Crystal clear

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 aug. 2013
  • Opdateret: 13 nov. 2013
  • Status: Igang
Følg med i Crystals liv med både smerter og problemer.

Crystal er en 13 årig pige med problemer. Begge hendes forældre er alkoholikere og hun bliver mobbet i skolen. Hendes mangel på personlighed er et stort problem, og hun er efterhånden blevet træt af at være blank, no-face og 'Crystal-clear'
Crystal er tit i sine egne tanker og har opfundet sin egen løsning på problemet. Musik og hendes tanker. Med musik i ørene lukker hun øjnene og forsvinder ind i et mystisk univers. Hendes verden er dejlig, bedre end den virkelige. Og så er det hele fantasi.
Er Crystals tanker så ufarlige som hun tror, eller ligger der mere bag?

ADVARSEL: SERIØST GOD LÆSNING

9Likes
4Kommentarer
810Visninger
AA

3. Hey no-face!!

Det ringede til frikvarter og klokken vækkede mig fra en dagdrøm. Jeg fandt mine høretelefoner frem og tændte for musikken. Den første sang var violent kiss af Eyes set to kill. Jeg lukkede øjnene og var væk. Da jeg åbnede dem igen var jeg tilbage til første time. Jeg så det hele udefra. Jeg så forfærdelig ud. Og alle grinede af mig. Jeg så Clarissa igen, så hendes fjogede smil. Jeg ville ikke igennem det igen. Jeg lukkede øjnene og blinkede et par tåre væk. Da jeg åbnede dem igen så jeg Clarissa stå foran mig. Tidligere havde jeg ikke set hende helt men nu var hun klar som glas. Hendes lyse dukke agtige hud og små fine hænder. Hendes tynde krop og lækre tøj. Et par ultra stramme jeans en top og en vest ud over. Selvfølgelig i høje hæle. Hendes lange lyse hår med fine bølger i, glinsede i lyset fra lampen. Hendes ansigt var som en porcelænsdukke. Så fin, så lys, med røde kinder og perfekte læber og en fin øjenmakeup. Jeg ved godt at det er resultatet af tons vis af make-up men der måtte da også være lidt skønhed. Jeg studerede lidt nærmere og blev som fanget af hendes øjne. Blå-grønne, nærmest lysende. Det var ikke svært at se hvad drengene så i hende. "Hey no-face!" sagde hun. Hey no-face?! Var det alt? Jeg var træt af at være no-face, træt af at være hende der over, træt af at være Crystal-clear. Det var slut! Jeg rejste mig op, og forlod klassen. Alle gloede på mig da jeg gik. Jeg tror ikke at det var frygt, nærmere forbløffelse eller overraskelse. Jeg smækkede døren efter mig og gik ned af gangen. Jeg gik ud på toilettet og låste døren. Jeg satte mig på det kolde flise-gulv og brød sammen. Efter al den tid kom det ud. Jeg ville bare væk fra skolen, væk fra virkeligheden, bare være i mine egne tænker og blive der for evigt. Jeg lukkede øjnene og forsvandt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...