Nothing like us {Justin Bieber}

Elena er en helt normal pige på 17år som mistede sine forældre i en meget tidlig alder og blev overladt til sin tante Karen i Canada.
Elena er ikke en af de "fine" piger, men er rigtig hård da hun mere eller mindre er overladt til sig selv fordi hendes tante drikker.
Hun begynder på en ny skole for tredje gang, og får hurtigt nogle nye venner. Hun falder hurtigt for en dreng ved navn Jonas som render sammen med en flok drenge (Chaz, Ryan og Justin). Men det ændres hurtigt da hun finder ud af, at han bare bruger piger og leger med deres følelser, da de var til fest hun Ryan, og så hans "sande jeg". Hun udvikler hurtigt følelser for Justin da hun lære ham at kende, men er det gengældt? Og hvad nu når Elena skal igennem både, sorg,had,glæde og tåre? og er Justin en del af det?
Læs og find ud af det..

50Likes
19Kommentarer
4269Visninger
AA

20. (u)lykke

(Justins synsvinkel)
Der gik 1dag, der gik 2. Ja der gik faktisk en hel uge nu, hvor jeg ikke have hørt fra Elena. Jeg havde tænkt meget på om det bare var fordi, at jeg bare havde haft lagt på at hun ikke havde ringet eller skrevet? Elena betød stadig alt, og jeg elskede hende selvfølgelig også stadigvæk. Jeg tro mine venner har haft lagt mærke til hvor knust jeg var, for de har holdt sig meget på afstand. Gad vide om Elena også var knust?
Jeg besluttede mig for at jeg måtte gøre noget. Jeg løb nedenunder og greb fat i mine bilnøgler, og var på vej til lufthavnen ,da jeg fik en besked. Og den var fra Elena!

#Kommer du ikke forbi, så vi kan få snakket? Jeg er i min tantes hus- Elena#

#Jeg var faktisk på vej ud til bilen, for at køre over til dig - Justin#

Så hun var kommet hjem, og er flyttet ind i hendes tantes hus.
Det måtte bare være skæbnen det her. At jeg er på vej ud af døren, og i det sekund får en besked fra Elena, som beder mig komme forbi. Det kunne simpelthen ikke være andet end skæbnen. 

Efter 10minutters kørsel var jeg langt om længe, ude foran hendes hus.Jeg gik op til hendes dør og i det jeg skulle banke på, blev døren revet op og der stod hun. Hun havde helt røde og opsvulmet øjne. Ingen tvil om at hun har haft grædt. "Kom ind" sagde hun og snøftede engang. Jeg havde sådan bare lyst til at trække hende ind i et kram, og bare kysse hende. Men det måtte jeg nok hellere vente til, til jeg vidste hvordan det var mellem os. "Justin jeg elsker dig, og jeg vil ikke miste dig" hulkede hun. Igen skæbnen! Jeg trak hende ind i et kram, og kyssede hende i håret. "Du mister mig aldrig babe. Og jeg elsker også dig"."Jeg vil stadig gerne giftes mig dig, hvis ikke det er forsent".Jeg svarede ikke, men tog bare ringen op af lommen og satte på hendes ringefinger. Hun staldte sig på tær, for at kysse mig. Som jeg fik udviklet til et snav. Vi stod sådan længere, inden vi blev afbrudt af min mobil. Jeg så på displayet, men det var hemmeligt nummer. jeg rejste mig og gik ud i køkkenet, for at tage den.

(J-Justin    U-Ukendt)

J:"Hallo det er Justin"
U:"I told you so Justin. Jeg kan se hvor du er nu, og hvad du laver. Nu skal du bare se hvad der sker"

Der blev lagt på og tankerne kørte rundt, inde i hovedet hvem det kunne være. Jeg kunne høre at hoveddøren gik op. Vent gik Elena?. "Julie hvad fuck laver du her? Og hvad fuck er det du har i hånden" Kunne jeg høre Elena råbe inde fra stuen. Jeg løb hen til døråbningen af køkkenet, og så Julie så i åbningen til stuen. Hun smilte til mig og blinkede, da hun efter rettede en pistol op og skød. Hun skød i den retning, hvor jeg vidste Elena stod.
Jeg kunne mærke hvordan tårerne trillede ned af mine kinder, da jeg løb ind i stuen og så Elena ligge på gulvet. Jeg satte mig ned på knæ ved siden af hende, og tog hende op på mit skød. Hun blødte helt vildt, men jeg var ligeglad. Pludselig blev der lagt en hånd på min skulder, og jeg kunne høre en der træk vejet ved siden af mit øre. "Jeg sagde det jo Justin. Det ville blive værre end da du blev indlagt". Hun grinte og løb. Gud den kælling måtte ikke være rask! hvordan kunne hun skyde et andet menneske, pga hun var forelsket i mig?! Jeg skyndte mig at ringe 112, og de var på vej. Jeg blev ved med at have hende i min favn, indtil Ambulancen var her og kørte afsted med udrykning. Min Elena. Min forlovede. Mit alt. Tænk hvis jeg aldrig skulle se hende grine igen. Jeg blev efterladt i det tomme hus, hvor Elena havde ligget fyldt med blod. Jeg satte mig ned hvor hun havde lægget, og brød sammen. Hvad nu hvis jeg ikke så hende igen? hvad nu hvis jeg nu skulle komme videre, og blive gammel uden hende?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...