Døden omkring mig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 aug. 2013
  • Opdateret: 5 mar. 2014
  • Status: Færdig
Vi høre om en pige ved navn Sallys, og om hvordan hendes korte liv ender. hun starter som en 17 årige pige og dør som en meget meget unge kvinde. Hun mister alle omkring sig. Følg med og se hvordan den ender. Historien springer lidt i tiden, men det er meningen ;)

4Likes
0Kommentarer
710Visninger
AA

10. Dårlig nyhed.

Jeg gik op og pakkede mine ting, og gik udenfor for at vente på ham. Lige det jeg kom ud var han der, og jeg gik hen til ham.

”Hvad er der sket?” Spurgte jeg ham, da jeg lige var kommet ind i bilen!

Han sagde ikke rigtig noget, han sad bare og var ked af det og jeg kunne se at han kørte mod hospitalet. Da vi drejede ind til sygehuset råbte jeg højt og spurgte hvad der var sket, også begyndte han at græde mere!

”Din mor er ind lagt, hun har kraft og det er slemt!”

Jeg begyndte at græde, og vi løb ind til hende og da jeg så hende gav jeg hende en stor krammer. Vi var ved hende hele aftenen, og jeg havde skrevet til Sofia hvad der var sket! Men hun havde ikke svaret.

Mig og min far sov ude ved hende. Jeg brugte al min ferie på at være ude ved hende og da jeg så skulle tilbage i skolen gav min mor mig en krammer og jeg gik over og tog bussen.

 

Da jeg var kommet i skole igen snakkede jeg ikke med nogen, jeg sad for mig selv og græd. Kim drillede mig stadig… Sofia og Sebastian bad jeg om at lade mig være, ville helst bare være alene, lige for tiden.

 

Nogen dage efter kom Kim over til mig, han spurgte hvorfor jeg græd..

 

”Er du ikke ligeglad, du driller jo mig alligevel!”

og jeg græd endnu mere.

Jeg tænkte hele tiden på hende, og var bange for om hun ville dø, mens jeg var i skole.

”Nej jeg lover jeg ikke driller dig bagefter og det vil mine venner heller ikke. undskyld. Undskyld, jeg vidste ikke du var ked af det” Sagde han stille og sødt. Det var faktisk som om han var min ven. Så derfor fortalte jeg ham det.

”Hvis du så gerne vil vide det, så har min mor fået kraft.”

Jeg kunne næsten ikke sige det, jeg græd bare ved tanken om min mor…

”Det er jeg ked af at høre, er der noget jeg kan gøre for at hjælpe

dig?”

”Hvorfor vil du lige pludselig hjælpe mig?”

Han tørrede min øjne for vand!

Han tørrede ikke bare mine øjne, han forklarede mig faktisk også om hvorfor han havde været så onde mod mig, lige fra starten af. Han virkede virkelig som om vi var venner, men det vidste jeg jo godt at det ville vi nok aldrig blive.

 

”Jeg drillede dig kun fordi” Han træk vejret dybt ”Fordi jeg godt kan lide dig, men da jeg så dig være ked af det. Blev jeg også ked af det”

 

Jeg blev helt overasket over det han sagde, og jeg smilede til ham og han smilede til mig! Han tog fat i min hånd, og kiggede på mig.

” Skal vi gå til frokost?” Spurgte han mig om stille og med en blød stemme.

”Ja, men vil du så ikke blive til grin?”

”Jeg ligeglad du det eneste der betyder noget lige nu, vi skal have fået dig i godt humør, og på nogen andre tanker”

”Men jeg vil altså gerne have nogen med, hen og spise frokost. Sofia og Sebastian ”

”Hent dem!” Han smilede ”Så finder jeg et bord i mens”

 

Jeg løb hen for at hente dem, og de spiste frokost med mig og Kim. Det var lidt akavet, men også hyggeligt.

Kim spurgte om jeg ville med ud og gå en tur, jeg kiggede over på Sebastian og Sofia og de nikkede begge to. Så jeg sagde ja til ham.

Vi gik rundt på skolen, og snakkede sammen. Han var slet ikke værst, så jeg sagde til ham han jeg syntes han var sød og det samme gjorder han ved mig. I Fysik sad vi sammen, og denne gang var det anderledes end de andre, vi arbejdede sammen og hyggede os.

