Nothing like us {Justin Bieber}

Elena er en helt normal pige på 17år som mistede sine forældre i en meget tidlig alder og blev overladt til sin tante Karen i Canada.
Elena er ikke en af de "fine" piger, men er rigtig hård da hun mere eller mindre er overladt til sig selv fordi hendes tante drikker.
Hun begynder på en ny skole for tredje gang, og får hurtigt nogle nye venner. Hun falder hurtigt for en dreng ved navn Jonas som render sammen med en flok drenge (Chaz, Ryan og Justin). Men det ændres hurtigt da hun finder ud af, at han bare bruger piger og leger med deres følelser, da de var til fest hun Ryan, og så hans "sande jeg". Hun udvikler hurtigt følelser for Justin da hun lære ham at kende, men er det gengældt? Og hvad nu når Elena skal igennem både, sorg,had,glæde og tåre? og er Justin en del af det?
Læs og find ud af det..

49Likes
19Kommentarer
4459Visninger
AA

24. "Skrid!"

(Elenas synsvinkel)

Justin Havde haft drillet mig meget med, at da jeg havde hukommelsestab så savnede jeg Jonas. Men en ting var helt sikkert, selvom Justin drillede mig. Det var dejligt at være hjemme!
Alting er bedre hjemme, end de ting på hospitalet!
Justin skulle et eller andet med drengene idag, som jeg havde aftalt med Emily at hun kom over.

"Skal vi ikke lave nogle popcorn og så sætte en film på?" spurgte Emily. "Jo det  kan vi da godt. Så vælg en film, så går jeg ud og laver popcorn" sagde  jeg, og gik så ud i køkkenet for at lave popcorn.
Da jeg kom ind i stuen, da Emily begravet i sin mobil. "Uhh skriver du med Ryan?" spurgte jeg med en rigtig pigede stemme. "Nej" mumlede hun og trykkede play. Selvfølgelig havde hun satte 'a walk to remember' på. Det var hendes ynglings film. Emily virkelig så sur, hvorfor anede jeg virkelig ikke. "Hvad er du så muggen over?" spurgte jeg og proppede munden med popcorn. "Det kan jeg ikke fortælle" snerrede hun. "Og hvorfor så ikke det?"."Fordi du bliver sur okay!" råbte hun og rejste sig, og gik ud i køkkenet.  Jeg rejste mig op, for at følge med. Kunne det være så slemt, siden hun troede jeg ville blive sur?
"Emily hvad er der galt?" sukkede jeg, og satte mig på en af stolende i køkkenet. Emily stod op af køkkenbordet, med korslagte arme. "Okay du må love ikke at blive sur"."Det lover jeg" svarede jeg og satte mig godt tilrette. "Jeg er... forelsket i Justin" mumlede hun, så jeg næsten ikke kunne høre hvad hun sagde. "Jeg kan altså ikke høre hvad du siger, når du mumler søde". "Jeg er forelsket i Justin!" råbte hun, og gik nu ind i stuen. Jeg sad bare tilbage helt lammet. Var min bedsteveninde forelsket i min kæreste? "Du er hvad?!" råbte jeg og rejste mig op, for at gå ind i stuen. "Ja jeg er forelsket i ham okay! Der skete bare et eller andet underligt imellem os, da vi var på hospitalet sammen for at holde øje med dig" Jeg kunne ikke fatte det. Det hele kørte bare rundt i mit hoved. Min bedsteveninde var forelsket i min kæreste. "Jeg kom også til at kysse ham" mumlede hun, men højt nok til at jeg kunne høre det. Mit syn blev helt sløret, men kun fordi jeg nu stod og græd. Hvordan kunne hun gøre det? Min egen bedsteveninde. "Kyssede han med?" hviskede jeg. Jeg kiggede op, og så at Emily nu kiggede ned. "Kyssede han med!" råbte jeg nu, men tårerne væltede ned af mine kinder. "ja" hviskede hun, og kiggede igen ned i jorden.
"Gå" sagde jeg, og kiggede ind i væggen. Hun blev bare stående. "Gider du godt at skride!" råbte jeg. Emily stod nu også og græd, men det havde hun kun godt af. "Undskyld" hulkede hun og gik. Kort tid efter kunne jeg høre døren smækkede, og jeg brød sammen.

Klokken blev 1,den blev 2 og Justin var stadig ikke kommet hjem. Siden Emily var gået, havde jeg bare siddet i stofaen og grædt. Jeg håbede virkelig ikke det var sandt. Men jeg vidste at  Emily havde det med, at fordreje sandheden engang i mellem. Jeg hørte en bil køre op af indkørslen, og vidste det var Justin. Jeg kiggede på uret, og klokken var kvart over 3.
Han kom ind i stuen, med det største smil. "Hey ba.....Hvad er der galt?!" han smil falmede med det samme da han så mig, og løb over for at trække mig ind i et kram. "Har du kysset med Emily?" snøftede jeg. "Af hvad?" spurgte han, og trak sig fra krammet for at kigge på mig. "Har du kysset med Emily? please ikke lyv overfor mig Justin" sagde jeg og kiggede ned på mine hænder. Justin sukkede, og tog under min hage for at tving mig til at kigge på ham. "Hvorfor i alverden skulle jeg gøre det Elena? Det dig jeg elsker, og jeg vil ikke miste dig igen. Så selvfølgelig har jeg ikke det!"."Undskyld!" græd jeg. "Hvem har bildt dig det ind?" spurgte Justin, og trak mig ind i et kram igen for at trøste mig. "Emily" snøftede jeg. Han stoppede pludselig med  at ae min ryg, og stivnede. 2sekunder efter styrede han op af sofaen, og løb ovenpå. Jeg tror han var sur, for døren blev smækket meget hårdt indtil soveværelset. Kort tid efter kunne jeg høre hvordan han råbte, han havde nok ringet til Emily selvom det var nat.

Døren blev igen smækket, og ned kom en meget vred Justin. "Hvad har hun sagt helt præcist?!". "At hun var forelsket i dig. Og at hun havde fået følelser for dig siden i var på hospitalet, hvor i havde haft kysset". Man kunne se han blev endnu mere vred efter jeg fortalte ham det. "Okay så hun har prøvet at bille dig ind, at mig og hende har kysset? Mens du lå og svævede mellem liv og død?!".  Han stod virkelig og råbte, så jeg var overbevist om at naboerne kunne høre han. "Ja" mumlede jeg. "Hvor er hun langt ude! Det kunne jeg sgu da aldrig finde på, når mit livs kærlighed lå på hospitalet og ikke vidste om du skulle dø eller om du overlevede!". "Jeg jeg tror på dig Justin" sagde jeg, og rejste mig for at gå over til ham og trække ham ind i et kram.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...