On Our Way | One Direction | HAM 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 aug. 2013
  • Opdateret: 11 jan. 2014
  • Status: Igang
På Scarletts 19-års fødselsdag modtager hun et brev fra hendes forsvundne far, som hun ikke har set siden hun var et spædbarn. Scarlett og kæresten Louis Tomlinson beslutter sig for at tage til Brasilien for at lede efter ham, men dette er ikke en nem beslutning. Spørgsmålet er bare, om de efter 3 måneder sammen, allerede er klar til at tage deres forhold til næste niveau og gøre sådan en vild ting som dette. Valg skal træffes, skænderier opstår og hele Louis og Scarletts forhold bliver sat på en kæmpe prøve.
Spørgsmålet er bare om de nogensinde finder Scarletts far?
*Dette er en toer til min anden movella Heart's A Mess. Man kan godt læse den her movella uden at have læst HAM, men jeg vil dog klart anbefale et i læser den, før i går i gang med denne.**Tjek gerne min trailer ud*

140Likes
302Kommentarer
11601Visninger
AA

9. 7. Fifa, Starbucks and I miss you.

 

 

 

Da jeg vågnede næste dag, lå Scarlett ikke ved min side. Jeg kunne høre larm på badeværelset, efterfulgt af en bruser, som blev tændt, så jeg regnede med at hun befandt sig derude, for at tage et bad før hun skulle på arbejde. Hun havde virkelig opført sig underligt i går aftes, da Eleanor havde været her. Hun havde virkelig ikke været særlig sød overfor El, og jeg forstod det ikke, for Eleanor var virkelig sød, og folk plejede bare at elske hende med det samme. Men åbenbart ikke Scarlett. Hun havde stort set intet sagt under middagen, hvilket virkelig undrede mig, for som vi alle vidste, så plejede hun jo bare at snakke som et vandfald. Så det havde været vildt underligt at hun havde været så stille hele tiden. Men måske var det bare fordi hun var træt. Hun havde jo haft en lang dag på arbejdet. Nu hvor jeg tænkte over det, så kunne jeg faktisk godt forstå hvis hun var ret smadret, for jeg vidste jo selv hvor hårdt det nogle gange kunne være i vores branche. Men stadigvæk, hun kunne godt have smilet lidt i det mindste. Og ladet være med at blive sur. Men altså, sket var sket. Jeg rullede ud af sengen, og nåede lige at lave et hurtigt ninja-spring, som redede mig for at trille ned fra sengen og videre ud på gulvet. Jeg trissede ud i køkkenet, hvor jeg hældte en portion müsli op i en skål, og satte mig hen til bordet og begyndte at slubre det i mig. Min sidste fridag var i dag, fra i morgen af, stod den på forberedelse til tour. Det skulle nok blive fedt, det var jo bare altid sjovt at være sammen med drengene, og selvfølgelig bare hele crewet, så jeg glædede mig faktisk rigtig meget til at komme i gang.
”Godmorgen,” hørte jeg Scarletts velkendte stemme sige, sammentid med at døren blev åbnet, og hun trådte ind i køkkenet.
Jeg havde gættet rigtigt, hun havde været i bad, det afslørede badekåben og det våde hår, der hang uredt nedover hendes skuldre. Hun havde ingen make-up på, hvilket var en meget sjælden ting, selvom jeg altså måtte indrømme at hun var kønnere uden alt det lort i ansigtet. Ikke fordi hun ikke var pæn med make-up, men hun var bare mere naturlig uden, og det lød måske ret kliché, men det syntes jeg var flottest.
”Godmorgen darling,” smilede jeg til hende, og rejste mig, for at placere min nu tomme skål i vasken.
”Sovet godt?”
”Fint,” nikkede hun bare, og gik hen og satte sig på køkkenbordet.
”Hvornår skal du møde?” spurgte jeg, og placerede min hånd på hendes lår, og nussede det blidt.
”Om 2 timer,” sagde hun. ”Jeg er nok først ret sent hjemme.”
Lort. Så ville vi ikke få en ordentlig aften sammen, før alt mit arbejde begyndte. Men det trængte vi bare virkelig til. En aften, hvor vi bare var os, lå på sofaen og så film, som vi egentlig ikke så, fordi vi snakkede så meget indover, og spiste nutella direkte fra glasset, og endte aftenen på bedst muligst måde, hvilket i sikkert godt var klar over hvad var, så det behøvede jeg ikke at gå i dybere detaljer med.
”Jeg laver noget mad til os, hvis jeg kan finde ud af det uden at sætte ild til noget,” jokede jeg, og Scarlett undslap et lille fnis.
”Det bliver nok ret umuligt, måske skulle du bare satse på noget take-away,” sagde hun med et grin.
”Ja, ja, jeg skal nok finde ud af noget, belast nu ikke dit smukke hoved med det,” smilede jeg og lod mine læber ramme hendes. Hendes hænder fandt vej til mit hår, som hun forsigtigt nussede. Min hånd hvilede stadig på hendes lår. Med blide bevægelser lod jeg den køre længere op, mens jeg med min frie hånd, fandt lukningen på hendes badekåbe, som jeg hurtigt fik op, og lod den glide af hende, ned på gulvet. Jeg lod mine hænder glide ned af hendes nøgne krop, før hun lagde armene om min nakke, og jeg løftede hende forsigtigt op. Jeg kunne mærke nydelsen skylde igennem hele min krop, da jeg kyssede hende blidt på halsen, før jeg bar hende ind i soveværelset.

