Nothing like us {Justin Bieber}

Elena er en helt normal pige på 17år som mistede sine forældre i en meget tidlig alder og blev overladt til sin tante Karen i Canada.
Elena er ikke en af de "fine" piger, men er rigtig hård da hun mere eller mindre er overladt til sig selv fordi hendes tante drikker.
Hun begynder på en ny skole for tredje gang, og får hurtigt nogle nye venner. Hun falder hurtigt for en dreng ved navn Jonas som render sammen med en flok drenge (Chaz, Ryan og Justin). Men det ændres hurtigt da hun finder ud af, at han bare bruger piger og leger med deres følelser, da de var til fest hun Ryan, og så hans "sande jeg". Hun udvikler hurtigt følelser for Justin da hun lære ham at kende, men er det gengældt? Og hvad nu når Elena skal igennem både, sorg,had,glæde og tåre? og er Justin en del af det?
Læs og find ud af det..

50Likes
19Kommentarer
4247Visninger
AA

11. Ikke også dig

( Elena's Synsvinkel )
Der var gået flere timer og Justin var stadig ikke kommet hjem. bare han nu ikke gjorde noget dumt. Jeg kiggede på mobil. Ingen opkald eller beskeder, og kl var 00.23. Hvor fanden blev han dog af? jeg havde ringet utallige af gange til ham, men den gik bare direkte over på telefonsvarer.
Jeg opgav fuldstændigt at komme i kontakt med ham og valgte at gå i seng.
Jeg vågnede kl lort om natten ved at nogle stod og bankede på. Jeg var åbenbart faldet i søvn med mit tøj på. Jeg åbnede døren og igen stod politiet der. dog ikke de samme, men nogen andre. "Vil du være venlig at følge med, vi forklare alt i bilen!" hvad fanden skulle politiet med mig? Jeg pakkede mine ting og satte mig ud i deres bil. Det bragte virkelig dårlige minder frem, for sidst jeg sad i en politibil var dengang ved ulykken. "Ehm undskyld mig, men skulle i ikke forklare mig hvorfor i har slæbt mig med kl 4 om natten?". Jeg gabte og vendte på det svarede. De to politimænd udvekslede nogle blikke og de stoppede op. Vi holdte inde i byen foran et eller andet diskotek. En bil stod og brændte, men hvad skulle jeg dog bruge det til? jeg gik ud af bilen, og det samme gjorde politiet. Jeg stod og studeret bilen, da jeg så nummerpladen gik det op for mig at det var Justins.  "Hvor er han!" råbte jeg til dem. de begge kiggede ned i jorden. "Han er på hospitalet". "Så kør mig derover!". "Det. det må vi ikke". Af hvad? må de ikke køre mig over til min kæreste? "Hvorfor fuck har i så slæbt mig op klokken lort om natten, for at køre herover så jeg kan se at hans bil står og brænder, og så fortælle han er på hospitalet, men jeg ikke må se ham!". Jeg stod virkelig og råbte, det var sådan at politiet nu stod med åben munde. De førte mig igen en til bilen og kørte afsted. de stoppede op ude foran hospitalet, og sagde Justin lå på stue 453. Jeg kom ind og fandt hurtigt stuen. Jeg nåede kun halvt ned af gangen da jeg så hvordan en flok læger og sygeplejersker, løb ind og ud af en stue. Jeg gik tættere på og så at stuen hed 453. Oh nej! nej nej nej. Det var Justins stue! Jeg løb ind men kom dog ikke helt ind da to læger holdte mig tilbage, og jeg kunne mærke hvordan tårerne strømmede ned af mine kinder. "Vi mister ham!" kunne jeg høre en råbte inde fra stuen af. Nej ikke min Justin. jeg satte mig ned op af væggen og begyndte at græde endnu mere. Jeg skulle have holdt på ham derhjemme, jeg skulle ikke have ladet ham køre. Der var gået en halv time før de fleste læger og sygeplejersker kom løbende ud med en seng, hvor der lå en dreng i der var helt blå og smurt ind i blod. En læge vendte sig  om og så hen på mig, og gik over til mig. pis. "Du må være noget til Justin, siden du sidder her". "Ja jeg er hans kæreste" snøftede jeg. Han satte sig ned ved siden af mig. "Justin er blevet banket godt og grundigt, og så er han blevet stukket ned. Han har indre blødninger og de har lige kørt ham til operation". Jeg begyndte at græde igen. Hvem fanden kunne få sig selv til sådan noget?  Lægen var gået igen, så nu skulle jeg bare sidde og vente på de kom tilbage.

__________________________________________________________________
Undskyld det korte kapitel og at jeg ikke har skrevet noget, men jeg har fødselsdag idag og har haft holdt fødselsdag hele weekenden :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...