Nothing like us {Justin Bieber}

Elena er en helt normal pige på 17år som mistede sine forældre i en meget tidlig alder og blev overladt til sin tante Karen i Canada.
Elena er ikke en af de "fine" piger, men er rigtig hård da hun mere eller mindre er overladt til sig selv fordi hendes tante drikker.
Hun begynder på en ny skole for tredje gang, og får hurtigt nogle nye venner. Hun falder hurtigt for en dreng ved navn Jonas som render sammen med en flok drenge (Chaz, Ryan og Justin). Men det ændres hurtigt da hun finder ud af, at han bare bruger piger og leger med deres følelser, da de var til fest hun Ryan, og så hans "sande jeg". Hun udvikler hurtigt følelser for Justin da hun lære ham at kende, men er det gengældt? Og hvad nu når Elena skal igennem både, sorg,had,glæde og tåre? og er Justin en del af det?
Læs og find ud af det..

50Likes
19Kommentarer
4350Visninger
AA

12. Sorg er prisen vi betaler for kærlighed

( Justins synsvinkel )
Jeg vågnede op og kunne mærke, at det i hvert fald ikke var min egen seng. Jeg hørte en der svagt hulkede, og kunne straks se at det var Elena. "Org Justin du vågnet!". hun satte sig op i sengen til mig og jeg holdte rundt om hende. "Hvad er det sket? Og hvor er jeg?". "Ligenu er du på hospitalet og er kommet op fra en operation der varede lige godt 3timer hvor vi mistede dig 2 gange." nu sad hun og græd. "Du er blevet banket og stukket ned". hun vendte sit hoved ud mod vinduet så jeg ikke kunne se hendes ansigt. Jeg kunne ikke huske særlig meget fra igår, kun at Ryan havde haft råbt til mig at en havde en kniv.
Ingen vidste en skid om hvornår fanden jeg kunne komme hjem. At skulle være på et hospital var jo røv sygt. Deres mad smagte ikke særligt godt, og det eneste man måtte drikke var vand. Det eneste gode var at Elena var her og holdte mig med selvskab. Min mor kimmede mig ned kontant, for at høre om hun skulle komme og passe mig, men som jeg sagde til hende så havde jeg Elena til det. Ryan,Chaz og Jonas havde også kigget forbi. Elena var så gået ved hun syntes det var akavet, pga hende og Jonas dengang.
Dagene gik og da der var gået en uge, måtte jeg langt om længe komme hjem! Vi måtte tage en taxa hjemme, fordi nogle åbenbart har haft sat ild til min bil. Jeg kunne ærligt talt ikke huske en skid. Kun at jeg havde sat mig ind i min bil efter at have haft fat i Julie, og så Ryan havde haft råbte til mig at en havde en kniv. Mere husker jeg ikke fra den aften.
Da vi var kommet hjem lagde jeg mig på sofaen, fordi jeg havde skide mange smerter. Elena var kommet med noget smertestillende og en cola. Vi sad og så en film, eller jeg lå ned i den ene sofa og Elena sad op i den anden sofa. Men jeg kunne se hun ikke så filmen, hun sad med en trist ansigtsudtryk og kiggede ud af vinduet hvor det regnede. Jeg havde rykket mig om på siden så Elena kunne komme over, og lægge ved siden af mig. "Kom her over" Sagde jeg til hende,  og tog fat i hendes arm. Hun rejste sig op uden at jeg gav slip i hende arm, og lagde sig ned ved siden af mig. Da hun lagde sig tog jeg mine arme rundt om hende, og hun lagde hende hænder på mine. "Hvad går dig på". "Ikke noget" sukkede hun. "Det passer ikke babe. Jeg kan se når noget går dig på". hun lå længe uden at sige noget, og jeg kunne mærke mit ærme blev vådt. Jeg vidste hun lå og græd. "Elena, hvad sker der?"."Det bare.. Alle jeg elsker ender på hospitalet og enten dør, eller har været ved det. Jeg kan ikke holde ud mere Justin!". jeg kunne ikke lide at hun havde det sådan. "Mine forældre er døde, min tante døde, og du var tæt på og dø og du var faktisk væk i sammenlagt 10minutter, hvor du ikke viste livstegn overhovedet. Jeg troede jeg havde mistet dig Justin, og skulle til at planlægge et liv uden dig!"."Babe, du mister mig aldrig, og jeg er her stadig. Jeg har ikke planer om at smutte lige foreløbig eller de næste 60år i hvert fald." hun lå og grinte lidt for sig selv, og det var godt. Jeg kunne ikke bære at se hende være så ked af det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...