                                                                             ***

Scarlett var taget af sted, og jeg havde placeret mig i sofaen, foran min PS3, med det nye Fifa 14. Seriøst, Fifa var livet, jeg kunne bruge en hel dag på at stene det. Hvilket jeg sikkert ville komme til i dag, da jeg ikke havde andre planer. Men en Fifa-dag var også en god dag. Måske skulle jeg ringe til Niall og høre om han ville komme over og spille med mig? Ja, det var faktisk en god idé, så behøves jeg ikke være alene hele dagen. Jeg hev min telefon op af lommen, og tastede hurtigt Nialls nummer.
”Hallo, det er Niall Horan her,” kunne jeg høre Nialls velkendte stemme sige.
”Ej, jeg troede ellers at det var Drake Bell jeg havde ringet til,” sagde jeg ironisk, og Niall smågrinede bare lidt af mig i den anden ende af røret.
”Man ved jo aldrig om folk har fået forkert nummer,” forsvarede han sig. Ja, ja godt med dig Niall. Du følte dig sikkert bare totalt sej, fordi du kunne svare din telefon, og sige at du var Niall Horan. For det var der jo, sjovt nok, ikke særlig mange der kunne.
”Men du kunne jo se på skærmen at det var mig, idiot,” blev jeg ved, og kunne ikke lade være med at smile lidt af Nialls åndsvaghed. Hvis der var noget der hed det.
”Der er sgu da ingen normale mennesker der kigger på skærmen, før de tager deres telefon,” sagde Niall, i et forsøg på at få mig til at ligne en total idiot, hvilket ikke lykkedes ret godt.
”Jeg gør,” sagde jeg bare stædigt.
”Nå, men du er jo heller ikke normal,” sagde Niall bare med et grin. ”Nå, men hvad ville du?”
”Jeg ville bare høre om du kom over og spillede Fifa med mig, men nu er jeg ikke sikker på om jeg gider være sammen med dig mere,” sagde jeg med et smil på læben.
”Wow taber,” var Nialls kommentar bare. ”Get over yourself.”
”Bare stop dig selv Niall,” grinede jeg. ”Kommer du eller hvad?”
”Selvfølgelig, jeg er der om ti,” sagde Niall med et lille grin. ”Men jeg bliver nød til at smutte ved tretiden, jeg har lovet Greg at tage med ham ud og købe nyt tøj til Theo.”
Theo var Nialls nevø, som han virkelig elskede over alt på jorden. Jeg tror virkelig han tilbad det barn. Det ville ikke undre mig, hvis han havde lavet et alter til ham, og sad og knælede foran det, og bad bønne om at Theo skulle blive den mest swaggede person på jorden.
Eller okay nej, det var bare for sært.
”Great, vi ses,” sagde jeg hurtigt, og lagde så min telefon fra mig igen.
Måske skulle jeg lave et eller andet mad, før Niall kom?
Så ville han sikkert også elske mig, og så fik jeg måske mit eget alter ved siden af Theos.
Det kunne være ret swaggie, som Niall ville sige.
Men i hvert fald, så var det nok en god plan at lave noget mad.

