Døden omkring mig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 aug. 2013
  • Opdateret: 5 mar. 2014
  • Status: Færdig
Vi høre om en pige ved navn Sallys, og om hvordan hendes korte liv ender. hun starter som en 17 årige pige og dør som en meget meget unge kvinde. Hun mister alle omkring sig. Følg med og se hvordan den ender. Historien springer lidt i tiden, men det er meningen ;)

4Likes
0Kommentarer
728Visninger
AA

18. selvmordet.

Der var gået lidt tid nu, og det virkede til at Sebastian var kommet over det med Sofia. Mig og Kim aflyste brylluppet og ventede med det.

 

I dag sov Sebastian længe sammen med Kim, jeg kiggede på internettet og fandt ud af at nogen havde budt på Sebastian og Sofias hus, til den pris den var sat til salg til, jeg kontaktede dem, og arrangerede et møde med dem, så de kunne komme og se på huset. Jeg gav dem mit telefon nummer, og de ringede lidt efter om de ikke kunne komme og se på det i eftermiddag ” Jo det kan i da vel godt, i kan komme der over klokken 13:00. Vi ses ” Jeg vækkede Kim og fortalte ham at vi skulle mødes med dem, og efter det kunne ham og Sebastian tage på en cáfe, og den var han med på, så vi vækkede Sebastian og tog lidt hurtigt morgenmad, og kørte af sted. Da vi ankom var de der allerede, vi hilste på dem, og gik så i gang med rundvisningen, de lød meget interesseret i huset og det fik vi også af vide at det var de også. De sagde med det samme efter rundvisningen at det ville de gerne købe så det blev solgt, og vi kørte glade hjem igen.

” Kim? Skulle vi ikke på cáfe? ” ” Når jo, lad os køre nu. Vi ses Sally ” Da de var kørt gik jeg ind og så tv, klokken var kun 15:27. Så jeg satte en film på i stedet. Big Love.

Unde filmen blev jeg mere og mere træt og faldt til sidst i søvn. Lige pludselig kunne jeg høre en dør åbne og lukke, jeg tænkte at det nok bare var dem. ” Hej i to, hvordan gik det? ” Jeg kunne høre nogen skridt, og lige pludselig kom Kim frem grædende. Hans øjne var fyldt med vand, og de var helt røde. ” Hvad er der sket skat? ”  Sagde jeg MEGET nysgerrigt og rejste mig hurtigt op og gik hen til ham, og krammede ham. Jeg ventede på at få et svar fra ham! ” Sebaa… Sebasti… SEBASTIAN ” også begyndte han at græde endnu mere. Hvis det altså var mugligt ” Jamen hvad er der sket med Sebastian? ” Han tøvede lidt inden han svarede mig. Jeg tog ham med over til sofaen og satte ham der, ved siden af mig. ” Fortæl mig så hvad der er sket. Han tørrede sine øjne og kiggede op på  mig… ” Vil du virkelig gerne vide det? ” Jeg tænkte lige et kort øjeblik om det her var ej joke, men jeg ville ikke spørger om for hvis det nu ikke var! ” Mig og Sebastian, sad og fik noget kage og en kop te, vi hyggede os og snakkede godt sammen, lige indtil at vi kom ind på emnet Sofia han begyndte at græde lidt, jeg trøstede ham selvfølgelig. Lige pludselig sagde han bare med det samme at han vil begå selvmord at det var det perfekte sted at gøre det… Han løb så om bag ved café’ en og tog et reb og begyndte at hænge sig. ” Kim kunne næsten ikke få sig selv til at sige det. Han tøvede lidt, også kom ordene også bare ud af ham, i en mundfuld. ” Han hang sig selv!!! Sally jeg kunne ikke nå at få ham væk, han var for højt oppe. ” Jeg blev helt bange, han Sebastian virkelig sig selv, hvorfor i alverden ville han dog gøre sådan noget i mod mig og Kim?  ”SALLY JEG KUNNE IKKE NÅ DET ” Han kiggede på mig med store hunde øjne, men ikke normale hunde øjne, i dem her var der tåre. ” Kim skat, jeg ved godt du ikke kunne have gjort noget, men måske er det bedst sådan. Vil du da hellere have at han har det dårligt resten af sit liv, eller at han får fred og kommer op i himlen til Sofia, eller hvad man nu ellers kalder det?

