Døden omkring mig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 aug. 2013
  • Opdateret: 5 mar. 2014
  • Status: Færdig
Vi høre om en pige ved navn Sallys, og om hvordan hendes korte liv ender. hun starter som en 17 årige pige og dør som en meget meget unge kvinde. Hun mister alle omkring sig. Følg med og se hvordan den ender. Historien springer lidt i tiden, men det er meningen ;)

4Likes
0Kommentarer
826Visninger
AA

20. Himmelen.

Jeg så et lys, meget smukt, jeg kunne næsten ikke få mine øjne væk. De var som låst fast, men fik dem dog fri et kort øjeblik og sagde farvel til min familie. Mine børn. Til denne jord her nede. Jeg gik mod lyset og blev suget igennem et lyst hul. Pludselig stod jeg foran en dør, hvor på der stod ”Velkommen engel” Jeg åbnede den, og den knirkede virkelig meget! Bag døren var der en masse folk med vidt tøj på, og store vinger. Jeg kiggede på mig, jeg havde godt nok også hvidt tøj på, men ingen vinger. En kvinde med lyst hår og blå smukke øjne, kom over til mig. ”Du må være ny her, for du har ingen vinger?” Smilte hun, jeg kunne godt lide hende allerede. ”Ja, jeg er ny her? Hvis man kan sige det sådan?” Smilte jeg, og kom straks i tanke om Kim, Sofia, Sebastian, far og MOR!

Hun var begyndt at gå over til hendes veninde igen, men så råbte jeg efter hende. ”Hey, dig der. Kom lige.” Måske var det lidt mærkeligt og lidt ondt sagt, men jeg vidste jo ikke hvad hun hed.

 

 Jeg gik i møde med hende ”Hvad nu?” Jeg kiggede straks op på hende og lige ind i hendes blå øjne. ”Er alle der dør her oppe?” Hun nikkede med et undrende udtryk i ansigtet. ”Men nogen ryger i helvede, hvis de har gjort noget slemt!” Jeg nikkede ”Hvordan finder jeg så dem der er døde, som jeg var meget tætte med fx min mor, far og kæreste?” Hun kiggede over på sin veninde, og tilbage på mig. ”Der er sådan et kontor her. Men vi er over England nu, og det ”kontor” du skal hen til ligger over Afrika, så du kommer til at skulle gå et stykke tid, og når du kommer derover kan han fortælle dig hvor dem du leder efter er henne” Sagde hun med et smil på læben ”Hvad hedder du egentlig? Jeg hedder Mia” spurgte hun mig ”Jeg hedder Sally”

Jeg gik så efter at jeg havde fået svar, og det samme gjorder hun. Vi gik med et smil på læben begge to. Jeg vendte hovedet om og så så at hun pegede med håneden den anden retning og smilte til mig. Jeg var altså gået den forkerte retning. Jeg smilte tilbage til hende og hendes veninde kom med et lille grin.

 

Jeg havde gået lidt, og vidste ikke hvor langt tid jeg havde gået, men glæder mig til at se dem igen, hvis jeg altså finder dem. Jeg kom til en slags bro. Jeg kunne se ned til jorden, men det var så småt for vi var så højt oppe så det var lidt svært at se menneskerne der nede. Jeg gik vider og en stemme kaldte på mig. Jeg prøvede at ignorer det, men. ”Hey vent lige, jeg tror det er mig du leder efter? Jeg har ventet på dig her oppe og det føltes som 1000 år jeg har ventet…”     Jeg kunne så lige pludselige kende denne stemme ”KIM?” Jeg vendte mig om og løb over til ham og gav ham den største krammer. Nøj hvor har jeg savnet ham… Jeg smilte og gav ham et kys. ”Dine forældre er fløjet væk, de har det godt. De flyver væk når de har det godt med at forlade verden helt.” Jeg smilte og han ved jeg var cool med det.

Jeg fik mine vinger og vi fløj væk sammen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...