Crystal clear

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 aug. 2013
  • Opdateret: 13 nov. 2013
  • Status: Igang
Følg med i Crystals liv med både smerter og problemer.

Crystal er en 13 årig pige med problemer. Begge hendes forældre er alkoholikere og hun bliver mobbet i skolen. Hendes mangel på personlighed er et stort problem, og hun er efterhånden blevet træt af at være blank, no-face og 'Crystal-clear'
Crystal er tit i sine egne tanker og har opfundet sin egen løsning på problemet. Musik og hendes tanker. Med musik i ørene lukker hun øjnene og forsvinder ind i et mystisk univers. Hendes verden er dejlig, bedre end den virkelige. Og så er det hele fantasi.
Er Crystals tanker så ufarlige som hun tror, eller ligger der mere bag?

ADVARSEL: SERIØST GOD LÆSNING

9Likes
4Kommentarer
807Visninger
AA

7. Sindsyg

Min telefon ringede og det vækkede mig. Jeg havde fået en besked fra Clarissa. Tårene boblede stille og roligt op fra mine øjne. Hun var vred. Hun var træt af at jeg "spillede smart" Hun var den smukkeste og jeg skulle bare stå på sidelinjen og se til. Hendes ord gjorde ondt. Hun havde jo ret med at jeg ikke var for køn. mit lange mørkeblonde hår, var fladt, og kedeligt. Da jeg blev klippet korthåret var det ligesådan. Siden da var mit hår vokset, og jeg havde skulderlangt hår. Min tøj stil var kedelig og havde ingen personlighed. Jeg havde prøvet mange forskellige stile, men jeg fandt aldrig min personlighed. Jeg vidste ikke hvem jeg var, eller hvad jeg var. Clarissa og de andre havde jo ret. Jeg var No-face. Jeg var bare endnu en tom sjæl, eller endnu en sjæleløs. Jeg kom i tanke om i går og det gik op for mig at jeg var faldet i søvn. Jeg lukkede jo kun mine øjne et par sekunder. Hvor længe havde jeg sovet? Hvad dag var det? Alle dagene var efterhånden blevet blandet sammen. Der var næsten ingen forskelle mere. Jeg kiggede på mit ur. Klokken var lidt i fire. Jeg havde kun sovet i et par timer, men det føltes som flere dage. Det var lørdag så jeg skulle ikke i skole. Mine forældre var ikke hjemme. Der var ikke noget at lave når man ingen venner havde. Jeg besluttede mig for at gå mig en tur. Skoven var altid et dejligt sted at være. Stilheden, og duften. Det hele føltes bare så trygt. Jeg gik ud af døren. Der var glat på fortovet. Isen lå som en tyk hinde oven på de firkantede fliser. Jeg var flere gange ved at falde. Træernes skygger var lange. Jeg havde været i skoven massere af gange, men jeg havde aldrig følt mig så tiltrukket af den. Det var som om den.. Kaldte på mig. Jeg havde aldrig været særlig god til at finde rundt i skoven, men denne gang vidste jeg lige hvor jeg skulle gå hen. Skoven lignede sne landet utrolig meget. Jeg blev ført ned af en sti jeg aldrig havde taget før. Den var simpelthen for uhyggelig, men nu følte jeg ingen frygt overhovedet. Stemmerne kaldte på mig. Ja jeg ved det lyder skingrende sindsygt, men jeg ved de var der. Jeg hørte dem. Det var næsten som ånder. Klokken var efterhånden blevet lidt over fem. Der var stadig mørkt som natten, men jeg hverken snublede eller gled i sneen og isen. Jeg gik i omkring en halv time da jeg pludselig stoppede. mine fødder sad fast. Jeg sad fast, og gled længere og længere ned. Jeg var ved at give op da jeg så en skygge. Det lykkedes mig at vende mig om. Det var en pige. Omkring 13 år ligesom mig. Høj og.. Vent,det var mig. Hun lignede mig på en prik. Jeg havde før set skygger, mennesker og hørt stemmer men dette føltes så virkeligt. Hun sagde ikke noget og heller ikke jeg. Måske var jeg blevet skør? Eller rettere sagt jeg var skør jeg hørte til på en galeanstalt. Det ville i hvertfald være bedre en derhjemme. Jeg kom fri af sneen og pigen var væk. Jeg løb hjem og ringede til politiet. De kunne få mig på en galeanstalt hvis jeg var skør nok, og det kunne jeg spille. Jeg ringede. En time senere bankede det på døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...