Nothing like us {Justin Bieber}

Elena er en helt normal pige på 17år som mistede sine forældre i en meget tidlig alder og blev overladt til sin tante Karen i Canada.
Elena er ikke en af de "fine" piger, men er rigtig hård da hun mere eller mindre er overladt til sig selv fordi hendes tante drikker.
Hun begynder på en ny skole for tredje gang, og får hurtigt nogle nye venner. Hun falder hurtigt for en dreng ved navn Jonas som render sammen med en flok drenge (Chaz, Ryan og Justin). Men det ændres hurtigt da hun finder ud af, at han bare bruger piger og leger med deres følelser, da de var til fest hun Ryan, og så hans "sande jeg". Hun udvikler hurtigt følelser for Justin da hun lære ham at kende, men er det gengældt? Og hvad nu når Elena skal igennem både, sorg,had,glæde og tåre? og er Justin en del af det?
Læs og find ud af det..

50Likes
19Kommentarer
4274Visninger
AA

9. Sorg og Kærlighed

( Elena's synsvinkel )
Vi var kommet hjem til Justin efter 4timer på hospitalet, hvor min tante Karen stadig lå i koma. Justin boede i en stor villa sammen med hans mor, som forresten var taget til Las Vegas i 2uger, så det ville sige at mig og Justin var alene hjemme. "Ehm du kan sove inde på gæsteværelset, men du må selvfølgelig også gerne sove oppe hos mig". "Hvis du ikke har noget imod det, så vil jeg gerne sove oppe hos dig. Bare i nat". Vi gik op af nogle trapper og ind på et stort værelse hvor der var en stor seng, en Xbox, ja hvad var der ikke? Jeg ville næsten gætte på det var Justins værelse. Han havde endda sit eget badeværelse. Inden vi var taget hjem til Justin havde vi været forbi min tantes hus og hentet alle mine kufferter fra Paris, som jeg ikke havde nået at pakke ud. Justin havde nemlig insisteret på at jeg blev hos ham, indtil min tante kom hjem. Jeg løb ned i på gæsteværelset hvor Justin havde sat mine kufferter, for at tage mit nattøj og min tandbørste. Jeg løb ind på badeværelset for at skifte tøj, og børste mine tænder. Da jeg kom ud og lagde mig i sengen, lå Justin der selvfølgelig allerede. Han lå og skrev  på sin Iphone, og provokere som jeg var begyndte jeg at banke på hans skærm. "Er det touche?". "Elena stop lige" snerrede han af mig. "Er det touche". "Elena stop eller du vil fortryde!". "Uhh nu bliver jeg bange, hvad vil store Justin gøre? Er det touche?", "Du var advaret!" Justin smed sin mobil på natbordet og satte sig oven på mig, og begyndte at kilde mig. "Justin stop!","Næh!Jeg sagde du skulle lade vær!" han begyndte at kilde mig endnu mere. "Pleas Justin stop!" jeg lavede sad-face og han stoppede, og lagde sig ned ved siden af mig igen. "Godnat Justin".

( Justin synsvinkel )
Den var ikke meget mere end halv 3 om natten, da jeg vågnede af at Elena lå og græd. Jeg lagde mig op af hende og holdte om hende, hvor hun lagde sine hænder på mine. Et kort øjeblik troede jeg hun ville smide mine arme væk, men hun holdte bare om mine hænder. "Hvad sker der smukke?" spurgte jeg hæst. "Jeg er bare bange for at..." mere sagde hun ikke før at hun brød fuldstændig sammen. "Jeg er bare bange for at min tante ikke klare den" hun vendte sig om så jeg kunne se hendes smukke ansigt. "Justin du skulle have haft set hende, hun var fuldstændig bleg og kold". Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare, så jeg tog hende bare ind til mig. vi havde ligget sådan i noget tid da min mobil pludselig ringet." Jeg kommer om lidt" mumlede jeg til hende, og jeg kunne mærke mod min brystkasse, at hun nikkede. Jeg åbnede ud til altanen og så det var Julie der ringede. Min højtalere på den var gået i stykker, hvor man havde den ved øret, så jeg var nød til at have den på højtaler. "Det Justin" sagde jeg koldt "Hej skat, jeg tænkte på har vi en aftale imorgen? Nu ødelagde hende Elena det jo idag", "Jeg ved ikke rigtig", "Kom nu Justin, jeg vil gøre mig ekstra lækker bare for din skyld". Det lød nu meget fristende, men hvad med Elena? hvor jeg dum! vi skulle jo bygge noget op Elena og jeg. "Justin kom nu" Omg hun var jo nærmest desperat. "Det kan jeg ikke gøre mod Elena, hun bor lige pt hjemme hos mig fordi hendes tante er på hospitalet", "Få hende over til Emily, de er jo perleveninder, eller få Emily hjem til dig så kan du komme her". "Okay så", "Godt skriv til mig iorden hvor ik skat, vi ses" og så lagde hun på. Jeg vidste jeg ville fortryde det, men jeg ville fortryde endnu mere var det mig og Julie lige havde snakket om, for da jeg vendte mig om stod Elena i døren. Hun stod med et tomt og knust ansigtsudtryk. "Det var det du lavede tidligere da jeg ringede"."Elena.. Det ikke som du tror". Jeg begyndte at gå over mod hende, men for hvert skridt jeg tog mod hende, tog hun et baglæns. "Du skal ikke røre mig! Du kan skride af helvedes til! Du kunne bare ikke vente på jeg var parat til at tage næste skridt var!Men ved du hvad Justin! to fucking dage sammen med dig til og jeg havde været din!" Hun løb grædende ud af værelset,og smækkede døren hårdt efter sig og ind på gæsteværelset. Hvad havde jeg dog gjort. Jeg satte mig ned på gulvet og begyndte faktisk at græde. Først nu var det for alvor gået op for mig at min chance var brugt.

