en halv gennemsigtig mavebluse og en hvid strop top inden under og så havde hun noget flot langt gylden brunt hår, og så ikke for at sige for meget men de øjne hun bar rundt på, de var så blå og smukke at man skulle tro det var løgn.

Min mor stod lidt og snakkede med hende dammen, som vist nok hed noget med Abigail.

”Kristine, kommer du” jeg havde bare stået i min egen lille verden, eller bare stået og hørt musik, det var lidt det samme i min verden.

Jeg gik over til min mor og hjalp hende med sin kuffert. Vi gik langsomt ud til bilen, det var en sølv bil, mere kan jeg ikke lige sige da jeg ikke er bil ekspert, og gad ikke lige kigge efter det.

Nu det bare at komme hjem, eller hjem bliver det ikke lige med det samme.

Men det kunne jeg vel ikke sige noget til, min mor var som hun var og jeg var som jeg var. Du havde nok regnet ud at jeg ikke gad flytte. Jeg valgte dog hurtigt at tage min mobil frem og sætte noget musik på og kigge ud af vinduet U.S. A var nu meget flot, jeg klager ikke over det, en ferie kunne være dejlig. Men heller ikke mere.

 

***

 

”hej er du den nye pige?” jeg kiggede over på en dreng, med brunt hår og blå øjne,

der stod i en hvid trøje og sorte bukser, og ikke glemme den utrolige smarte kasket eller nærmere en cap, hvad var der med drenge og de caps?

han stod og smilte sødt og imødekommende til mig, det var dejligt at blive taget imod på en god måde, men hvorfra viste han jeg skulle komme? bare det nu ikke var sådan at alle bare viste det. Det var det sidste jeg ønskede!

”jo, det mig” jeg tvang et lille smil frem, han var nu meget sød, men nu kende jeg ham jo ikke lige så godt.

Jeg var normalt genert men meget imødekommende, og jeg hadede folk med fordomme.  Jeg stod og fumlede lidt med mine tasker, det var ikke lige det jeg var over god til, det indrømmede jeg gerne.

”skal jeg hjælpe?” jeg kiggede varmhjertet over på ham drengen jeg stadig ikke kendte navnet på.

”det må du meget gerne” jeg gav ham min skulder taske, da den var lidt tung. Hotellet var stort og flot, bare der hvor man parkerede var stort og med masser af blomster ud ved siderne, ja jeg elskede blomster. man kunne høre alle børene omme bag ved hotellet, det må vej være der poolen lå – bare et gæt.

Da jeg trådte ind af den store glas dør til lobbyen, blev jeg mødt af en lav kulde, det var nu meget dejlig da der var okay varmt udenfor. Jeg stod lidt og betragtede den store sal. Der stod sofaer i den ende side og udgang til pool ved siden af den, den væg der var overfor mig længere nede i rummet stod der en elevator og en trappe - nu var jeg lidt doven så elevatoren blev vist nok min ven, alle væggene var med gulv til loft vinduer og da der var lidt højt til loftet, så det meget støre ud end det var. den væg til højre for mig var reception og i mitten af helle rummet, stod en stor plante med et lille vand flad i, hvor vandet løb ned over nogle smukke sorte sten, så de så helt glatte ud.

”hvad syntes du” jeg kiggede over på drengen, han stod bare og kiggede på mig med et stort og varmt smil.

”det virkelig smukt” jeg fik sagt det med en rolig stemme og hvis jeg ikke tog meget fejl, kunne man også høre jeg var ved at blive lidt glad igen - Ellers var det bare den overraskelse jeg fik da jeg så hvor flot det faktisk var.

”oh ja, jeg heder Austin, bare så du ved det” jeg ratede mit blik over mod Austin, som han hed, han smilte til mig, det fik mig til at føle mig tryk, på en eller anden mærkelig måde, det var som om at jeg kende ham selv om jeg kun lige havde mødt ham.

”rat at møde dig Austin jeg heder Kristine” jeg smilte igen, hans smil smittede af på mig, hans smil var så varmt og sødt på samme tid, det var lige så perfekt som hans smukke øjne, en hver pige kunne svømme i de øjne. Alser ikke at jeg ville men du ved vel hvad jeg mener, det håber jeg, det svært at forklare.

 

***

 

”mig og nogle venner kommer ned på stranden senere hvis du alser har lyst?” Austin stod uden foran mit nye såkaldte ’hjem’ han havde fulgt mig og min mor lige så pænt her hen. Jeg kiggede på Austin med et lille smil på læben.

Stranden det sted jeg så gerne ville hen, strande og mig var gode venner, eller ja jeg ved ikke lige vad jeg mente der, men det lige meget jeg elskede at gå ture og se på solen gå ned og vis jeg ikke kunne sove om morgen, så også stå op.

”det ved jeg ikke måske” jeg smilte lidt støre, han var sød, en jeg godt kunne blive gode venner med.

Mig og min mor havde fået værelse 355, det lå på 6 etage. Man kunne komme helt op på 17 etage og der var en smuk udsigt, det sagde Austin i værtfald, så det måtte jeg jo tro på.

”jeg bor i nr. 309 du kommer bare” Austin smilte sødt til mig, han var meget i mødekommen eller hvad man nu siger. Han gav mig min skulder taske, som han jo var så sød at bære for mig, og så gik jeg ellers bare ind på min mors og mit værelse. Det var stort af at det ’kun’ var et hotel værelse, der var et køkken som var okay stort – stort nok – og en stue med, et stort tv på vægen og en dejlig blød sofa. Ja det var det første jeg gik over til og det var også det eneste jeg gad lige nu, bare at ligge i en stor blød sofa og høre musik, eller se tv. Men fordi jeg har min mor, som mor og hun elsker jo at hive mig ud af mine dejlige tanker, skulle hun da også gøre det nu.

”Kristine, kan du ikke gå ind og pakke lidt ud?” det var bare typisk hende. Jeg vil væde med at hun udmærket viste, at jeg ikke gad det lige nu og at hun kun gjorde det, for at pine mig.

”ja, 2 sekunder!” jeg lænede mig opgivende tilbage i sofaen for at slappe lidt af. Men nemmere sagt end gjort.

”nej nu, Kristine!” min mor lød meget seriøs, så det måtte jeg vel gøre, selvom det var det sidste i den her verden jeg havde mindst lyst til.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...