Nothing like us {Justin Bieber}

Elena er en helt normal pige på 17år som mistede sine forældre i en meget tidlig alder og blev overladt til sin tante Karen i Canada.
Elena er ikke en af de "fine" piger, men er rigtig hård da hun mere eller mindre er overladt til sig selv fordi hendes tante drikker.
Hun begynder på en ny skole for tredje gang, og får hurtigt nogle nye venner. Hun falder hurtigt for en dreng ved navn Jonas som render sammen med en flok drenge (Chaz, Ryan og Justin). Men det ændres hurtigt da hun finder ud af, at han bare bruger piger og leger med deres følelser, da de var til fest hun Ryan, og så hans "sande jeg". Hun udvikler hurtigt følelser for Justin da hun lære ham at kende, men er det gengældt? Og hvad nu når Elena skal igennem både, sorg,had,glæde og tåre? og er Justin en del af det?
Læs og find ud af det..

50Likes
19Kommentarer
4349Visninger
AA

15. Det slut

( Elena's synsvinkel )

Iaften skulle vi til fest hos Ryan. Efter mig og Justins lille skænderi igår, snakkede vi ikke rigtig sammen idag. Der gik flere timer hvor vi bare havde siddet i stilhed og set fjernsyn. Jeg hadet virkelig at det var sådan her imellem os, og jeg kunne virkelig mærke hvordan tårnede pressede sig på. jeg rejste mig fra sofaen og var på vej op "Hvad skal du?" kun jeg høre Justin sige inde fra stuen. "Jeg ved ikke om du har mistet lysten, men vi skal til fest hos Ryan om halvanden time". Jeg gik op af trappen og ind i soveværelset, og smækkede døren efter mig. Tårnede fik nu frit løb. jeg sad i 5minutters tid og bare græd. Jeg rejste mig fra sengen, for at finde noget tøj og stadig der græd jeg. Jeg kunne høre nogle ude på trappen, og skyndte mig at låse mig ude på toilettet da jeg vidste det var Justin."Elena? kom lige ud sweety". Det var Emily ikke Justin. Jeg låste op, og gik ud til hende."Ej Elena hvad er der galt?du græder jo!" hun løb over til mig og krammede mig. "Mig og Justin skændtes igår, og vi har slet ikke snakket idag" snøftede jeg. Emily og jeg sad længe at snakkede sammen, da det bankede på døren."Undskyld jeg forstyrre, men skal vi køre?". Jeg rejste mig uden at sige noget til ham, og gik ned i gangen for at tage jakke og sko på. "Emily du kan bare sætte dig ude i bilen, så kommer mig og Elena om lidt". Emily nikkede og gik ud. "Hvad har jeg gjort?". spurgte Justin mig om. Jeg stod og kiggede ned i gulvet, hvorefter mit hoved blev løftet op. "Du har grædt" sagde han med bekymrede stemme. Han stod længe bare og kiggede mig ind i øjne, og igen begyndte jeg at græde. han trak mig ind i et lang kram, hvor vi bare stod sådan i noget tid. "Hvad er der galt søde?"."Du har bare ignorede mig hele dagen, efter det igår aftes". han aede mig i håret, og tøvede med at svare."Jeg har haft det på samme måde". han trak sig ud af krammet, og placerede så derefter sine dejlige læber på mine. "Ehm. Undskyld men skal vi køre?"."Ja selvfølgelig". Justin flettede sine fingre ind i mine og vi gik ud til bilen.
Da vi ankom kunne man høre musikken, helt ude på vejen og der randte mange mennesker rundt. "Jeg finder lige Ryan". Justin gav slip på min hånd, og maste sig igennem de mange mennesker.

Festen havde været i gang i ca 3timers tid, og alle var mere eller mindre fulde. Inklusiv mig. Justin havde jeg ledt efter hele aftenen, men uden held. Men han var nok sammen med Ryan og Chaz, og dog. "Har i set Justin?". "Nej er han ikke sammen med dig?" spurgte Ryan meget forvirret. "Nej, jeg har ledt efter ham hele aftenen". "Vi skal nok sige til hvis vi ser ham"Sagde Chaz og slæbte Ryan med sig udenfor. Okay det var mærkelig. Jeg fulgte efter dem og lyttede ved døren, jeg ved godt det ikke er pænt men Chaz skjuler noget!

( Chaz's synsvinkel )
"Ryan du ved jo godt hvor Justin er og hvad han laver!" sagde jeg meget højt. "Ja, Men Elena skal jo ikke vide det, hvis du husker!". Råbte han tilbage. "Det syndt for ham at Julie og Clara gør det her mod ham". Julie og Clara havde hentet Justin, og sagde han skulle følge med, ellers ville det blive værst  for ham selv. "Utroligt at bare fordi Justin elsker Elena så højt, at Julie ikke ville have en chance, at Julie så netop prøver at ødelægge deres forhold." sagde jeg til Ryan. "Hun er en fucking kost, det er hvad hun er!". "Undskyld mig, men nu fortæller i hvad fuck i ved!!". fuck.. "Elena nej det netop bedst at du ikke ved det". "Chaz! nu forklare du mig hvad fuck der sker! Hvad er der med Justin,Julie og Clara?". hun lød mere rolig nu, end da hun kom hen til os før. "Elena, Justin elsker dig. Meget højt endda, og det ved Julie. Og Julie er meget forelsket i Justin og ved de aldrig bliver hende og ham, så længe du er inde i billedet. Derfor prøver Julie alt, for at få det til at se ud somom det er Justin der dummer dig, så du dropper ham. For Julie ved at Justin aldrig ville kunne slå op med dig". "Den fucking bitch!" råbte Elena og gik.