Vi sad der på sofaen, og Kim endte med at falde i søvn, men han vågnede med et set, og kiggede så op på mig. ” Sally? Der er noget jeg ikke har fortalt dig… ” Jeg nikkede til ham og var bange for om det var noget alvorligt. ” Da jeg fandt Sebastian. ” han tøvede lidt. ” Jeg løb over til ham grædende og tog ham ned, han nåede at hænge sig selv før jeg kom, jeg kunne først ikke finde ham… Jeg tog ham ned og sad med ham grædende, en mand kom og ringede til 112… Men da jeg sad der med ham alene, var der et eller andet der bed mig. Se ” og han viste mig det, og det så ikke så godt ud, så jeg gav ham noget koldt is på benet. ” Undskyld jeg først fortæller det nu. ” Jeg tænkte lige lidt over det? ” Du skal da ikke undskylde skat, det ikke din skyld! ” Jeg blev lidt vred på ham fordi han mente at det var hans skyld, når det ikke var! Klokken var mange så jeg gad ikke til at lave mad, jeg fik derfor Kim til at ringe til pizza manden og bestille det han ville have. Mens han gjorde det, ringede jeg til min far og fortalte hvad der var sket og at han ikke behøvede at komme. ” FAR! Jeg har styr på det, hvis du og Laura kommer ved han at der er noget galt, også bliver han bare mere ked af det. Jeg ringer i morgen. Hils Laura. ” Vi lagde på og jeg ringede til Kims forældre ” Hej Det er Sally, jeg ringer bare fordi at Kims bedste ven Sebastian hængte sig selv i dag… ” Og de fik hele historien om hvad der skete helt præcist. ” Skal vi komme Sally? ”

” Nej det behøver i ikke jeg har styr på det. Hvis i kommer ved han bare at det er derfor. Jeg ringer hvis han får brug for jer. Vi ses. ”

Kim kaldte på mig, så jeg skyndte mig ind til ham. ” Tænk at Sofia og Sebastian kun nåede at blive 20 og 22 år? ” ” Ja skat. De døde unge, men jeg regner med at vi ikke tager med i kirken da vi ikke plejer at gøre det? ” Han nikkede. ” Jeg har ikke bestilt noget, jeg var ikke sulten. ” Det var jeg enlig heller ikke, så jeg tog nattøj på og hoppede i seng.

” Kim tror du ikke at du skal til lægen med dit ben? Det jo helt hævede? ” Jeg skyndte mig at hente noget nyt koldt is, for det han brugte i nat var blevet lun… ” Jeg tror du har ret Sally! Køre du mig derover nu? ” Jeg nikkede og kunne se at Kim tænkte på noget andet end Sebastian og Sofia. Vi gik ud til bilen og kørte derud, det tog heldigt vis kun omkring de 2 min. at køre derud. Vi kom hurtigt ind, og de undersøgte Kims ben, de syntes det var så lidt alvorligt ud. ” Hej jeg er doktor Selvien, jeg kan se at det ser lidt slemt ud med dit ben hr. ” Kim nikkede, han snakkede på de kongelige måder og gik med lidt sminke. Det så faktisk lidt sjovt ud, også også på den måde han snakker på. Jeg fik helt grineflip inde i kroppen. Ej det er jo hans møde at være på.” Kan du se hvad det er? Altså han blev bidt af noget for nogle dage siden, og det var aften. Han har sovet med is på benet ” Han kiggede undrende, og gik så hen til en skuffe og trak den ud. Han stod og tøvede lidt mens han kiggede ned skuffen med alt mugligt. Jeg kunne ikke se hvad det var der lå i, men han tog noget fra skuffen.

 ” Her er en pille, og noget creme som i skal smøre på hver aften i 4 dage og holde 2 dages pause og gøre det igen 4 dage, så burde det hjælpe ellers kommer i bare igen! ” Vi nikkede og han viste os lige hvordan det skulle smøres på og vi fik lov til at tage hjem. Vi aftalte mig og Kim at vi ikke ville ringe og fortælle det til de ”voksne” det. De ville sikkert bare flippe helt ud, og skynde sig at komme og hjælpe til.

Det er da også fint nok at de vil hjælpe til, men nogen gange kan det godt blive for meget. På vej hjem i bilen fortalte jeg ham at han bare skulle gå ind i sofaen og ligge sig der og holde benet i ro. Det er utroligt at lægerene ikke ved hvad der bed Kim, men de ved godt hvad han skal smøre på benet for det skulle hjælpe?  Vi kom hjem og Kim gjorder det som jeg syntes han skulle gøre.