Ude i køkkenet fandt jeg min gryde frem.
Ja, ikke en gryde, men ’min’ gryde.
Jeg havde nemlig en helt særlig gryde, den eneste gryde, som jeg kunne finde ud af at lave noget i, uden at brænde det på. Men det eneste jeg kunne finde ud af at lave i min gryde var popcorn.
Ja, man kunne godt lave popcorn i en gryde. Det havde Zayn selv lært mig.
Jeg fandt posen med popcornkernen i skabet, og helte en ordentlig slat ned i gryden, sammen med lidt olie, og lagde låget på.
Perfekt måde at lave popcorn på.

Det passede perfekt med at præcis da popcornene var færdige, ringede det på døren. Og to sekunder efter stod Niall i mit køkken.
Perfekt timing, jo.
”Popcorn i en gryde?” var Nialls mistroende replik, da han trådte ind af køkkendøren.
”Ja,” nikkede jeg bare, og hældte de poppede popcorn op i en stor skål.
”Specielt,” sagde Niall bare med et grin, og åd en popcorn.
”Hey, vent med at spise okay?” sagde jeg og træk skålen væk fra ham.
”Ja, ja, skal vi spille Fifa eller hvad?” spurgte Niall. ”For hvis vi ikke skal, så går jeg altså igen.”
Wow, utaknemmelige barn, nu havde jeg lavet popcorn til ham og alting.
”Bare vær glad for at du overhovedet måtte sætte dine fødder i mit hus,” sagde jeg dybt seriøst, og gik ind i stuen med Niall i hælene.
”Bare vær glad for at jeg overhovedet gad komme,” svarede Niall igen, men undslap dog en lille latter. Han var ikke så hård som han troede.
”Det er jeg også,” grinede jeg bare, slog mig ned i sofaen og greb efter kontrollen.
Fifa, my body is ready.

***

Klokken blev tre, og Niall skred igen. Så jeg var alene. Igen. Suk. Mit nye navn burde være Loner-Louis. Men i morgen startede arbejdet, så der skulle jeg nok få noget at lave. Det blev faktisk meget rart. Jeg savnede den gode stemning, der altid var når vi forberedte tour, og den helt fantastiske følelse af at man virkelig udrettede noget, når man stod på scenen, kunne slet ikke beskrives med passende ord. Jeg kunne allerede mærke en varm glæde sprede sig i min krop, bare ved at tænke på det. Ja, det skulle nok være rart at komme i gang igen.
Jeg greb ud efter min mobil, som i samme øjeblik begyndte at ringe. Underligt nok. Jeg tog den uden at kigge på displayet.
”Hallo,” sagde jeg bare spørgende. Jeg kunne høre bilstøj i baggrunden, så de tydede på at personen som havde ringet til mig, var udenfor.
”Hej Louis.”
Eleanor. Jeg kunne genkende hendes stemme med det samme. Et smil formede sig på mine læber, da jeg svarede hende.
”Hey El. Hvad så?”
”Ikke så meget,” svarede hun på mit spørgsmål. ”Jeg ville bare lige ringe og sige tak for i går aftes. Det var rigtig hyggeligt.”
”Ja, det var det,” smilede jeg. ”Vi må snart mødes igen.”
Pludselig skød en idé op i mit hoved.
Jeg havde jo ikke andet at lave, så hvorfor ikke?
”Hey Eleanor, hvad laver du lige nu?” spurgte jeg, bare lige for at være sikker på at hun ikke var midt i noget.
”Jeg er bare lige lidt ude og kigger på butikker,” sagde hun hurtigt. Så gav det også mening med alt støjen og vinden i baggrunden.
”Det overrasker mig ikke,” sagde jeg med et grin. Eleanor havde virkelig verdens største shoppe-gen, den pige blev seriøst aldrig træt af tøj.
”Men hey, har du tid til at mødes på Starbucks lige om ti minutter?” spurgte jeg.
”Selvfølgelig har jeg det!” svarede Eleanor begejstret. ”Hvilken en af dem?”
”Bare den sædvanlige,” svarede jeg hurtigt.
Dengang Eleanor og jeg kom sammen kom vi ofte på Starbucks, så ofte at vi havde en ’den sædvanlige’.
”Lyder super,” sagde Eleanor, og jeg kunne næsten se hendes søde smil for mig. ”Så ses vi der om 10.”
”Yes,” svarede jeg bare, før jeg lagde på. Hurtigt fik jeg rejst mig fra sofaen, og skiftede til en t-shirt, som lugtede lidt mindre af sved. Jeg tog mine støvler og vinterjakke på, før jeg begav mig ud i snevejret.

