Crystal clear

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 aug. 2013
  • Opdateret: 13 nov. 2013
  • Status: Igang
Følg med i Crystals liv med både smerter og problemer.

Crystal er en 13 årig pige med problemer. Begge hendes forældre er alkoholikere og hun bliver mobbet i skolen. Hendes mangel på personlighed er et stort problem, og hun er efterhånden blevet træt af at være blank, no-face og 'Crystal-clear'
Crystal er tit i sine egne tanker og har opfundet sin egen løsning på problemet. Musik og hendes tanker. Med musik i ørene lukker hun øjnene og forsvinder ind i et mystisk univers. Hendes verden er dejlig, bedre end den virkelige. Og så er det hele fantasi.
Er Crystals tanker så ufarlige som hun tror, eller ligger der mere bag?

ADVARSEL: SERIØST GOD LÆSNING

9Likes
4Kommentarer
791Visninger
AA

12. Say what?!!

Der gik ikke længe før jeg hverken kunne høre Carlos eller nogen anden lyd. Kvinden havde stadig fat i mine håndled. Mærkeligt nok var der utrolig dybt i den lille sø. Kvinden stoppede op og så på mig."Endelig har jeg dig! Du er ikke klar over hvor meget jeg har ventet på at fange dig. At røre din hud, at kigge ind i dine dødelige øjne, jeg har ventet i flere år!" Hendes hæse stemme rungede i vandet. Jeg åbnede min mund for at sige noget men der kom ikke andet end bobler ud."Her spis dette." Kvinden proppede noget slimet ind i munden på mig. Jeg var ved at brække mig."Hvad er det for noget lort?!" Kvinden kiggede på mig med et ondt blik. "Det er bare søsnegle." Bræk fornemmelsen kom hurtigt tilbage og smagen fra før fyldte atter min mund."Årh lad være med at være sådan en tøs!" Kvinden vendte sig og svømmede videre. Hun var ret mager. Hendes lange blonde hår bølgede i farten. Hendes bryst var fyldt med skæl og hun havde ingen ben. Det var en havfrue, eller.. Nok nærmere en sirene eller hvad det nu hedder. Vi kom til et sted med lidt lys. Der var flere sirener og de hviskede alle det samme: "Du er den udvalgte. Selvom du virker som en sjæleløs er du det ikke. Du er en af os. Du skal blive med os. For evigt. De sjæleløse kan ikke redde dig nu. Du skal blive en af os. Vi skal bruge dine kræfter."

Jeg åbnede blidt mine øjne. Vent lige lidt! Alt det med sirenerne var bare.. en drøm?! Hvor meget af det jeg lige havde oplevet var en drøm? Say what?! Det var for mærkeligt. Jeg måtte vække Carlos. Jeg skubbede ham blidt i siden."Hvad sker der?" Jeg kunne kun lige se hans søvnige øjne, og gabende mund."Jeg havde lige den mærkeligste drøm." Jeg forklarede og han beroligede mig. Hans stemme var blid i forhold til min. Man kunne høre roen i hans stemme og panikken i min. Vi havde ikke oplevet noget af det med søen. ja, der var en sø, men vi havde ikke været derover. Vi var åbenbart faldet i søvn efter vores grineflip. Jeg vidste at det måtte betyde noget."Carlos?" Han drejede hovedet imod mig. "Mhmm?" Jeg tog en dyb indånding."Jeg tror at drømmen betyder noget. Det er som om der er en kamp af en slags. De gode mod de onde. Der er.." Carlos afbrød."De sjæleløse, og sirenerne." Han vidste det! "Hvem er de gode og hvem er de onde?" Jeg måtte jo spørge ikke? På den ene side var de sjæleløse vel fine nok, men det lød bare sådan lidt creepy. De sjæleløse. Hvorfor var de sjæleløse? På den anden side var sirenerne pænt uhyggelige. De havde store tænder og kidnappede mig, men måske skulle de bruge mig til at bekæmpe ondskab? Jeg vidste det ikke og heller ikke Carlos."Jeg ved det! Jeg tror jeg har et bud på hvad det kan betyde!" Jeg gav ham et smil."Carlos du er genial! Hvad tror du?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...