Crystal clear

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 aug. 2013
  • Opdateret: 13 nov. 2013
  • Status: Igang
Følg med i Crystals liv med både smerter og problemer.

Crystal er en 13 årig pige med problemer. Begge hendes forældre er alkoholikere og hun bliver mobbet i skolen. Hendes mangel på personlighed er et stort problem, og hun er efterhånden blevet træt af at være blank, no-face og 'Crystal-clear'
Crystal er tit i sine egne tanker og har opfundet sin egen løsning på problemet. Musik og hendes tanker. Med musik i ørene lukker hun øjnene og forsvinder ind i et mystisk univers. Hendes verden er dejlig, bedre end den virkelige. Og så er det hele fantasi.
Er Crystals tanker så ufarlige som hun tror, eller ligger der mere bag?

ADVARSEL: SERIØST GOD LÆSNING

9Likes
4Kommentarer
795Visninger
AA

11. Kvinden

 

 

Vores blikke mødtes igen. Han lavede store øjne. Jeg kunne mærke spændingerne imellem os. "Du behøver altså ikke at lyve Crystal." Jeg kiggede ham lige i øjnene, og prøvede med tankens kraft at banke ind i hovedet på ham, at jeg ikke løj. Det virkede ikke. "Jeg lyver ikke Carlos. Jeg har drømt at jeg kom gående i et sneland, og kom til et spejl. Det vendte sig og jeg så en masse mennesker. De sagde at de var de sjæleløse. Jeg løb, og kom til et vandfald. Der så jeg mig selv. Senere mødte jeg mig selv igen. Jeg lyver ikke Carlos, Jeg har drømt det samme." Han så stadig på mig. Han rystede på hovedet. "Okay jeg tror dig. Kan vi ikke snakke om noget andet?" Jeg nikkede kort. "Hvad med at du fortæller hvad fanden vi har gang i?!"

Han brød ud i latter. Det var svært at holde min egen latter tilbage. Jeg gav op, og lod det hele flyde ud. Vi lå og rullede på græsset. Vi rullede bogstavelig talt af grin. Vi kunne bare ikke stoppe. Vi satte os op, og lige da vi var ved at slappe af, lavede han det dummeste ansigt nogensinde. Jeg gav ham en ordentlig lammer. "Av for helvede! Hvem tror du, du er? Dronningen af Danmark?!" Jeg grinte endnu mere end før, og min mave gjorde ondt. "Nej ikke af Danmark. Jeg er dronning over dig! Jeg er din boss!" Han grinte igen, og det samme gjorde jeg. Jeg havde aldrig haft det så sjovt siden.. Ja jeg tror aldrig jeg havde haft det så sjovt i mit liv. "Nå skal vi ikke til at komme videre?" Spurgte jeg. Vi fniste stadig lidt men vi rullede ikke mere.

Jeg kom på benene, men faldt. Der gik stød gennem mit ben. "Er du okay?" Carlos kravlede over til mig. "Ja jeg har det fint." Han tog min hånd, og hjalp mig på benene. Jeg blev ved med at se mig omkring. Jeg havde ingen ide om hvor jeg var. Det eneste jeg vidste var at der var græs, og træer. Ret uhyggelige træer hvis du spørger mig. Skyggerne var lange, og jeg rykkede lidt tættere på Carlos. Vi holdte stadig i hånd og jeg havde min arm om hans skuldre. Det gav lidt ekstra tryghed. "Det er mærkeligt hva'?" Jeg kiggede på ham. "Vi har ikke engang kendt hinanden en dag, og nu holder vi i hånd." Jeg smilte, og nikkede. Det føltes som om vi havde kendt hinanden i flere år. "Har vi egentlig ikke mødtes før?" Han kiggede underligt på mig. "Det ville mærkeligt hvis vi havde. Jeg er næsten opvokset på Lykkegården." Det var selvfølgelig umuligt at vi havde mødtes, men tanken blev ved med at prikke i baghovedet. "Hvor er vi?" Jeg så noget forude. "Jeg tænkte bare at vi skulle finde et sted at sove." Var det.. En legeplads? Vi kom til en legeplads, med ruchebane, og et tårn. Den var kæmpe stor.

Det var dog ikke den der tiltrak mig. Omkring 20 meter væk var der en sø. Vi kiggede på hinanden, og begyndte at løbe. Trods smerten i min fod blev jeg ved. Der var helt sort, men månen lyste det lidt op. Den spejlede sig i søen. Carlos og jeg satte os på knæ. Han stak en finger i vandet. "Det er ferskvand, vi kan drikke det." "Hvad tænker du på?! Det er sikkert helt beskidt. Du kan blive syg eller noget!" Han ignorerede mig, så jeg begyndte at studere mit spejlbillede. Et lys kom frem under vandoverfladen. Jeg rykkede tilbage men, Carlos kravlede tættere på. Carlos var stivnet. Jeg kravlede tilbage, og så noget komme tættere på. Et ansigt kom til syne. Det var en kvinde. Hun smilte lokkende. Der trak Carlos sig tilbage. Jeg blev siddende. Pludselig åbnede hendes mund sig, og jeg blev forskrækket. Tænderne var skarpe. Jeg mistede balancen, og faldt i. Mit hoved var under vandet, men Carlos nåede at gribe om min ankel. Kvinden trak i mine arme, og jeg kunne mærke Carlos greb langsomt forsvinde. Han slap, og jeg kunne høre hans råben. Kvinden trak afsted med mig, og alt blev sort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...