On Our Way | One Direction | HAM 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 aug. 2013
  • Opdateret: 11 jan. 2014
  • Status: Igang
På Scarletts 19-års fødselsdag modtager hun et brev fra hendes forsvundne far, som hun ikke har set siden hun var et spædbarn. Scarlett og kæresten Louis Tomlinson beslutter sig for at tage til Brasilien for at lede efter ham, men dette er ikke en nem beslutning. Spørgsmålet er bare, om de efter 3 måneder sammen, allerede er klar til at tage deres forhold til næste niveau og gøre sådan en vild ting som dette. Valg skal træffes, skænderier opstår og hele Louis og Scarletts forhold bliver sat på en kæmpe prøve.
Spørgsmålet er bare om de nogensinde finder Scarletts far?
*Dette er en toer til min anden movella Heart's A Mess. Man kan godt læse den her movella uden at have læst HAM, men jeg vil dog klart anbefale et i læser den, før i går i gang med denne.**Tjek gerne min trailer ud*

140Likes
302Kommentarer
11481Visninger
AA

16. 14. Plans, airport and holding hands.

 

’Måske fordi jeg ikke elsker dig mere, Louis.’
Den ene sætning blev ved med at køre rundt i mit hoved, og jeg vidste slet ikke hvordan jeg skulle håndtere det. Man kunne vidst roligt sige, at det ikke lige var det jeg havde forventet at høre fra hende. Men måske var det bare sådan. Måske skulle vi bare aldrig nogensinde mere være sammen, måske skulle det her bare være helt ovre. Måske var det, det bedste, hvis vi bare glemte hinanden. Vi havde trods alt kun kendt hinanden i lidt over et halvt år.
Men nej.
Nej, det var ikke meningen vi skulle glemme hinanden.
Det kunne det simpelthen ikke være!
Det ville jeg ikke kunne holde ud.
Jeg blev nød til at gøre noget, noget der fik hende til at indse, at hun faktisk elskede mig.
Noget genialt.
Men hvad?
Vent.
Nu havde jeg den!
Wait for it…
Hurtigt fiskede jeg min telefon op af lommen og tastede Eleanors nummer.
”Hey, hva så Louis?” kunne jeg høre hendes glade stemme sige.
”Hvad så, har du planer i morgen?” spurgte jeg, og forsøgte at lyde så henkastet som muligt.
Egentlig var det faktisk lidt ondt af mig at udnytte hende. Men det var det eneste der ville virke, det var jeg sikker på.
”Altså, lige nu er jeg jo i Frankrig for at besøge en veninde, men jeg tager flyet hjem i morgen tidlig, så efter det har jeg ingen planer,” forklarede hun.
Oh, så hun var i Frankrig.
Well, I didn’t know that.
Thanks for telling me, Eleanor.
”Super, jeg henter dig i lufthavnen,” sagde jeg med et lille grin.
Selvom jeg faktisk var ond.
Lige meget.
”Æhm okay, see you there, så,” sagde Eleanor bare. ”Jeg sms’er dig, når jeg ved, hvornår mit fly kommer ind.”
”Lyder super,” smilede jeg. ”Ses smukke.”
Jeg lagde røret på igen, og kunne ikke lade være med at have lidt dårlig samvittighed, men på en måde var det faktisk også ret sjovt. Jeg følte mig faktisk ret genial. Hvilket jeg også var. Det skulle nok lykkedes, Scarlett ville indse at hun ikke kunne leve uden mig, og komme løbende tilbage til mig.
Perfekt, præcis som jeg ville have det.
For jeg havde virkelig brug for Scarlett. Jeg savnede hende ad helvedes til, det havde været de mest forfærdelige fire dage i mit liv uden hende.
Wow, havde det virkelig kun været fire dage?
Det føltes som meget mere.
En hel uendelighed.
Suk.
Nå, men jeg måtte hellere til at komme hjem, hvis jeg skulle få lidt søvn i nat.