( Elena's synsvinkel )
Jeg skulle finde dem, lige nu! Tænk at hun kan synke så dybt! Jeg gik ud ved poolen og så, Clara var i. Bingo så må Julie også være der. Ganske rigtigt, Julie var der....... Og Justin. Mit hjerte stoppede og blev revet over i tusind stykker, og jeg kunne mærke hvordan tårnede pressede sig på, for anden gang idag. Justin og Julie snavede. "Din sæk!" råbte jeg og sprang i vandet, og holdte Julie under. "Elena" sagde Justin. "Du lukker bare!" råbte jeg ham ind i hovedet. Jeg gav slip på Julie, og hoppede så op af poolen igen. "Vi to Justin? Vi færdig med hinanden!" råbte jeg mens jeg græd. Justin var hurtigt oppe af poolen og løb efter mig "Vent Elena, lad mig forklare". "Forklare hvad Justin! At det ikke skete? for det gjorde det, og jeg så det!". Jeg prøvede at finde Emily, og jeg var ligeglad med at jeg havde Justin lige i røven. Jeg ville bare hjem, med eller uden Emily. Jeg kunne ikke finde hende, så jeg valgte at gå hjem selv. Justin var ikke efter mig længere, så jeg kunne gå i fred. Da jeg kom hjem havde jeg fået en masse beskeder og opkald fra både Justin og Ryan. Jeg gik op på værelset og tog Justins dyne og hovedpude, og lagde det ned på sofaen i stuen. Kraftedeme nej om jeg skulle sove i samme seng som ham.

Jeg vågnede af at solen stod lige ind af vinduet, og ind i hovedet på mig. Jeg gik ned og kiggede ind i stuen. Ingen Justin. Jeg gik ud i køkkenet og der sad han ved spisebordet. Jeg gik bare forbi ham, tog noget morgen mad og satte mig for enden af bordet, så langt væk fra ham. Hans Øjne var helt røde, man kunne godt se han havde grædt. Men jeg var ligeglad, eller var jeg? han havde virkelig såret mig dybt, ved at han havde gjort det igår. Døren gik op og ind kom Ryan, Chaz og Jonas. Jeg rejste mig og gik op af trappen, da en hev fat i min arm. "Han er knust Elena". Det var Chaz. "Jeg er ligeglad, det er jeg sgu da også!" Råbte jeg og gik så op.
Jeg lå i sengen og så fjernsyn da døren gik op, og Ryan kom ind og satte sig ved siden af. "Elena, han er helt knust! vi har prøvet at snakke  med ham i 2timer nu, men han vil slet ikke sige noget!". "Ryan, jeg er ligeglad. Jeg er også knust. Jeg....". Mere nåede jeg ikke at sige, før min stemme knækkede over og jeg begyndte at græde. "Jeg kan slet ikke forstå hvordan han kunne gøre det". jeg sukkede og rettede så blikket mod fjernsynet. "Elena, kan du huske igår hvad Chaz fortalte dig? Med Julie?". "Ja Ryan, men det ændre ikke noget!Det er slut!". Råbte jeg og gik ud op toilettet.
Da det blev aften sad jeg stadig på værelset, og havde slet ikke været nedenunder. Jeg kiggede på min mobil og så Emily havde ringet. Jeg ringede op og efter 2 dut blev den taget "Det Emily". "Hej smukke, det er Elena". "Heey sweety, hvor blev du af igår?"."Jeg gik da jeg så Justin og Julie snave i poolen". igen begyndte jeg at græde. Tænk at en dreng kunne såre en så meget!."Jeg kommer nu". Sagde Emily og lagde på. et kvarter efter gik døren op, og Emily kom ind og krammede mig. "er du okay?". Ja selvfølgelig? Nej hvad fanden havde hun regnet med. "Justin er virkelig ked af det, han har smadret hele stuen nedenunder!". så var det derfor jeg kunne høre ting smadre nedenunder. "skal vi ikke se en film?". "Jo selvfølgelig" svarede hun, og vi satte os til at se Dear John. 2timer efter skulle hun hjem, og igen var jeg alene i huset sammen med Justin. Jeg lagde mig til at sove da jeg fik en besked fra Justin. #Kom lige ned, vi to skal snakke sammen#.
#Jeg har intet at snakke med dig om Justin". #Kom ned, eller jeg henter dig#. "Ihhh" sagde jeg og rejste mig fra sengen for at gå ned. Da jeg så stuen stoppede jeg med et op. "Hvad i alverden har du lavet?!". Emily overdrev ikke da hun sagde, at hele stuen var blevet smadret. "Vi to skal snakke" sagde Justin med en meget hæs stemme. Han sad over i vindueskammen og bare stierrede ud af vinduet. "Justin som jeg skrev, så har vi intet at snakke om". Nærmest hviskede jeg til ham. "Massere" svarede ham mig. han rejste sig fra vindueskammen, og gik ud i køkkenet. han satte sig på stolen, og jeg satte mig overfor ham. "Elena du forstår ikke hvor ked af det jeg er, men lad mig  i det mindste forklare!". "Hvad er der at forklare Justin!Jeg så jer ligesom selv med mine egne øjne!". "Elena hør nu bare efter for fanden da! Julie sagde jeg skulle, for ellers ville hun gøre dig fortræd! eller ihvertfald få dem efter dig, som hun fik efter mig da jeg røg på hospitalet! hun vil have vores forhold ødelagt!". "Og det klarede hun flot, og hun vandt". Justin sad bare og stirrede på mig. Jeg valgte at rejse mig og gå. "Beklager Justy". med det gik jeg op og smækkede døren efter mig, og der begyndte jeg igen at græde. Den nat græd jeg mig selv i søvne, og Justin var der ikke.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...