*Næste dag*

( Elena's synsvinkel )
Jeg lå bare i sengen og stirrede tomt ud i luften. Jeg kiggede på mit ur, og klokken var 14.30. Havde jeg seriøst bare ligget så længe og stirret? Men jeg havde virkelig ikke lyst til at stå op, og jeg havde heller ikke nået at stå op til. Min tante lå stadig i koma, og hospitalet ville ringe når der var nået nyt. Justin havde knust mig i går, da jeg hørte hans lille samtale med Julie. Jeg lå og tænkte meget over det i går. Men 3 hurtige bank gjorde at jeg vendte mig og kom ud af mine tanker. "Elena vil du ikke nok snakke med mig". Justin havde forsøgt siden kl 9 i morges at komme til at snakke med mig, men jeg gad egenlig ikke at snakke med ham. hver gang var han gået med et suk, og var gået ned i stuen for at skrive beskeder til mig. "Skal du ikke hen til din trunte" råbte jeg surt til ham, og vendte mig så om igen for at kigge ud af vinduet igen. Pludselig bøjede sengen i den anden side, og jeg vidste det var Justin. "Hvad vil du, har du ikke travlt?", "Jeg elsker dig" var det eneste han sagde. Jeg vendte mig op for at ville svare ham igen, men da jeg vendte mig om mødte jeg nogle tomme og triste øjne. det lignede faktisk at han havde grædt og ikke havde sovet. Men vent? han lugtede af sprut og røg, og havde et par slidte jeans på og en stramt siddende hvid t-shirt og en sort cap. "Undskyld Justin, men har du været på druk?" han sad længe og kiggede på mig, da han valgte at nikke som svar. "Hvorfor det?" han sukkede en gang inden han svarede mig. "Fordi det gjorde ondt på mig, at jeg havde gjort dig ondt og knust dig og så spurgte Jonas om jeg ikke skulle med". Han sukkede nu endnu engang. Jeg lagde en hånd på hans kind og begyndte og nusse den. "Justin du er fuld, gå i seng og få sovet ud så kan vi snakke efter". Jeg vendte mig om igen og kunne høre at Justin sukkede. Men han gik ikke. Han lagde sig under min dyne og holdte om mig. "Godnat" sagde han og faldt kort tid efter i søvn. Jamen sådan kunne man selvfølgelig også gøre.
Min telefon ringede, så jeg satte mig op og tog den. "Det er Elena","Ja hej det er dr. Hansen. vi har fået svar på prøverende, kan det passe at din tante tar stoffer?", "Ja det gør hun". der blev stille i røget i noget tid. "Elena, din tante afgik desværre ved døden for 15minnutter siden. vi prøvede at genoplive hende i over en time, men hun vidste intet tegn på at hun ville vågne igen". det kunne ikke passe. "Det mener du ikke, pleas lad vær" han blev igen stille. "Det gør mig ondt Elena. Hun havde taget en overdosises","Tak fordi du ringede" jeg lagde på og smed min mobil ind i væggen, så den gik i stykker og satte mig ned på gulvet og nærmest skreg af gråd. "Hvad fanden laver du man jeg sover!" Jeg rejste mig op og bare stirrede på Justin. Han kunne godt se den var helt galt. "Tænker du fucking ikke på andre end dig selv!" råbte jeg af ham og løb ned i stuen for at løbe ud i haven og satte mig ned på græsset. kort tid efter så jeg to ben stritte ud på hver side af mig og mærkede nogle hænder omkring mig. "Undskyld smukke. Hvad sker der?". "Hospitalet har lige ringet...." endnu engang brød jeg fuldstændig sammen. "Min tante er død". Justin hev os begge to op og han begyndte at holde om mig. "Det gør mig virkelig ondt Elena",
"Nu skal jeg hjem til min farbror og bo, fordi jeg ikke har andre steder", "Du må gerne bo her ligeså længe du vil, så bliver gæsteværelset bare dit værelse". hvor var det sødt af ham. "Det vil jeg virkelig gerne Justin. tak", "Som jeg sagde igår, alt for dig prinsesse". Hans og mit hoved var kun få centimeter fra hinanden, og igen som på kirkegården mødtes vores læber. "Jeg elsker dig virkelig Elena, undskyld for det igår. Der er virkelig intet imellem mig og Julie, jeg vil bare gerne have dig. Du betyder virkelig meget for mig", "Jeg elsker også dig Justin og kan kun sige i lige måde". vi lagde os ned på græsset og bare snakkede om alt mellem himmel og jord. pludselig lagde Justin sig på siden, for at kigge mig i øjnene "Elena jeg tænkte på noget?", "og hvad var er det?" Jeg kiggede længe på ham og ventede på at han ville fortælle hvad han tænkte på. han lignede en der virkelig prøvede at tage sig sammen, til at spørger mig om noget seriøst. Hans mund bevægede sig, men der kom ingen lyd. "Elena vil du være min kæreste?".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...