Eleanor stod med røde kinder og ventede foran Starbucks, med to dampende varme kopper kaffer i hånden. Hun var pakket godt ind i vintertøj fra top til tå, med en sød lille hue som prikken over i’et. Hun lignede næsten en lille nisse.
”Hej,” sagde hun smilende. ”Jeg synes det var min tur til at give i dag.”
Hun rakte mig den ene kaffe, som med det samme varmede mine frosne fingre op.
”Tak,” sagde jeg med et smil, og træk hende ind til et hurtigt kram.
”Jeg tænkte at vi kunne gå over i parken, som vi plejer,” smilede hun, hvilket gjorde at hun lignede en nisse endnu mere, og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt for mig selv.
”Lad os gøre det,” sagde jeg med et smil, og begyndte at gå. ”Har du fået købt noget godt?”
Eleanor trak lidt på skuldrene.
”Jeg har købt en ny jakke, men jeg er ikke helt sikker på om jeg vil beholde den,” sukkede hun. ”Jeg tror det var lidt et fejlkøb.”
”Så må du hellere bytte den,” konstaterede jeg bare. Sværere kunne det vel ikke være?
”Ja…” sukkede hun bare. ”Men jeg kan egentlig godt lide den… ej jeg ved det ikke, lad os snakke om noget mere interessant. Er det i morgen du begynder at forberede tour?”
Jeg nikkede.
”Ja, det er det,” svarede jeg, og sparkede lidt til en dynge sne, som lå i vejen for mig. ”Det bliver dejligt at komme i gang igen.”
”Ja, det kan jeg godt forstå,” smilede Eleanor, og tog en tår af sin kaffe. ”Du må blive ret rastløs af at gå rundt så lang tid uden at lave noget.”
Jeg træk på skuldrene.
”Nej, det er faktisk okay, men jeg savner da drengene og sådan,” sagde jeg. ”Det bliver rart at komme i gang, men det bliver nok ikke helt nemt.”
”Nej, det kunne jeg forestille mig.”

Vi havde sat os på en bænk i parken. Klokken var omkring fem-halv seks og her var så småt ved at blive mørkt. Jeg burde egentlig snart komme hjemad, og få lavet noget aftensmad til Scarlett og mig selv selvfølgelig, men det var bare så hyggeligt at være i Eleanors selskab. Jeg havde nærmest glemt hvor nem hun var at snakke med, og hvor velkommen hun fik en til at føle sig. Faktisk havde jeg virkelig savnet hende, nu hvor jeg tænkte over det. Ikke som kæreste, men bare som ven, selvfølgelig.
Men klokken var mange, og jeg blev nok nød til at komme hjemad. Så kunne jeg lige nå at købe lidt pizza med på vejen. Selvom Scarlett nok ville sætte mere pris på et hjemmelavet måltid, lige gyldigt hvor dårligt det ville smage. Men det måtte altså blive en anden dag.
”Nå, jeg må hellere til at komme hjem ad,” sagde jeg og rejste mig fra den frosne bænk. ”Tak for kaffe.”
”Det var så lidt,” smilede Eleanor, og rejste sig også. ”Det har været rigtigt hyggeligt.”
”Ja, det synes jeg også,” sagde jeg med et smil, og kastede min tomme kop i skraldespanden.
”Bare ring hvis du keder dig en anden dag,” sagde hun sødt.
”Skal jeg nok,” sagde jeg og gav hende et kram, før jeg vendte om og begyndte at gå hjem ad.
”Vi ses.”

