Nothing like us {Justin Bieber}

Elena er en helt normal pige på 17år som mistede sine forældre i en meget tidlig alder og blev overladt til sin tante Karen i Canada.
Elena er ikke en af de "fine" piger, men er rigtig hård da hun mere eller mindre er overladt til sig selv fordi hendes tante drikker.
Hun begynder på en ny skole for tredje gang, og får hurtigt nogle nye venner. Hun falder hurtigt for en dreng ved navn Jonas som render sammen med en flok drenge (Chaz, Ryan og Justin). Men det ændres hurtigt da hun finder ud af, at han bare bruger piger og leger med deres følelser, da de var til fest hun Ryan, og så hans "sande jeg". Hun udvikler hurtigt følelser for Justin da hun lære ham at kende, men er det gengældt? Og hvad nu når Elena skal igennem både, sorg,had,glæde og tåre? og er Justin en del af det?
Læs og find ud af det..

50Likes
19Kommentarer
4345Visninger
AA

8. Forskrækkelsen

( Elena's synsvinkel )
Jeg vidste virkelig ikke hvad der gik af mig selv. Men Justin var simpelthen bare så forstående, og jeg vidste han fortrød hvert et ord af, hvad han har haft sagt dengang. Vi havde siddet længe foran mine forældres gravsted, og jeg havde siddet og grædt ved Justin's skulder, mens jeg havde fået snakket ud med ham om alt. Vi havde besluttet os for at vi bare ville starte som venner, og så bygge noget op efterhånden. Han var dog ikke helt enig i starten, men som jeg havde sagt til ham, så var det det eller at jeg ville tage tilbage til paris. 
Vi var på vej hjem til min tante, Justin havde nemlig været så sød at han ville køre mig hjem."Hvad siger du til at tage ud og spise imorgen? Jeg betaler selvfølgelig". "Det vil jeg helt vildt gerne". Jeg kunne mærke hvordan mine kinder begyndte, at blive varme. "Har jeg nogensinde sagt at du er sød, når du rødmer over ting jeg siger/spørger om?". "Næh. Men det ved jeg nu".
Vi var nået hjem til min tante og jeg var på vej ud af bilen da Justin rev fat i mig "Jeg er glad for du gad og høre på mig idag, så vi kunne få snakket ud. Jeg henter dig imorgen kl 18". "Det var da så lidt Justin, jeg er glad for vi fik snakket! vi ses imorgen!". Jeg sendte ham et lille smil og lukkede bildøren efter mig. Jeg gik op til døren og så at Justin først kørte da jeg var inde. "Hej tante!" råbte jeg til hende, men hun svarede ikke. "Karen?" råbte jeg nu igen og gik op på hendes værelse, men der var hun ikke. "Karen!" okay nu begyndte jeg at blive nervøs. På toilettet var hun heller ikke, eller køkkenet. Jeg gik ind i stuen og til min forskrækkelse lå hun bevidstløs på gulvet. "Karen!,oh nej nej!" jeg greb hurtigt fat i min mobil og ringede 112. Der gik 5min før ambulancen kom og hentet hende. Jeg tog selvfølgelig med, og holdte hende i hånden hele vejen. Hun var stadig stadig ikke vågnet, og da vi nåede frem til hospitalet fik hun hjertestop. hun blev slemt et eller andet sted hen på hospitalet, hvor jeg ikke måtte komme med, så jeg blev bedt om at sætte mig ned og vente. Jeg besluttede mig for at ringe til Justin, men han tog den ikke første gang. Det var først anden gang.
"Hihi stop det.. Ja hallo det Justin". "Det.. Elena, har du ikke lært og kigge på din mobil, hvem der ringer?". "Undskyld jeg var lige........ igang med noget". Hvad kun han nå at lave? det hvad 20minutter siden han satte mig af. "Justin vil du ikke komme over på hospitalet? min tante er lige blevet indlagt hun har...." mere nåede jeg ikke at sige før jeg brød sammen. "Jeg er der om 5 babe" og så lagde han på.
En sygeplejerske kom forbi som havde løbet med min tante, hvad lavede hun ude når jeg intet havde fået afvide? "Undskyld, men ved du hvad der forgår med min tante Karen?". "Jeg er ked af at sige det min ven, men jeg ved ikke mere end at de er i gang med genoplivning". hun holdte mig på skulderen da hun sagde det, og jeg begyndte for alvor at græde. i det sygeplejersken gik kom Justin løbende. "Elena hvad sker der?" Jeg rejste mig op, og Justin trak mig ind i et kram. "Jeg fandt hende helt bevidstløs der hjemme, og senere fik hun hjertestop og nu er de i gang med genoplivning". Vi havde stået sådan længe da en læge kom over mod os, og jeg vidste det var ham der havde været med min tante. Man kunne se på ham det her ikke var godt. "Er du Elena Gilbert?". "Ja det er mig" jeg lød helt hæs da jeg svarede ham. "Din tante ligger ligenu i koma, og det kan gå begge veje. Hvis du vil se hende ligger hun på stue 304". "Tak skal du have" sagde jeg og gik hen for at finde stue 304, sammen med Justin. Vi fandt værelset og jeg åbnede for at se. Jeg havde bedt  Justin vendte udenfor og det gjorde han selvfølgelig.  jeg satte mig over ved siden af den seng hun lå i. Hun var helt hvid, og lignede et spøgelse. De ventede stadig svar fra hvorfor hun fik hjertestop osv, og de ville tage noget tid. Jeg valgte at gå ud til Justin for at snakke lidt. han sad oppe af væggen ude foran værelset og ventet på, jeg ville komme ud. Jeg satte mig ned ved siden af ham. Han lagde sin arm om mig og jeg lagde mit hoved på hans skulder, og begyndte at græde igen. "Hvad nu hvis hun dør? så er jeg helt alene" Hulkede jeg. "Hun klare den Elena, og mens hun ligger her kan du bo hos mig". han sad og nussede mig i håret. "Tak Justin det betyder virkelig meget". "Det var da så lidt, alt for min prinsesse".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...