Crystal clear

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 aug. 2013
  • Opdateret: 13 nov. 2013
  • Status: Igang
Følg med i Crystals liv med både smerter og problemer.

Crystal er en 13 årig pige med problemer. Begge hendes forældre er alkoholikere og hun bliver mobbet i skolen. Hendes mangel på personlighed er et stort problem, og hun er efterhånden blevet træt af at være blank, no-face og 'Crystal-clear'
Crystal er tit i sine egne tanker og har opfundet sin egen løsning på problemet. Musik og hendes tanker. Med musik i ørene lukker hun øjnene og forsvinder ind i et mystisk univers. Hendes verden er dejlig, bedre end den virkelige. Og så er det hele fantasi.
Er Crystals tanker så ufarlige som hun tror, eller ligger der mere bag?

ADVARSEL: SERIØST GOD LÆSNING

9Likes
4Kommentarer
812Visninger
AA

4. Wonderland?

Døren stod lidt på klem. Jeg gik hen og åbnede den. Jeg var iført noget helt andet tøj end før. Et par nylonstrømper, og en lang sort blonde kjole, med en sort paraply. mit hår var sat op, og selvom det kun gik til skuldrene, var det sat op in en fin knold. Jeg så mig omkring. Der var sne overalt. Men jeg frøs ikke. Var jeg kommet til Wonderland? Jeg gik lidt igennem de høje træer, men standsede brat op da jeg så noget forude. Hvad var det?! Jeg gik tættere på. Det var et spejl. Jeg gik hen og kiggede i det. Der var intet spejlbillede. Selv i mine egne tanker var jeg ingen. Jeg hoppede et skridt tilbage da spejlet drejede sig. På den anden side så jeg mig selv, dog ikke med den fine kjole. Jeg havde det samme tøj på fra tidligere. Der stod jeg så og så mig selv. Jeg så nogen komme gående bag mig, så jeg vendte mig om, men der var ingen. Jeg kiggede i spejlet igen og der var de. En hel bunke mennesker. Der stod vi så i tavshed. Jeg ville ikke mere. Jeg kendte dem ikke engang. Jeg løb alt hvad jeg kunne for at komme væk. Jeg kom til et vandfald, og trods sneen var det ikke frossent. Jeg gik hen foran det og kiggede ind i det rindende vand. En pige kom til syne, og jeg fik et chok. Jeg fik overbalance og faldt i vandet. Det var varmt. Som en varm kilde. Jeg kunne hverken finde op eller ned, og havde ikke mere luft. Jeg slog øjnene op og hev efter vejret. Jeg var tilbage på toilettet. Selvom pigen ikke havde sagt noget, gik de samme ord igennem mit hoved. 'krystallen' det blev gentaget som et ekko. Der slog det mig pigen lignede mig på en prik! Bortset fra... Hendes øjne var fulde af følelse. Smerte, sorg, men også glæde. Det strømmede ud af hende som vandet fra vandfaldet. Jeg havde brug for at tænke det hele igennem. Jeg sad og spekulerede da det slog mig. Spejlet! I spejlet havde jeg intet ansigt, og heller ikke de fremmede havde et ansigt. En masse ord stod pludselig i mit hoved. Som tatoveret. VI ER DE SJÆLELØSE. KLARE ØJNE FALMER ALDRIG SELV IKKE I MØRKE. Hvad skulle det betyde? Klokken ringede til time og jeg rejste mig og gik tilbage til klassen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...