Prinsessen på den hvide hest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 aug. 2013
  • Opdateret: 30 aug. 2013
  • Status: Igang
Dette er et eventyr jeg har skrevet for en af mine venner

1Likes
0Kommentarer
258Visninger

1. Der var engang

Der var engang en gang, og for enden af den gang var der en dør…. Ved siden af døren hang der er maleri, af en smuk ung pige, og det er hende eventyret skal handle om.

 

I et kongerige ikke så langt herfra, men mange år tilbage boede der en ung pige på et fantastisk stort slot. Hun skulle blive dronning når at hendes far døde.

Hun vidste at det nok ville ske snart, for hendes far var gammel og syg.

”Far?” spurgte hun ham da hun sad ved hans sengekant, ”Ja? Min prinsesse” svarede han træt. ”Jeg vil ikke være dronning! Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, hvordan skal jeg dog kunne styre et helt kongerige selv?”

Sagde hun fortvivlet. ”Åhh… Min prinsesse.” Sukkede han. ”Der er ingen der tvinger dig til at være dronning lige nu, men tænk nu bare over det.” ”Jeg har sendt bud efter din kusine, hun vil være sammen med dig når at jeg ikke er her mere.”

Prinsessen fik tåre i øjnene, og blev nødt til at kigge væk for at kongen ikke så det, ”Javel far.” Sagde hun med gråd i stemmen. Hun rejste sig og gik op på sit værelse.

 

Da hun satte sig på sin seng, hørte hun en lille melodi. Hun kiggede op og så at det var en fugl der havde sat sig i hendes vindue. ”Hvad er der galt, åh Prinsesse?” fløjtede fuglen. ”Min far er syg, og nu kommer min kusine.” svarede prinsessen. ”Åh Prinsesse, din stakkel. Men er du ikke glad for at få besøg?” Fløjtede fuglen tilbage. Prinsessen rejste sig, og gik over til fuglen. ”Det ved jeg ikke.” Svarede hun, ”Jeg kan ikke lide min kusine, hun hundser altid rundt med mig, fordi jeg er yngre end hende. Men på den anden side så har hun måske forandret sig, det er langt tid siden sidst jeg har set hende.” ”Der kan du se.” fløjtede fuglen optimistisk. ”Det hele skal no….” Fuglen fløj væk før den havde nået at slutte sin sætning. Der kom et kæmpe brag fra døren da den blev smækket op.

 

”Så er jeg her!” Sagde en kvinde stemme bag prinsessen. Hun drejede sig om, og så sin ældre kusine stå i døren.  ”Goddag Maria Lillian” Sagde prinsessen høfligt og nejede. ”Du skal ikke tale sådan til mig!” Sagde Maria. ”Jeg er blevet Dronning! Så du kan kalde mig, Dronning Lillian, eller… ”Sagde hun og holdte en lille pause. ”Mor Lillian!”

Prinsessen kiggede med frygt på hendes kusine. ”Hvad?! Du er jo ikke min mor!” Mere nåede hun ikke at sige, før hendes ben førte hende ned til sin far. ”Far hvad er det Maria Lillian siger! Har du gift dig med hende?!” Nærmest råbte hun. ”Åh. Tag det roligt min kære prinsesse.” Fremstønnede han. ”Jeg kunne aldrig finde på at gifte mig med den yndige Maria Lillian, jeg har blot ladet hende bo her, og styre riget, indtil du føler du er klar til at overtage tronen.”

”Jamen.. Jamen” Stammede prinsessen. ” Lillian siger hun er blevet Dronning, og min.. min mor.”

”Tror du ikke bare du har misforstået hvad hun sagde, min lille prinsesse?” Sagde kongen roligt.

Prinsessen tænkte tilbage, og det kunne da godt være hun havde misforstået det hele, for i alt hendes hast herned var hendes minder blevet helt tågede. ”Gå nu i seng, min prinsesse. Der er en ny dag i morgen.” Sagde kongen. ”Godnat far” Sagde prinsessen. ”Godnat, og sov nu godt min lille prinsesse.” Svarede kongen

 

”Bank! Bank!! BANK!!!”

 Denne morgen var det ikke solens stråler der vækkede hende, solen var ikke engang stået op. Lidt efter lidt vågnede hun helt, hun kiggede rundt i rummet, og fandt ud af at der var nogle der bankede på. Hun stod hurtigt op, og lukkede op.

” Åhh.. Kok?”

”Undskyld forstyrrelsen Prinsesse.”  Sagde kokken. ”Det gør mig ondt at fortælle.” Kokken kiggede sig nervøst omkring.  ”Det er Kongen…. Han er død!”

”NEJ!” Råbte prinsessen ”DET KAN IKKE PASSE!”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...