***

Da jeg kom hjem, kunne jeg alligevel ikke sove, så jeg besluttede mig for at ringe til Zayn og fortælle ham om planen. Jeg smed mig i sengen, og fandt min telefon frem. Jeg havde stadig ikke vænnet mig til, at jeg havde så meget plads for mig selv. Det var faktisk lidt trist, og jeg kunne stadig lugte Scarlett i lagnerne.
Ak ja, alle de ting der var blevet lavet på de lagner.
Frækt.
Ej, sorry, men det var oplagt.
Nå, men tilbage til Zayn. Hurtigt fandt jeg hans nummer og trykkede ’ring op’.
”Hey, Louis, hvas så?” sagde Zayns stemme, og jeg kunne ikke lade være grine lidt for mig selv. Zayns stemme lød bare så komisk i telefonen, seriøst jeg fik grineflip, hver eneste gang jeg ringede til ham.
”Hvad laver du?” spurgte jeg bare, stadig smågrinende.
”Jeg sidder faktisk og ser film med Perrie, så medmindre der er noget alvorligt, så lægger jeg nok på lige om lidt,” sagde han med et lille grin. Den nar, det bedste i verdenen var da at snakke med mig.
”Okay, så gør jeg det hurtigt,” sagde jeg bare, og tog en dyb indånding. ”Jeg mødte Scarlett i supermarkedet i dag…”
”What? Seriøst? Så i er sammen igen? Har hun så fortalt dig det?” udbrød Zayn begejstret.
Fortalt mig hvad?
Okay, hvad foregik der her?
”Nej, det hele gik lidt galt, så hun gik igen…” sukkede jeg. ”Men hvad var det hun skulle fortælle mig?”
”Ikke noget,” sagde Zayn bare hurtigt. ”Bare glem det. Men hvad sagde hun?”
”Hun sagde bare, at hun ikke var forelsket i mig mere,” sagde jeg tungt, og jeg kunne mærke et lille stik i hjertet. ”Men jeg tror ikke det passer, Zayn, og jeg bliver nød til at få hende til at indse at hun elsker mig.”
”Og hvordan har du så tænkt dig at gøre det mr. Loverboy?” spurgte Zayn med et grin.
”Tag mig nu seriøst, jeg mener det faktisk,” sagde jeg, men kunne alligevel ikke lade være med at fnise lidt. ”Men jeg har tænkt mig at gøre hende jaloux. Det virker altid.”
”Seriøst, Louis?” spurgte Zayn bare alvorligt.
”Ja, det kommer til at virke perfekt.”
”Louis, jeg tror altså det er en rigtig dårlig idé…” sagde Zayn bare. ”Hun kommer bare til at hade dig endnu mere, så.”
”Nej, forhelvede, det er genialt Zayn,” sagde jeg bare optimistisk.
”Jaja, gør hvad du vil Louis, men jeg kommer ikke og trøster dig, når der står en flyttemand i døren for at hente Scarletts ting,” sagde Zayn med et suk.
”Det kommer ikke til at ske,” sagde jeg bare, selvom jeg faktisk tvivlede lidt.
Hvad nu, hvis det ikke ville virke?
Hvad nu, hvis det bare ville skubbe Scarlett endnu længere væk fra mig?
Nej, det ville ikke ske.
Det her var jo geni.
Jeg elskede Scarlett, og jeg blev nød til at få hende til at elske mig igen, og så var det her altså den bedste måde at gøre det på.
Det var jeg sikker på.

***

Det blev morgen, mere præcis tirsdag morgen, og jeg var faktisk ret spændt på om min bland ville lykkes i dag. Selvom det jo egentlig var ret ondt mod Eleanor, men det gik nok. Jeg satte mig op i sengen, og følte mig rent faktisk frisk, og glædede mig nærmest til at komme i gang med dagen. Hvad skete der med mig?
Det var jo ikke normalt det her.
Jeg formåede endda at fløjte en lille melodi, da jeg hoppede ud af sengen og videre ud i bruseren. For første gang i mange dage, vaskede jeg mit hår, barberede mig og tog noget rent tøj på. Det var faktisk rart, jeg følte mig nærmest som et menneske igen. Jeg trissede ud i køkkenet, som mildest talt lignede et bombet lokum. Der stod opvask fra de sidste 4 dage, og der lå tomme pizzabakker og øldåser over det hele. Og der lugtede også ret dårligt, men det kunne jeg altså ikke gøre noget ved lige nu. Eleanors fly ankom i lufthavnen om en time, så jeg havde faktisk lidt travlt, hvis jeg også skulle nå at spise morgenmad. Så jeg skyndte mig at hælde nogle Corn Flakes op i en skål, og placere mig selv på en stol, for at spise dem. Jeg fandt min telefon frem, og tjekkede hurtigt Twitter for lige at holde mig opdateret. Der var ikke rigtig sket noget nyt, så jeg stalkede lige lidt folk, det var jo altid hyggeligt. Mange af fansne havde tweetet lidt om Where We Are Tour, og jeg svarede et par stykker, bare for at gøre dem lidt glade. Jeg glædede mig faktisk også ret meget til at komme i gang med touren. Men det var bare vigtigt at jeg fandt ud af tingene med Scarlett før, for ellers var jeg sikker på, at jeg ikke kunne koncentrere mig ordentlig under touren. Men jeg skulle nok få det ordnet, det skulle nok gå godt alt sammen.
Jeg blev faktisk lidt distraheret af alt den Twitter, og pludselig var klokken blevet alt for mange, så jeg blev nød til at skynde mig for at nå Eleanors fly.
Pis os.
Hvor var det typisk.
Jeg skyndte mig ud i entreen for at tage mit overtøj på, hvorefter jeg nærmest fløj ned af trappen og ud i bilen. Forpustet fandt jeg mine nøgler i lommen, og kiggede hurtigt på uret i bilen. En halv time til jeg skulle være der. Så kunne jeg nok lige præcis nå det. Hvis der ikke var for meget trafik. Det skulle nok gå
Hurtigt trådte jeg speederen i bund, og skyndte mig af sted.

