Nothing like us {Justin Bieber}

Elena er en helt normal pige på 17år som mistede sine forældre i en meget tidlig alder og blev overladt til sin tante Karen i Canada.
Elena er ikke en af de "fine" piger, men er rigtig hård da hun mere eller mindre er overladt til sig selv fordi hendes tante drikker.
Hun begynder på en ny skole for tredje gang, og får hurtigt nogle nye venner. Hun falder hurtigt for en dreng ved navn Jonas som render sammen med en flok drenge (Chaz, Ryan og Justin). Men det ændres hurtigt da hun finder ud af, at han bare bruger piger og leger med deres følelser, da de var til fest hun Ryan, og så hans "sande jeg". Hun udvikler hurtigt følelser for Justin da hun lære ham at kende, men er det gengældt? Og hvad nu når Elena skal igennem både, sorg,had,glæde og tåre? og er Justin en del af det?
Læs og find ud af det..

50Likes
19Kommentarer
4252Visninger
AA

3. Party time! 2

( Justin's synsvinkel )

Hvorfor kunne hun ikke bare se at han bare brugte hende, som hans lille dukke som de 20andre der var til festen? utroligt hun ikke har opdaget noget endnu! Jeg gik udenfor til Chaz for at ryge, men til min overraskelse sad Elena ude på trappen. mon hun havde  fundet ud af noget? Jeg satte mig ned ved siden af hende, og tændte min smøg og kiggede på hende. Hun sad og kiggede op på himlen og så helt fraværende ud. præcis det samme som da vi samlede hende op tidligere hvor hun bare sad, og stirrede ud af vinduet. Hun sukkede hvorefter hun så på mig med et trist udtryk. "Hvad vil du Justin?". Hun lød helt.... kold? "Jeg ville bare se om du var okay, siden du sad herude helt alene?". hun valgt at ignorere mig og kiggede op på himlen igen. Altså hvad var der galt med hende? hun havde nu siddet der i 5minutter uden at have sagt et ord. jeg begyndte at blive sindssyg. "Altså Justin hvad vil du helt præcist? Jeg snakker ikke kun om nu, men også da jeg sad og hyggede mig med Jonas.. Er du Jaloux?". ligenu ville jeg have ønsket hun stadig bare kiggede på himlen, og bare kiggede uden at snakke til mig. Hvad skulle jeg dog svare? Nej jeg er ikke jaloux, men ham du sidder og stikker tungen i udnytter dig bare. Han føler intet for dig du bare ligesom en af hans 20 andre 'dukker'?nej. Jeg trak bare på skulderne, hvorefter hun sukkede og rejste sig. af ren refleks tog jeg fat i hendes arm og rejste mig. Jeg så at hun kiggede på min hånd som holdte hendes arm, som om hun rev min hånd væk med sit 'dræber blik'. "Justin du har 3sekunder til at give slip eller jeg stikker dig en flad". råbte hun nærmest. Jeg sukkede og gav slip på hende, hvorefter hun løb indenfor..

