Nothing like us {Justin Bieber}

Elena er en helt normal pige på 17år som mistede sine forældre i en meget tidlig alder og blev overladt til sin tante Karen i Canada.
Elena er ikke en af de "fine" piger, men er rigtig hård da hun mere eller mindre er overladt til sig selv fordi hendes tante drikker.
Hun begynder på en ny skole for tredje gang, og får hurtigt nogle nye venner. Hun falder hurtigt for en dreng ved navn Jonas som render sammen med en flok drenge (Chaz, Ryan og Justin). Men det ændres hurtigt da hun finder ud af, at han bare bruger piger og leger med deres følelser, da de var til fest hun Ryan, og så hans "sande jeg". Hun udvikler hurtigt følelser for Justin da hun lære ham at kende, men er det gengældt? Og hvad nu når Elena skal igennem både, sorg,had,glæde og tåre? og er Justin en del af det?
Læs og find ud af det..

50Likes
19Kommentarer
4247Visninger
AA

5. Det kan ikke være sandt!

( Elena's synsvinkel )

Mig og Justin havde siddet og snakket til langt ud på natten igår, om at det nok var bedst at vi startede ud med at være venner. Det var også fint nok, selvom vi begge havde følelser for hinanden. Men sådan måtte det jo blive, hvis Justin havde det på den måde.
Min tante var lige kommet hjem, og var som sædvanlig synder knust efter weekenden, hvor hun havde sovet hos en eller anden random fyr.
Det var søndag og jeg havde ingen anelse om, hvad jeg skulle fortage mig. Jeg besluttede mig for at gå en lang tur, også for at få renset tankerne. jeg nåede netop kun lige at åbne døren, da jeg så to store mænd kom gående op af trappen. "Elena Gilbert?" "Øh ja?". hvad fanden ville de med mig? "Vil du være venlig at følge med os". de vidste mig over til en limousine "Helt seriøst tager i pis på mig eller hvad?" jeg stod mere eller mindre med munden åben. "Ser vi ud til at lave sjov?" Jeg satte mig overraskende nok ind bilen. gad vide hvad jeg skulle? Efter vi havde kørt i ca 20minutter stoppede vi ude foran en rigtig fin restaurant. mændene førte mig over til et bord og bad mig om at sætte mig og blive sidenede, hvad fuck gik det dog ud på? var jeg med i skjult kamera eller noget? skæbnen ville så at min kære farbror kom. Hvor kunne jeg bare ikke fordrage den mand! "Hej Elena, godt du kunne komme! gud hvor er du blevet stor!". "Jeg havde ligesom intet valg, dine store mænd der kidnappet mig jo nærmest!". Jeg sad og stirrede længe ned i bordet. Hvad fanden ville han? "Elena ham bieber dregen er ikke god for dig". Say what? hvor fanden kendte han til fra? han hev et billede frem og viste mig mit klassefoto fra min sidste skole jeg gik på da jeg var omkring 13. Ja jeg var blevet undervist hjemme af min tante, fordi jeg havde prøvet at begå selvmord sidste gang. "Hvad vil du have jeg skal se på det?". "Elena kig nu godt på det!". jeg havde siddet og stirret på det længe, men kunne ikke rigtig se hvad jeg skulle se. Han sukkede kort og pegede på en dreng. Den dreng der havde kørt mit liv så langt ud at jeg havde prøvet at begå selvmord. "Hvad er det du prøver at fortælle mig Erik?". "Dette er Justin, derfor burde du ikke omgås med den dreng!". Jeg sad længe og stirrede på drengen. Det kunne simpelthen bare ikke passe! Jeg greb hurtigt fat i min mobil for at undersøge, om det virkelig kunne passe.

#Hvilken skole gik du på da inden den vi går på nu?- Elena#

#Atlanta skole, hvorfor?-Justin#

Det kunne ikke passe. Jeg mærkede hvordan tårerne pressede sig på. "Erik på jeg flytte hjem til dig lidt?". "Selvfølgelig må du det min pige!". Jeg ville bare væk, så langt væk som overhovedet muligt! Paris here i come!

( Justin's synsvikel )
Hvad gik det dog ud på? og hvorfor svarede hun mig ikke efter?Jeg havde ringet til hende det første 5gange, men hun havde bare ignoreret det. Jeg besluttede mig for at gå hjem til hende og spørger hvad fanden der var galt. Jeg nåede kun lige hjem til hende, da jeg så 2store mænd slæbte nogen kufferter ned i en mega fed limousine. Hvad fanden skete der? Jeg så Elena kom ned af trappen med en taske i hånden, og da hun så mig begyndte hun at græde. Jeg løb hen til hende og trak hende ind til mig, men hun skubbede mig hurtigt væk. "Elena hvad sker der?". "Det skal jeg fortælle dig!" hun rakte et klasse billede op og pegede først på en pige, og så en dreng. "Det er hvad der sker Justin!". Nu græd hun endnu mere, men jeg kunne stadig ikke fortstå hvad hun mente." Hvad er der med det?". "Ja pigen der" sagde hun og pegede på billedet. "Det er mig!og drengen der, det er dig!". Jeg stod og smilte lidt, så vi vil havde gået i klasse sammen?det var da kun fedt! "Tør det smil af bieber!" hun stod nu og råbte af mig, altså hvad fanden er der i vejen med hende? "Jamen babe det da kun fedt vi har gået i sammen klasse, hvad er problemet?". "Nu skal jeg vise dig hvad problemet er!" hun løftede op i hendes ærme, og der var en masse hvide ar fra håndleddet af og op ved albuen. "Du er skyld i det! pga dig prøvede jeg at begå selvmord for  4år siden!". Hun stod og græd endnu mere. Jeg tog billedet for at studere det nærmere. Jeg kunne godt huske pigen. vent hvad? var Elena den Elena som jeg gik og mobbede på det groveste? nej det kan ikke passe! "Elena jeg..." "Bare drop det Justin!Jeg rejser nu, langt væk fra dig!!". Jeg nåede ikke at sige noget før hun var hoppet ind i bilen. jeg stod og kiggede længe, selv da bilen var væk. Det kunne bare ikke passe at det var hende, og nu er hun væk? jeg stod stadig og kigget den vej bilen var kørt, da det begyndte at regne. jeg måtte finde en måde at snakke med hende på, og få snakket ud med hende. Jeg  elskede hende jo.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...