Da jeg kom hjem stod Scarletts sorte Dr. Marteens allerede i gangen.
Pis. Jeg ville gerne lige have været hjemme lidt før hende, så jeg kunne gøre det hele hyggeligt. Men det måtte vi vel bare gøre sammen så.
”Jeg er hjemme!” råbte jeg højt gennem lejligheden, og placerede de to pizzabakker på stolen i gangen, mens jeg hurtigt fik taget mit overtøj af.
Jeg gik ind i stuen, hvor jeg fandt Scarlett siddende i sofaen.
”Hej,” sagde jeg med et smil, smed mig ved siden af hende, og placerede et hurtigt kys på hendes kind. ”Har du haft en god dag?”
”Hvor har du været?” spurgte hun, og kiggede afventede på mig med sine store brune øjne, som om jeg havde gjort noget galt.
”Jeg var bare lige nede og hente pizza, men jeg blev lidt forsinket og…”
”Du var sammen med Eleanor,” afbrød Scarlett mig.
”Ja…” sukkede jeg. ”Er du sur over det eller hvad?”
Skulle det nu være et problem, at jeg hang ud med Eleanor?
”Nej, selvfølgelig er jeg ikke sur over det,” sagde hun med en stille stemme. ”Men hvorfor siger du så ikke bare det, i stedet for din pizza undskyldning?”
”Jeg har altså hentet pizza,” forsvarede jeg mig selv. Hvorfor skulle vi til at skændes nu? Det havde jeg slet ikke lyst til. Det havde ingen af os lyst til.
”Jaja…” sagde Scarlett bare og rejste sig frustreret op af sofaen. Hvorfor var hun sur? Det gav slet ikke nogen mening det her.
”Skat, hvad er der i vejen?” spurgte jeg bekymret, og greb ud efter hendes arm, men hun trak sig bare hurtigt fri.
”Ikke noget… det er bare ikke særlig fedt at vide, at du bruger mere tid sammen med Eleanor end med din egen kæreste.”
Efter den replik, forsvandt hun ud af rummet, ind i soveværelset, med døren hårdt smækkende efter sig.
Jamen, forhelvede da.
Hvis hun havde været hjemme i dag, havde jeg jo været sammen med hende, og ikke Eleanor. Hvorfor kunne hun ikke forstå det?
Hvorfor skulle det skabe så meget drama, at jeg begyndte at se Eleanor igen?
Det var jo utroligt.
Utilfreds slog jeg hårdt til en pude, bare for at komme ud med alle mine frustrationer, før jeg rejste mig fra sofaen, og gik efter Scarlett.
Okay, nu måtte jeg ikke virke sur. Jeg skulle være den søde og forstående kæreste.
”Scarbaby?” spurgte jeg forsigtigt, og åbnede døren på klem, så jeg kunne stikke hovedet ind. Hun lå i sengen, med hovedet begravet i puderne, og hvis jeg ikke tog meget fejl, så græd hun.
Årh, forhelvede.
”Gå ud…”
”Nej,” insisterede jeg bare, og trådte ind i rummet.
”Louis, please lad mig være i fred, jeg vil bare gerne sove,” blev hun ved, med grådkvalt stemme.
”Scarlett, hør nu her, vi bliver nød til at snakke sammen,” sagde jeg med et suk, og gik hen og satte mig ved siden af hende på sengen.
”Louis, jeg mener det, jeg er træt, bare lad mig være,” snøftede hun, stadig med hovedet gemt i puderne.
”Skat, hvorfor er du så ked af det hele tiden?” spurgte jeg bare, og strøg hende over håret.
”Jeg savner dig,” snøftede hun, og satte sig nu op og så på mig. Tårerne trillede ned af hendes kinder, og hendes mascara var helt udtværet.
Hun savnede mig? Hvordan det? Vi så jo hinanden vær dag.
”Men jeg er jo lige her,” sagde jeg, og træk hende ind til mig, og lod hende græde mod mit bryst.
”Jeg savner dig bare så meget,” græd hun. ”Jeg savner alle de ting vi plejer at lave sammen, men jeg ved jo godt at vi ikke har tid til det, men jeg bliver bare så ked af det, når jeg ser at du laver dem med Eleanor i stedet.”