( Elena's synsvinkel
Hvad fuck skete der for den dreng? Men jeg vidste han var jaloux på Jonas. hvilken anden forklaring skulle der ellers være? Jeg prøvede at finde Jonas for jeg havde efterhånden siddet derude, i en halv time. jeg havde mere eller mindre ledt overalt, et sted havde jeg dog ikke kigget. jeg gik stiller og roligt ud mod poolen for det var det eneste sted jeg ikke havde ledt efter ham. Jeg nåede kun lige hen til døren og skulle til at gå ud, da et bare arme greb fat om mine skuldre og trykkede mig op mod væggen. Ham igen?! hvorfor kunne den dreng ikke bare lade mig være!.
"Hvad fuck har d....". "Elena for din egen skyld så lad vær at gå der ud!". "Det kommer du da heldigvis aldrig til at bestemme!" nærmest råbte jeg af ham. Jeg skubbede ham væk fra mig og gik ud. Gad vide hvorfor jeg ikke måtte gå her ud? der skete jo ikke en skid. Men nu forstod jeg hvorfor. Jonas sad og rå snavede med en eller anden blondine, som så vidste sig til at være Julie.. "Hvad fuck har du gang i dit svin!" råbte jeg, samtidig med at tårerne væltede ned af kinderne på mig. "Elena, det ikke som det ser ud til!" Han rejste sig for at gå over mod mig. "Nej du holder dig bare væk  fra mig!!". jeg vendte mig om for at løbe ind i stuen og så ud af hoveddøren. Jeg nåede kun forhaven da jeg væltede over nogle sten.. "Elena?" lød en bekymrede stemme. "Nej bare gå væk og lad mig dø". "Ikke på vilkår" sagde stemmen og samlede mig op i vedkommendes skød og holdte rundt om mig, for at trøste mig. selvfølgelig var det Justin. vi sad sådan i flere minutter indtil Justin valgte at sige noget. "Det var derfor jeg rev Jonas væk fra dig hele tiden, for at minde ham om at piger har følelser og at man ikke skal lege med dem. Du fortjener ikke at blive behandlet sådan.." jeg kiggede op for at se Justins ansigts udtryk. Det så helt koldt ud, som om han kunne løbe ind og smadre en eller anden. Jeg knugerede mig bare ind til ham som tak for han gad sidde og trøste mig, hvorefter jeg rejste mig op for at gå. "Skal jeg ikke følge dig hjem?". Jeg vendte mig om og Justin stod bare med trist ansigt og kigget på mig, eller rettere ned i jorden. "Tjo det må du da gerne" svarede jeg og gav ham et lille smil. Han gengældte mit smil og gik hen til mig.

Efter ca et kvart stod vi ude foran mit hus hvor han gav mit et kram, og gav mig hans nummer til hvis jeg havde brug for at snakke, efter alt det der var sket her til aften. Hvorfor var han pludselig blevet så sød mod mig? men selvfølgelig vi havde heller ikke sådan rigtigt snakket sammen før nu, fordi jeg havde så travlt med Jonas. jeg løb op på mit værelse for at skifte om til nattøj og lagde mig i min seng. jeg overvejede lidt at skrive til Justin, men hvad skulle jeg skrive?

# Hej Justin. Tak fordi du var der for mig idag, det betød meget!:-) - Elena #

#Hey Elena. Det var da så lidt, det behøver du ikke takke for :-) -Justin#

Jeg læste beskeden og besluttede mig så for at ligge mig til at sove. men sådan skulle det ikke være. der gik kun en halv time, før jeg fik en besked. hvem fanden skriver nu?

#Elena! kom udenfor om 20minutter, vi to skal lige snakke sammen! - Jonas#

Hvad fuck ville han? havde jeg ikke gjort det klart at han skulle lade mig være? Et split sekund overvejede jeg at skrive til Justin for at få ham over, men hvad skulle han kunne gøre? Jeg måtte klare den selv.
Der var gået 20minutter og der stod en meget stiv Jonas ude i min forhave. "Babe? vi to bliver nød til at have en alvorlig snak! mig skrider man ikke bare fra!". "Jonas du er skide fuld, og d har dummet dig big time! bare gå hjem og lad vær med at kontakte mig.. og jeg er i hvert fald ikke din babe!". Jeg vendte mig om for at gå ind men nåede kun lige hen til starten af trappen, da han rev mig tilbage. "Jonas hvad fuck har du gang i giv slip!". "Justin er inde hos dig er han ikke? hvad har den spadser sagt til dig!" nærmest råbte han for derefter at råbe Justins navn. "Nej Jonas, jeg lå og sov! som alle andre mennesker gør så dæmp dig lige lidt! Er du blevet fuldstændig sindssyg!? han har intet fortalt mig men gå nu Jonas, det er slut før det egenlig begyndte!". med de ord gav han slip på mig, og jeg løb indenfor uden at se mig tilbage på Jonas.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...