Det var blevet weekend og jeg skulle over og se min mor. På vej der over stødte jeg ind i Kim, vi stod lidt og snakkede men til sidst blev jeg nød til at gå.

”Må jeg komme med?”

Spurgte han.

”Ja, men du skal nok forberede dig på at jeg kan begynde at græde!”

 

Vi fandt en bus der kørte der over.

Da vi nærmede os hospitalet, kom der en lille tåre fra mig og det så Kim, han sat sig helt hen til mig og jeg lænede mig op af ham. Jeg lukkede øjne og lidt efter kyssede Kim mig på min hoved, jeg sagde ikke noget til det for jeg var så bange for om der var sket min mor noget.

Da vi stod af bussen, kunne jeg ikke holde det inde mere jeg begyndte at græde lidt mere end jeg gjorde i bussen.

”Sally? Kan du klare det?”

”Ja”

”Okay, så går vi der ind. Jeg er her hvis du bliver ked af det”

Jeg gik over til ham og han holdt sin arm rundt om mig, mens vi gik. Det var en rar følelse at have ham her. Da vi stod foran døren, trak jeg vejret dybt.

 

Da jeg tog fat i håndtaget bankede mit hjerte helt vildt, døren gik op og jeg så min mor lå og sov. Min far var der ikke.

Jeg satte mig ved siden af min mor, Kim stod over ved døren og holdt øje.

”Kommer du ikke her hen Kim?”

Han tog min hånd, jeg kiggede på ham.

Jeg græd lidt. Min øjne havde til sidst så meget vand i øjne at det røg ud af dem.

”Kim? Hun er helt gul!”

”Jeg ved ikke hvorfor hun er det? ”

Min far kom ind ad døren, og fik lidt et chok da han så os. Lidt efter spurgte han hvem jeg havde taget med?

”Far, det her Kim. Min bedste ven!” Da jeg sagde det kiggede mig og Kim på hinanden og smilede

”Kim, det her er min far Thor”

De sagde hej til hinanden, min far sagde at hun ikke havde det så godt. Det var derfor hun var gul!

Jeg spurgte om hun ville overleve. Det svarede han ikke på, han smilte bare.

”Jeg syntes du skulle tage hjem Sally!” Sagde min far lidt efter.

”Hvorfor? Jeg vil være her ved dig og mor! Er der fordi hun er ved at dø, fortæl mig hvad der sker far!”

 Jeg sagde det lidt højt, men kun fordi jeg var bange, for hvad der skulle ske med min mor.

Han hev Kim over i et hjørne, jeg kunne ikke høre 100% hvad de snakkede om, men det var helt klart noget om mig.

 ”Vil du med hjem Sally, vi kan se en film? Så kan du komme her ud i morgen!”

Kom Kim og viskede mig i mit øre. ”NEJ! Jeg vil være her ved min mor”

”Hvorfor kan jeg ikke bare være her nu?” Jeg græd endnu mere.

”Okay. Mor kan ikke reddes, de vil operere hende og hvis det ikke hjælper hende, kan de intet gøre” Han græd også da han sagde det

”Tag hjem så skriver jeg til dig, hvis der sker noget. Kim kan holde dig med selskab!”

 

Jeg sagde ikke noget, jeg kiggede på Kim og vi gik ud til bussen, og tog hjem til mig. Da vi var kommet hjem satte vi os i sofaen og så tv, jeg sad lænet op ad ham med tåre i øjne. Han kyssede mig på hovedet igen! Jeg lukkede øjne. Jeg var faldt i søvn så Kim bar mig op på mit værelse, han lagde mig i sengen, og lagde sig ved siden af mig, han tog sin ene arm om mit liv. Da jeg vågnede var han der ikke, så jeg gik ned i køkkenet og der stod han så fint med morgen maden klar. Jeg smilede bredt, han fik mig til at glemme hvad der var sket med min mor! Det var jeg på en måde glad for og alligevel ikke. Jeg ville ikke tænke på min mor, med den sygdom, men jeg savner hende bare, og vil bare have at de kan gøre hende raske nu…

 

Kim og jeg tog i skole, vi gik hver for sig, Så jeg gik over til Sebastian og Sofia og Kim gik over til hans gruppe venner. Da vi gik forbi hinanden smilede vi også til hinanden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...