Nothing like us {Justin Bieber}

Elena er en helt normal pige på 17år som mistede sine forældre i en meget tidlig alder og blev overladt til sin tante Karen i Canada.
Elena er ikke en af de "fine" piger, men er rigtig hård da hun mere eller mindre er overladt til sig selv fordi hendes tante drikker.
Hun begynder på en ny skole for tredje gang, og får hurtigt nogle nye venner. Hun falder hurtigt for en dreng ved navn Jonas som render sammen med en flok drenge (Chaz, Ryan og Justin). Men det ændres hurtigt da hun finder ud af, at han bare bruger piger og leger med deres følelser, da de var til fest hun Ryan, og så hans "sande jeg". Hun udvikler hurtigt følelser for Justin da hun lære ham at kende, men er det gengældt? Og hvad nu når Elena skal igennem både, sorg,had,glæde og tåre? og er Justin en del af det?
Læs og find ud af det..

50Likes
19Kommentarer
4233Visninger
AA

29. Ubehagligt

(Elena's synsvinkel)

Som fodtrinenen kom tættere på, blev jeg mere bange. Justin måtte meget gerne komme hjem nu! Jeg sad virkelig og rystet. Jeg havde sat mig inde i vores skab, i tilfældet af at vedkommende bankede døren ind. Men dumt sted egenlig, for jeg ville jo ikke kunne komme ud. 
Og min størst frygt skete så. Døren til værelset blev sparket ind. Hvor fanden bliver Justin dog af?! 

Da fodtrinene stoppede lige foran skabet, kunne jeg høre en råbe nedenunder. "Elena!". Det var Justin. Langt om lange. Jeg åbnede skabet, og håbede vedkommende var smuttet. Men det var ikke tilfældet. "HVEM FANDEN ER DU?!" råbte jeg af den person, som stod overfor mig. Justin kom løbende ind på værelset, og kom over og omfavnede mig. "Har den gjort dig noget?" hviskede han. Jeg rystede bare på hovedet. Justin slap sit greb om mig, og gik over foran personen. "Hvem er du, og hvad fanden vil du i mit hus?" sagde han hårdt. "Hr. Eric har sendt mig"svarede personen."Elena's farbror?" spurgte han, og kiggede over på mig. "Ja. Han ville sikre sig at sin niece havde det godt, og at du ikke bar udnyttede hende" svarede vedkommende. "Det gir dig da ikke ret til, at bryde i i vores hus og gennemrode alting!" råbte Justin. "Det må de meget undskylde"sagde han. Jeg ville gætte på det var en mand, da hans bygning var meget kraftigt, og så havde han en mande stemme. 

"Hvorfor vil han sikre sig at jeg er okay? Han kan sgu da ringe til mig, som andre normale mennesker ville have haft gjort!" Råbte jeg af ham. "Jeg underskylder meget Elena, jeg fortæller ham at du er i gode hænder" sagde han og gik. Han gik? bare sådan uden videre? Han var egenlig ret creepy alligevel. Men da jeg fik se hans ansigt ordenligt, kunne jeg godt huske ham. Han var med til at hente mig dengang, jeg boede hjemme hos min tante. Og hvor jeg fandt ud af hvem Justin egenlig var, på det tidspunkt. 

"Justin?" hviskede jeg. Vi sad stadigvæk inde i skabet. "Ja babe?" svarede han. "Kan vi ikke godt komme ud af det her skab?" grinte jeg. Justin grinte også selv, og rejste sig op. Han hjalp hurtigt mig op, og gik ned i stuen. 


I undre jer nok over hvorfor jeg nu skriver på denne her movella, da den jo egenlig var slut!

Jeg har valgt at flytte alle kapitlerne fra 2eren her over, for ellers havde jeg ikke overskud til den :-) Der er efterhånden også gået så lang tid, siden jeg sidst lagde et kapitel ud, så jeg helt har glemt hele historien!

Men nu bliver der ikke en 2'er, men en masse kapitler her!:-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...