***

Jeg havde lige præcis noget at komme ud i lufthavnen, hvor jeg nu sad og gemte mig lidt bag mine solbriller og beanie, så folk ikke skulle genkende mig. Men det ville de nok alligevel. Eleanors fly var ved at lande, faktisk kunne jeg se det, fra der hvor jeg sad. Det holdt nu helt stille, og folk begyndte at vrimle ud af det. Jeg rejste mig, og forsøgte at få øje på Eleanor i mængden, men der var for mange mennesker, så jeg kunne ikke få øje på hende. Jeg besluttede mig for at gå hen mod bagageafhentningen, hvor hun sikkert var på vej hen. Jeg stillede mig op ad en glastude, så jeg kunne se hende når hun kom ud.
Jeg glædede mig faktisk til at se hende igen. Selvom det jo egentlig lidt var hendes skyld, alt det her rod, så var hun jo sød, og hun kunne jo ikke gøre for at Scarlett blev nemt jaloux. Der havde jo ikke været noget mellem os, vi hade jo kun været venner. Hvilket vi stadig var. Og det var da okay at have pigevenner. Scarlett var da også gode venner med Harry. Og de andre drenge. Og derfor blev jeg jo ikke sur på hende. Men det var måske noget andet med piger. De blev nok nemmere jaloux, hvilket faktisk var lidt upraktisk, for det var jo slet ikke meningen. Eleanor og jeg var jo ikke mere end venner, og det ville vi aldrig blive igen. Selvom jeg snart skulle til at overbise paparazzierne og Scarlett om noget andet.

Hun kom gående hen mod mig, med to store sorte kufferter, en til hver hånd. Jeg smilede stort til hende, og begyndte at vinke da hun fik øje på mig. Jeg gik med hurtige skridt hen mod hende, og træk hende ind til et varmt kram, da jeg nåede hen til hende.
”Hej El,” sagde jeg med et smil, og slap hende igen.
”Hey,” sagde hun, og smilede igen. ”Lang tid siden.”
”Well, faktisk ikke rigtig,” sagde jeg bare med et grin. ”Men der er sket meget siden sidst.”
”Hvad er der sket?” spurgte hun nysgerrigt, og jeg daskede kærligt til hende.
”Masser af ting, vi har rigelig tid til at snakke, jeg skal ikke nå noget,” smilede jeg bare. ”Her, lad mig tage en kuffert.”
”Det behøves du altså ikke, jeg kan godt have dem selv,” sagde Eleanor med et smil, men jeg tog bare fat i den ene af kufferterne og begyndte at trække afsted med den.
”Min bil holder udenfor,” forklarede jeg bare, og Eleanor fulgte lydigt efter mig.
”Super,” sagde hun, og smed sin kuffert ind i bagagerummet, da vi kom ud til bilen. ”Hvad har vi så af planer i dag?”
”Jeg tænkte på et lille café besøg, måske noget brunch eller noget?” foreslog jeg, og smækkede bagagerummet i, da jeg havde smidt den anden kuffert ind.
”Det lyder perfekt, jeg er virkelig også ved at dø af sult, flymad er virkelig noget af det værste,” sagde Eleanor med et grin, og vi satte os hurtigt ind i bilen.
”Så er det da bare det, vi gør.”

Vi steg ud af bilen, som jeg havde parkeret foran den lille café, som vi havde været på så mange gange før.
”Årh, hvor er det altså bare hyggeligt, Louis,” sagde Eleanor begejstret. Jeg smilede bare til hende, og greb hendes hånd. Hun kiggede først undrende på mig, men gjorde ikke noget ved det, lod bare sin hånd ligge i min, og jeg smilede selvsikkert til alle kameraerne, klar til at virke ovenpå igen.
Det her skulle nok virke.

____________________________________________________________________________________

Well...
Tror I, at Louis' plan kommer til at virke, eller tror I at, det bare gør det hele endnu mere indviklet?

GLÆDELIG DECEMBER

xxjuliexx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...