Døden omkring mig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 aug. 2013
  • Opdateret: 5 mar. 2014
  • Status: Færdig
Vi høre om en pige ved navn Sallys, og om hvordan hendes korte liv ender. hun starter som en 17 årige pige og dør som en meget meget unge kvinde. Hun mister alle omkring sig. Følg med og se hvordan den ender. Historien springer lidt i tiden, men det er meningen ;)

4Likes
0Kommentarer
723Visninger
AA

11. Kim.

Nu havde mig og Kim været bedste venner i et godt stykke tid nu, så lang tid at vi var gået ud af gymnasiet og begyndt på arbejde. Jeg arbejdede i brugsen og havde været der i 2 måneder. Mig og Kim havde ikke så meget kontakt mere, og jeg havde hellere ikke  meget kontakt med Sofia og Sebastian!

 

”Hey Sally? Kan du ikke hjælpe ham den nye, han skal oplæres?” Sagde min chef, henne i brugsen.

”Jo, selvfølgelig!”

En mand kom om hjørnet. Lyden af hans sko der ramte jorden gav genlyd hele vejen igennem i min øregang.

”KIM!” Råbte jeg højt!” Hvad laver du her?”

Det var rent faktisk Kim min bedste ven fra gymnasiet! Han skulle arbejde her hvor jeg var!!!

”SALLY! Hvad laver du her?”

 

”Jeg arbejder her?”

”Nå men, jeg skal hjælpe dig i gang. Dejligt at se dig igen” Sagde jeg.

Vi gik i gang, og han var dygtig. Han lærte tingene hurtigt! Vi fik også grinet meget, og snakkede om at tage i bio i morgen aften.

”Nu spørg jeg altså, vi er stadig bedste venner. Det lover jeg dig, men vil du på en date? Bedste venner date? I biografen?” Spurgte han, mens han holdte mig i hånden.

”Ja Selvfølgelig. Bedste venner date, hehe”

”KAN I SÅ KOMME I GANG MED ARBEJDET, OG IKKE STÅ OG KYSSE MED HINANDEN. HVAD VENTER I PÅ? KOM I GANG!!” Råbte vores chef af os… Lidt akavet, når vi ikke står og kysser.

Da hun var gået grinede vi helt vildt.

”Er det så en aftale? Sally?”

”Ja”

Vi kom tilbage til arbejdet, men det var svært at koncentrer mig, når han også var der!! Det bliver være i morgen eftermiddag, når vi igen skal arbejde sammen!

”Godmorgen. Sally”

”Godmorgen. Kim” Sagde vores chef!

”Godmorgen. Chef” Kim og jeg sagde det i kor, så det grinte vi lidt af.

”I gang med arbejdet i ved hvad i skal”

Kim spurgte mig om hvad vores chef hed, og hvorfor vi kaldte hende chef og ikke hendes navn? Og bare så i ved det hedder hun ”Lola”

”seriøst?” Sagde Kim med det samme.

Jeg begyndte bare at grine.

Højere og højere.

” Har vi så stadig en aftale i aften? ” Spurgte Kim

” Nej, jeg ville aldrig ud i byen med dig! ”  Svarede jeg og smilede.

Han kiggede i lidt tid på mig, og forstod det endeligt. Han forstod endelig hvorfor jeg sagde det!

” Jaer. Undskyld fordi jeg sagde det, men du har da en ret god hukommelse!! ”

Jeg grinte.

Jeg tænkte mange gange det samme, og fik aldrig svaret. Nu havde jeg chancen! Men også chancen for at miste mig bedste ven     Kim!

Hvorfor er han så sød nu, og hvorfor var han så ond dengang? Jeg har så mange spørgsmål. Men nu skal jeg også tage et skridt af gangen Tænkte jeg.

 

klokken blev 17:30 så mig og Kim fik fri.

Vi tog hjem til ham, inden klokken blev 18:30, hvor vi skulle på bedste ven date..