 

Jeg vidste godt at mig og Kim havde aftalt ikke og ringe til de ”voksne”  men han bad mig dog nu alligevel om at ringe til hans forældre, og fortælle dem det. Jeg ringer og Kims mor tager igen telefonen ” Hej det er Sally, jeg ringer bare vedkommende at Kim er blevet bidt og har en smule ondt i benet. Vi ved dog stadig ikke hvad der har bidt ham, men han har fået nogen piller og noget creme han skal smøre på benet i 4 dage.  han bad mig om at ringe og fortælle jer det så i vidste hvad der foregik her i huset. ” Hun sagde ikke noget i et stykke tid, jeg kunne bare høre hendes åndedræt. Det føltes som om det kom ind i mit øre. ” HVAD FANDEN HAR DU GJORT VED HAM?! DU IKKE DET VÆRD, DU FORTJENER HAM IKKE. NU SKAL JEG FORTÆLLE DIG NOGET HER UNGE KVINDE! KIM ER EN SØD UNG MAN DER SØGER KÆRELIGHEDEN OG IKKE EN UANSVARLIG KVINDE! KIM ER ALTID DEN ER KOMMET TIL SKADE ELLER NOGET. GIV HAM LIGE TELEFONEN! ” Jeg fik et helt chok da hun sagde det, og blev faktisk lidt ked af det. Tænk at hun syntes sådan om mig? Hvad fanden har jeg gjort hende? Jeg gav Kim telefonen. Jeg ved Kim ikke vil forlade mig, jeg ved det bare. Det kunne han aldrig finde på. Jeg sad længe og tænkte på hvad de snakkede om og overhørte dog lidt hvad Kim sagde. ” Hør her mor. Jeg elsker Sally bare fordi i tænker sådan skal det ikke betyde at jeg tænker sådan. I… i… i kender hende jo engen gang. ” Yes jeg havde ret ” Så rejs, Sally betyder mere for mig nu! Hun er her for mig, for i er her jo aldrig i ringer engen gang det altid os eller rettere sagt Sally! SÅ REJS FARVEL ” Jeg gik til Kim for jeg kunne høre at han græd, jeg trøstede ham, og spurgte ind til hvad hun sagde… Han ville ikke snakke om det lige nu han ville bare ind i seng og sove. Da han lå inde i sengen kom jeg ind med et glas vand og pillen samt cremen som jeg smurte på hans ben. Også sov han. Jeg gik også i seng lidt efter, det var lidt kedeligt at side oppe og der var ikke mit yngling tv serie mere… Jeg lå og tænkte på dengang Kim var led ved mig…

”HAHAHA, du er så grim, ingen gider dig. Så hvorfor ikke bare skride til helvede og dø? Du får jo ingen kærester så hvorfor leve ensom? HAHA!! FORSVIND KÆLLING!” sagde Kim og jeg løb hjem og græd over det han sagde, jeg turde ikke sige det til Sofia eller Sebastian. Tænk at jeg enlig bare havde tilgivet ham for det, han gjorder mig jo meget ked af det mange gange… Skal jeg mon gå fra ham? Nej. Ej det kan jeg ikke bare, nu har han jo hellere ikke sin forældre mere? Dumme samvittighed…

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige til Kim, hvis jeg nu forlod ham?

Jeg faldt i søvn, da jeg tænkte på det. Jeg ville ikke tænke over det mere… Jeg forlader ham ikke. Min mand. Kim.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nu da vi havde gjort det som lægen havde bedt os om. Tog vi ned til ham, og vi mente eller det gjorder Kim, at det ikke havde hjulpet kun med smerten. Benet var stadig hævet. Han kiggede undrende og vidste ikke hvad han skulle gøre? Han gav Kim nogle smertestillende piller. ” I kan få dem her, så du ikke har ondt. Så tjekker jeg lige op på det, og ser om jeg kan finde ud af hvad der er sket!” og vi tog hjem igen med pillerne i hånden. Lidt efter vi var kommet hjem var det som om det hele skete så hurtigt, Kim fik hurtigt meget ondt. Jeg gav ham pillerne, men det hjalp ikke sagde han, så jeg greb fat i telefonen og tastede 112 og ambulancen var uden for huset efter nogle minutter. På de få minutter havde Kim og fået svært ved at trække vejret, og mens alt det skete græd jeg jo. Mine tåre fra øjne helt inde væltede bare ud som om jeg havde ventet på at jeg skulle græde sådan her, som om fremtiden havde planlagt det.

 

Døren smækkede op, det brag der kom gav mig verdens største chok. Jeg græd og græd og tog Kim hånd mens de bar ham ud i bilen, jeg gav slib da han var kommet op jeg løb hen for at løse og løb tilbage til bilen og vi kørte i fuld fart. Jeg tog Kims hånd igen og prøvede at trøste ham, jeg tror faktisk også at jeg prøvede at trøste mig selv. Jeg havde så dårlig samvittighed, med det jeg havde sagt til mig selv i går nat, og ikke bare nok med det, at det var min ide at han tog Sebastian med hen til en café og han hængte sig. Det min skyld det hele.