Jeg sagde ikke noget. For jeg kunne jo godt se at hun havde ret. Efter Scarlett var begyndt på arbejdet, havde vi ikke set meget til hinanden, udover om aftenen hvor hun var helt smadret selvfølgelig. I stedet havde jeg brugt meget tid med Eleanor, som Scarlett tydeligvis også havde lagt mærke til. Men der var jo ikke noget jeg kunne gøre ved det. Undtagen at stoppe med at se Eleanor selvfølgelig, men det havde jeg ikke lyst til, for jeg kunne godt lide at være i hendes selskab.
”Men Scarlett hør her,” hviskede jeg ned i hendes hår. ”Du er min kæreste. Og det er der en grund til. Jeg elsker dig højere end Eleanor, og det vil jeg altid gøre.”
”Det føles bare ikke sådan.”
Det var jo håbløst det her. Hvorfor skulle hun hele tiden sige sådan nogen ting? Selvfølgelig elskede jeg hende højere end Eleanor, ingen tvivl om det, så hvordan kunne hun føle at jeg bedre kunne lide Eleanor? Det var jo helt forkert det her. Jeg elskede Scarlett over alt på jorden, og jeg kunne slet ikke forstå, hvordan hun ikke selv kunne se det.
”Men det er sådan,” sagde jeg bare opgivende.
”Ja, det ved jeg,” sukkede Scarlett bare, og træk sig fri fra mig igen. ”Men jeg mente hvad jeg sagde, jeg er ret træt, så jeg går altså bare i seng nu.”
Hun så også træt ud. Helt smadret. Men om det var en undskyldning for at slippe for at snakke med mig, eller fordi hun rent faktisk var træt, vidste jeg ikke.
”Okay,” sagde jeg bare. ”Godnat skat.”
Mine læber fandt hendes, og jeg forsøgte at udvikle kysset, men Scarlett kyssede mig bare nærmest sådan mor-agtigt, før hun træk sit hoved væk igen. Hvorfor ville hun nu ikke kysse mig? Så var det jo også svært for mig, at vise hende at jeg elskede hende højest, hvis jeg ikke måtte røre hende.
”Godnat,” sagde hun bare, og sendte mig et slattens smil.
”Scarlett…” sukkede jeg bare opgivende. ”Kys mig nu bare.”
”Forhelvede, Louis,” sagde hun bare med et lille fnis, før hun lagde sine arme om mig, væltede mig tilbage i sengen og kyssede mig inderligt.
”Må jeg sove nu?” spurgte hun, og kyssede mig hurtigt på panden.
”Ja,” nikkede jeg bare, en smule forpustet over hendes pludselige handling.
”Godnat så,” sagde hun og lagde sig ned i sengen med dynen over sig.
”Godnat,” sagde jeg og kyssede hende på kinden, før jeg rejste mig og gik ud af rummet. Jeg skulle i hvert fald have noget mad nu, for jeg var døden nær af sult.
Jeg lukkede døren i efter mig, med blandede fornemmelse i maven. Jeg kunne ikke finde ud af, om det her var endt godt eller skidt. Og noget jeg endnu mindre kunne finde ud af var, hvad fanden jeg skulle gøre ved hele den her Scarlett-er-misundelig-på-Eleanor situation.
Det hele var faktisk bare noget værre rod, for at være helt ærlig.
Men det dumme var bare, at det slet ikke behøvede at være så rodet, hvis Scarlett bare kunne indse at Eleanor og jeg ikke var mere end venner.

____________________________________________________________________________________

Endelig, endelig, endelig, fik jeg taget mig sammen til at skrive kapitlet færdig!
Uhu i burde virkelig være stolte af mig...
Men ja, sorry for den lange ventetid, forklaring er mine Mumbles.
Og apropos mumbles, så har i måske lagt mærke til, at jeg er begyndt at mumble rigtig meget for tiden?
Sagen er nemlig den, at her d. 20 (om en uge) udkommer min helt nye movella Addicted To You. Det er selvfølgelig en fanfiction, denne gang med den Zexy Zayn (see what I did there, huh?)
Så hvis i gerne vil følge med i når jeg mumbler, er i velkomne til at blive 'fan' af mig haha.

Håber i nyder det længe ventet kapitel!
Og glemt ikke at like :')

xxjuliexx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...