Vi snakkede, og tiden fløj af sted! Klokken var allerede 18:20 så vi havde travlt!! Vi skulle se ”Really Love” den varede 1 time og 30 minutter. Da vi kom ud af biografen, hev Kim mig tæt på ham han kiggede på mig i lidt tid, jeg så han lukkede sine øjne og lænede sig hen mod mit hoved, han lavede kysse mund. Så sker det tænkte jeg. Jeg lukkede øjne og håbede at han ville stoppe. Jeg mærkede hans våde læber på min ”KIND?” Jeg åbnede mine øjne, og var forvirret!

” Troede du virkelig, at jeg ville kysse dig på

munden? ” Grinte Han.

” Det ville jeg ikke gøre, vi er bedste venner. Vi dater for sjovt! ”

” Nej. Det ville du nok ikke. ” Jeg smilte

” Kan vi gå nu? ”

 

Han grinte og vi tog hjem. Hjem hver for sig!

Vi var ikke blevet uvenner eller noget, vi skulle bare ikke være sammen mere den aften! Selvom vi ikke var sammen, kunne vi ikke lade være med at skrive til hinanden. Det grinte jeg mange gange over. Jeg gik ned og fik noget at spise med min far, min mor var stadig på hospitalet…

” Hvordan går det med mor? ”

” Ikke så godt! De opererede hende i går, og det hjalp ikke. De kan intet gøre, de venter kun på hun vil dø… ”

Han begyndte at græde, og det sammen gjorder jeg.

” Jeg skal ind til hende i morgen! Vil du med? ”

Spurgte min far, mig om.

” Ja.. Men skal på arbejde.. ”

min far ringede til  mit arbejde og spurgte om jeg måtte tage en fridag? Han forklarede også hvorfor..

Lidt efter kom han hen til mig og sagde hvad de havde sagt!

 

” De sagde at du godt måtte få 3 ugers ferie, og så du kan være ved din mor. Men der er lidt mere, de har lagt mærke til at du og Kim, er glade for hinanden. ”

” FAR.!!! VI ER KUN BEDSTE VENNER, IKKE NOGET ANDET!!!!! ”  afbrud jeg med det samme!

” Jaja. Men han har fået lov at tage fri, hvis du får brug for ham. ”

” Tak far. ”

Jeg løb op på mit værelse, og ringede til Kim og fortalte ham de gode nyheder!

Altså jeg ved ikke den var god, jeg fik jo fri så jeg kunne besøge min mor, og jeg fik lov at tage Kim med.! Han blev da også glad… Tror jeg!

Næste dag skulle jeg jo som sagt, med mig far hen og besøge min mor. Jeg havde ikke taget Kim med der. Vi satte os ind i bilen, vi sad lidt i stilhed. Min far begyndte at køre ud af ind kørelsen. Jeg fik sommerfugle i maven, jeg var bange for at se min mor, men samtidigt ville jeg også bare hen til hende med det samme!  Da vi kom til hospitalet, gik vi hen til min mor. Vi snuppede lige lidt mad med til hende.

Min mor så ikke for godt ud.. Lægen kom ind, hun tog den seng min mor lå i. Hun kørte hende et sted hen, vi ikke kendte. Vi gik med så vi vidste hvor min mor blev kørt hen.

” Hvor køre du hende hen? ” Spurgte min far lægen om.

” De døendes gang! Hun dør snart, så hun opholder sig her. Vi giver hende medicin så hun ikke får ondt. ” Sagde lægen.

Jeg kiggede over på min far. Han kiggede hen på mig. Der kom en tåre fra mig. Nu vidste jeg at min mor snart ville dø.

Min mor kiggede på os.

” Selvom at jeg snart dør, skal i to vide noget! I ved jeg elsker jer! I er det bedste der er sket i mit liv. Der er en ting i må love mig! ” Hun var stille i lidt tid. ” I må love mig ikke og være ked af det, når jeg ikke her mere, og i skal passe på hinanden! ”

” Vi lover det, men mor du må ikke dø! ”

Jeg græd, tænk nu hvis det var sidste gang jeg så hende! Hun kunne dø når som helst..  Min mor begyndte også at græde, hun ville ikke forlade os. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...