 

Døren til ambulancen, og det gav mig et chok igen. De tog fat i Kims bårer og Løb ind med ham, jeg prøvede at løbe med ham, men jeg var i dårlig form. Jeg så at de stoppede ved enden af gangen. Nu havde jeg chancen for at komme hen til ham. Mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere. Jeg nåede enden af gangen. Da jeg åbnede døren var han der ikke. Det var et vente værelse jeg var kommet hen til. Jeg blev forvirret.

 

En læge kom hen til mig. ”Kim er kommet på operationsbordet, og du kan vente på ham her. Jeg kommer og siger når du kan se ham” Jeg nikkede og var træt. Jeg lukkede øjne lidt, og faldt i en dyb søvn.

 

Jeg drømte om at Kim blev rask og at vi kunne tage hjem, og havde det godt, så vi kunne gifte os. Men den drøm sluttede hurtigt. Jeg vågnede ved at lægen rustede til mig, jeg prøvede at lukke øjne igen men hun blev ved så jeg åbnede dem bare til sidst. ”Hvad?” Sagde jeg stille og lidt surt. En blød og stille stemme svarede mig tilbage ”Du har været her i 5-6 timer og du kan besøge ham nu. Gå med mig” Jeg gik med hende, jeg var faktisk så træt at jeg tog hendes hånd og lukkede øjne lidt, så hun kunne føre vej mens jeg fik mig lidt mere søvn, men det blev nu ikke til meget alligevel… Da jeg så at vi stod foran døren, og at hun åbnede den kom der et kæmpe smil på læben af mig, jeg slap hendes hånd og løb hen og gav Kim en krammer.

 

Jeg troede at lægen var gået men det var hun ikke hun stod der stadig. Jeg spurgte hende ”Er der noget du vil fortælle os, siden du stadig er her?” Hun nikkede. Hun gik ind og lukkede døren. ”Der er noget jeg er nød til at fortælle jer!” Vi nikkede og ventede ivrigt på hvad det var hun skulle fortælle os. ”Operationen gik godt, men de kunne ikke gøre dig 100% rask.” Hun tav lidt og kiggede i gulvet ”og, hvad mere?”

”Kim har ikke langt tid mere tilbage af hans liv… Han har kun i dag, og højst sandsynligt i nat også. Jeg er MEGET ked af at bringe denne dårlige nyhed. Men den slange der bed ham var meget giftig og den havde og mange bakterier som kom med ind i såret.” Jeg begyndte og græde og løb ud af rummet. Ned af gangen og satte mig på en bænk der, og græd og græd. Lægen kom og satte sig ved mig. ”Jeg syntes du skulle gå ind til Kim, og være ved ham mens nu kan. I stedet for at sidde her” Også gik hun. Bitch. Tænkte jeg bare med det samme. Den måde hun sagde det på og den måde hun kom og gik på.

 

Jeg lyttede til lægen og gik hen til Kim igen. Jeg tørrede øjne. Da jeg så ham lagde jeg mig op i sengen til ham, og jeg vendte mod vinduet og det samme gjorder han. Han lagde armen rundt om mig. ”Sally. Du ved jeg elsker dig. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg vil ikke have du skal være alene.” Jeg tog min mobil som lå på bordet og ringede. Det var min far. ”Hej far, Kim er blevet indlagt. Han har kun i dag til at leve i…” Jeg græd mens jeg talte med ham, og hovedpuden blev helt våd. ”Jeg kommer nu bare bliv hvor i er. Rolig Sally du klare den, vi klare den.” Han lagde på og mig og Kim lå og snakkede, vi grinte også lidt.

 

Der var nu gået 2 timer, siden jeg snakkede med min far i telefonen. Kim prøvede at berolige mig. En læge kom ind. Det var hende igen. Hende Bitchen. Men hun virkede nu mere rolig denne gang. ”Sally…”

”Vi har lige fundet din fars lig uden for. En bil ramte ham. Han døde på stedet.” Jeg græd bare og svarede ingen jeg gik over til vinduet og krøb sammen. Jeg kunne ikke holde ud at tænke på at, mor, far, Sofie og Sebastian var væk. Og nu er Kim også snart væk.

 ” Kim? Hvorfor går det hele så hurtigt? Hvorfor dør alle omkring mig? Hvorfor?” Jeg havde flere og flere spørgsmål. Ingen svarede på dem. Lægen var gået. Jeg kiggede på Kim, da han ikke svarede mig.

Jeg vendte hovedet langsomt, og så at Kim var død. Det gik først op for mig nu.

”KIIIIIIIIIIIMM!!! NEEEEJ…”

Jeg græd så meget som noget andet før. Jeg løb væk. Væk fra alting. Jeg kunne ikke holde det ud. Alt gik så hurtigt. Far og Sebastian døde begge i dag. Er jeg ramt af uheld? Alle dør omkring mig! HVORFOR???

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...