Crystal clear

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 aug. 2013
  • Opdateret: 13 nov. 2013
  • Status: Igang
Følg med i Crystals liv med både smerter og problemer.

Crystal er en 13 årig pige med problemer. Begge hendes forældre er alkoholikere og hun bliver mobbet i skolen. Hendes mangel på personlighed er et stort problem, og hun er efterhånden blevet træt af at være blank, no-face og 'Crystal-clear'
Crystal er tit i sine egne tanker og har opfundet sin egen løsning på problemet. Musik og hendes tanker. Med musik i ørene lukker hun øjnene og forsvinder ind i et mystisk univers. Hendes verden er dejlig, bedre end den virkelige. Og så er det hele fantasi.
Er Crystals tanker så ufarlige som hun tror, eller ligger der mere bag?

ADVARSEL: SERIØST GOD LÆSNING

9Likes
4Kommentarer
892Visninger
AA

14. Profetien

"Det er i orden at være bange, man ved jo aldrig hvad der lurer omme bag det træ vel?" Han pegede hen på et stort træ. Selvom jeg ikke havde kendt Carlos længe havde jeg det som om vi var sjælevenner. Kvinden havde jo sagt at jeg ikke måtte sige noget til nogen. Hvad skulle jeg dog vælge? Carlos der var virkelighed, eller kvinden der var fantasi? Det var simpelthen alt for hårdt for mig at tænke på."Fint jeg er bange. Lad os nu sove." Han vendte sig og faldt hurtigt i søvn. Jeg ville ikke sove, eller rettere jeg turde ikke at sove. Jeg gad ikke mere af alt det der fantasi halløj. De kunne jo ikke tro på at jeg rent faktisk skulle tro på det!

Den nat besluttede jeg mig for ikke at tænke mere på det, og jeg var så heldig ikke at drømme om det. Troede jeg. "Endelig!! Du er altid så sent på den!"

Panorama vinduer, krystal vægge, og kvinden. Jeg var helt bestemt kommet tilbage. "Kan du ikke bare lade mig gå? Jeg skal tilbage." Kvinden tøffede hen til et af vinduerne. Hendes ansigt blev hurtigt lyst op. Øjnene skinnede og var næsten gennemsigtige som.. Krystal! Hendes hår var viklet ind i et tørklæde der sad højt oppe på hovedet. Det gav lidt ekstra højde da hun ikke var særlig høj. "Mjaa Crystal. Jeg ved hvad der sker, det hele står i profetien." Jeg var da ligeglad! Jeg ville bare væk herfra. "Som jeg sagde tidligere: pas på. Det bliver ikke let, og lad dig aldrig nare. Følg stien og tag ingen smutveje!"

Det hele fadede langsomt væk og endnu engang lå jeg på det velkendte sted ved siden af Carlos. Han vendte sig om mod mig."godmorgen.." Jeg kunne tydeligt høre at han var træt. Himlen var endnu sort. "Det er stadig nat smarte." Et stjerneskud fløj over himlen. Jeg prøvede at finde et ønske, og til sidst fandt jeg det. Nej jeg siger det ikke endnu!

En ny energi fyldte min krop. "Jeg skal sige noget Carlos. Det er vigtigt." Han så mig dybt i øjnene, og så fortalte jeg om nattens drømme. Min mund ville ikke stoppe, men til gengæld gik mit ønske i opfyldelse. Jeg fik modet til at fortælle Carlos det hele.

"Okay så der er en profeti om os?! Fedt!!" Den dreng havde en hjerne på størrelse med en ært! Men det nåede jeg ikke at tænke mere over. Et hvidt lys strøg ud fra træet foran os. "Tror du at det er et tegn C?" Alt jeg kunne gøre var at nikke med udspillede øjne. Jeg vidste at profetien var begyndt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...