Nothing like us {Justin Bieber}

Elena er en helt normal pige på 17år som mistede sine forældre i en meget tidlig alder og blev overladt til sin tante Karen i Canada.
Elena er ikke en af de "fine" piger, men er rigtig hård da hun mere eller mindre er overladt til sig selv fordi hendes tante drikker.
Hun begynder på en ny skole for tredje gang, og får hurtigt nogle nye venner. Hun falder hurtigt for en dreng ved navn Jonas som render sammen med en flok drenge (Chaz, Ryan og Justin). Men det ændres hurtigt da hun finder ud af, at han bare bruger piger og leger med deres følelser, da de var til fest hun Ryan, og så hans "sande jeg". Hun udvikler hurtigt følelser for Justin da hun lære ham at kende, men er det gengældt? Og hvad nu når Elena skal igennem både, sorg,had,glæde og tåre? og er Justin en del af det?
Læs og find ud af det..

50Likes
19Kommentarer
4344Visninger
AA

21. Hospitalet

(Elenas synsvinkel)
"Please vågn op skat!" Sad Justin og sagde til en pige, som lå i hospitals sengen. Hun var helt bleg og så havde hun slanger og ledninger over alt. "Det hele skal nok gå skat" hørte jeg en velkendt stemme sig bag mig. Jeg vendte mig om og kiggede, og jeg begyndte at græde da jeg så hvem der stod der. "Mor!Far!" råbte jeg og krammede dem. "Hey vent? Hvordan kan jeg se jer hvis i er døde? jeg er jo ikke død?" Mine forældre stod og kiggede på hinanden med trist ansigts udtryk, og nikkede så på hende pigen der lå i hospitals sengen. Oh nej. "Nej, nej nej! det kan ikke passe! Jeg er ikke død!" stod jeg og råbte. Kort tid hørte jeg en maskine sig ligesom på film, når hendes hjerte stoppede og man var død. Der kom en helvedes masse læger og sygeplejersker  løbende hen, til den pige som åbenbart skulle være mig. "Justin gå lige ude foran døren" sagde en læge til ham. "Ikke tale om jeg bliver her!" svarede han igen. To sygeplejersker tog fat i ham, og fulgte ham ud. "Vi må prøve at genoplive hende" sagde lægen. "Der stødes" råbte en af sygeplejerskerne, og de andre trådte et skridt tilbage. Jeg gik ud på gangen og så at Justin sad helt sammenkrøllet og græd. Satte mig ned ved siden af ham på gulvet. "Det skal  nok gå skat" sagde jeg til ham. Men han svarede ikke. Han sad bare der og græd, og det gjorde ondt at se. "Hvorfor svare han mig ikke mor!" råbte jeg. Pludselig rejste Justin sig hurtigt op, og gned i sine øjne da en læge kom ud. "Justin.. Det er uvist om Elena overlever". Vent hvad? Jeg er jo ikke død. Jeg sidder jo stadig lige her, hvad fanden er der galt med alle sammen? "Det kan du ikke mene! forfanden du er læge, så red hende dog!" råbte Justin af ham lægen. "Justin vi kan intet gøre. Vi må bare vente og se".
Med et blev døren revet op, og alle sygeplejerskerne kom løbene ud med en seng. "Vi skal nok gøre alt for at rede hende!" sagde lægen og løb med de andre. Justin begyndte at hulke endnu mere end før, og satte sig igen langs væggen. "Mor, hvorfor siger alle jeg er død? Jeg står jo forfanden lige her!". Min mor kom hen og lagde sine hænder på mine skuldre. "Elena. Skat. Hvorfor tror du at du kan se mig og far? Du er død min skat jeg beklager virkelige, for det er alt for tidligt for dig!" Nu faldt det hele langt om længe på pas. Justin og Jeg havde siddet og snakket, og vi var lige blevet forlovet igen. Justin telefon ringede og lidt efter kom Julie og.... skød mig. "Oh nej. Jeg er virkelig død" Hulkede jeg. "Eller i princippet er du ikke helt død endnu". "Hvorfor ikke?". Jeg satte mig ned ved siden af Justin, og lagde mit hoved på hans skulder selvom han intet kunne mærke. "Hvis du var helt død, ville lægerne ikke kæmpet som de gør nu" sagde min mor. Så lidt håb var der da endnu.

Der var gået godt og vel gået en time, da kun en læge kom tilbage med sengen. "Bare kom med ind Justin" sagde lægen og smilte. "Hun lever, men skal have tid til at vågne" kunne jeg høre lægen sige. "Hørte i det mor og far! Jeg lever!". Sagde jeg og vendte mig om. "Hvorfor bliver i så utydelige nu?". "Skat du er ved at vågne. Men husk vi elsker dig meget højt!" sagde min far. "I kan da ikke bare forlade mig nu!" råbte jeg til dem. "Vi ses på den anden side" sagde min mor inden de begge forsvandt, og alt blev sort for mig.

(Justins synsvinkel)
Lægerne havde virkelig kæmpet længe, om at få Elena genoplivet. Jeg kunne simpelthen ikke takke dem nok, for ikke at have opgivet. For det havde jeg. Hun havde bare ligget der helt bleg, med alle de ledninger uden nogen tegn på liv.
Det var nu 3dag jeg sad her, ikke tale om at jeg skulle hjem! Jeg skulle være her når hun vågnede. Hun havde fået en stuen for sig selv, hvor nogle søde sygeplejersker havde kørt en seng ind. Ikke at jeg har haft sovet, for det har jeg ikke! Kun hvis jeg har siddet i stolen ved siden af hende, og har haft holdt hende i hånden.
Chaz, Ryan og Emily havde også haft kigget forbi, og set til hvordan hun havde det. Min mor havde ringet et par gange, også for at spørger ind til hende. Men det har kun været det samme hele vejen igennem. Det eneste jeg vidste var at hun måske, havde mistet hukommelsen fuldstændig.

Jeg sad og så et eller andet mærkelig program der var i fjernsynet, da hun pludselig begyndte at ligge uroligt og hostede. Det var gode tegn! Hun havde nemlig kun ligget fuldstændig stille. Jeg ringede på en knap, hvor 2sekunder efter der stod en læge. "Hun lægger uroligt, og har lige hostet!"."Så vågner hun snart" sagde lægen og smilte. Lægen skulle lige til at vende sig om og gå, da Elena slog sine øjne op. "Hvor er jeg henne" græd hun. "Oh Elena min skat, jeg er så ked af det. Men du er på hospitalet" sagde jeg, og kunne ikke holde mine tåre inde. Men det var glædes tåre! Lægen gik over og tjekkede hende, og gik efter meget hurtigt ud. "Jeg elsker dig" sagde jeg til hende. Hun vendte hovedet hen imod mig, og lignede en der var meget forvirret. "Undskyld jeg spørger, men hvem er du?". "Jeg er din kæreste, eller rettelse forlovede Justin". Hun begyndte at grine og så derefter helt alvorlig ud igen. "Ej det må du undskylde, men jeg ved virkelig ikke hvem du er". Hukommelsestab. Pis. Fuck. Lort. Det måtte bare ikke ske!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...