Nothing like us {Justin Bieber}

Elena er en helt normal pige på 17år som mistede sine forældre i en meget tidlig alder og blev overladt til sin tante Karen i Canada.
Elena er ikke en af de "fine" piger, men er rigtig hård da hun mere eller mindre er overladt til sig selv fordi hendes tante drikker.
Hun begynder på en ny skole for tredje gang, og får hurtigt nogle nye venner. Hun falder hurtigt for en dreng ved navn Jonas som render sammen med en flok drenge (Chaz, Ryan og Justin). Men det ændres hurtigt da hun finder ud af, at han bare bruger piger og leger med deres følelser, da de var til fest hun Ryan, og så hans "sande jeg". Hun udvikler hurtigt følelser for Justin da hun lære ham at kende, men er det gengældt? Og hvad nu når Elena skal igennem både, sorg,had,glæde og tåre? og er Justin en del af det?
Læs og find ud af det..

50Likes
19Kommentarer
4373Visninger
AA

28. Alene hjemme uden Justin

(Elenas synsvinkel)

"Pattie jeg magter seriøst ikke, at skulle prøve flere kjoler!" Sagde jeg og sukkede. Tror sammenlagt st jeg har prøvet 20 kjoler, og jeg kunne bare ikke bestemme hvilken en jeg skulle have. " Jamen søde, du skal jo vælge en" fniste hun. Jeg satte mig ned i sofaen, der stod ved prøverummende. Jeg havde valgt 3kjoler, som jeg virkelig godt kunne lide.

"Den i midten!" Sagde jeg og smilte. Den var seriøst helt vildt smuk!(billede kommer når jeg kommer på en computer!:-).) "Den er også helt vildt smuk! Du bliver jo perfekt!" Sagde hun og trak min ind i et kram. Jeg fniste lidt, og vi trak os fra krammet.

Jeg kunne slet ikke forstå det. Om 4 måneder skal jeg giftes. Jeg vare på skræmt og lykkelig, ved tanken om at vi skulle giftes. Hvorfor jeg var skræmt, har jeg virkelig ingen anelse om! Men sådan skal man vel tænke? Ikke?

Pattie og jeg havde fundet en lille hyggelig café, hvor vi spiste noget frokost. Vi sad og snakkede kort om brylluppet, da vi blev afbrudt af min telefon som ringede. Jeg kiggede på Pattie som nikkede, som tegn til at jeg skulle tage den. Jeg sukkede og tog den så. "Det er Elena"sagde jeg, og ventede på nogle skulle sige noget. "Hallo?" Sagde jeg, men stadig intet svar. Jeg sukkede og lagde på. "Hvem var det?" Spurgte Pattie nysgerrigt on. " har ingen anelse det var hemmeligt nummer, og vedkommende sagde ikke noget da jeg tog den"svarede jeg hende, og tog en tår af min cola. " det var nok bare forkert nummer" fniste hun. "Ja sikkert" grinte jeg. Hun kiggede kort på mig, og begyndte så at spise igen. " nå tilbage til brylluppet. Jeg havde forestillet mig lidt......" Okay der lukkede jeg af. Vi var helt vildt træt, og følte mig en smule svimmel. Det var nok bare pga. alt de vi havde lavet idag, og så var jeg også nervøs. Ja at snakke om brylluppet, gjorde mig rigtig nervøs! Men det hele skal nok gå. Det bliver perfekt! Det bliver det ihvertfald når Pattie hjælper. Min kommende svigermor!

 

Da jeg langt om længe kom hjem, var Justin desværre ikke hjemme. Øv! Så skulle jeg jo kede mig. Justin skulle et eller andet, mærkeligt med Chaz og Ryan.

Jeg satte en film på i stuen, hvilken en aner jeg ikke. Doven som jeg nu er idag, valgte jeg bare at se den som allerede sad i.

Jeg havde siddet og set filmen, i godt og vel 40minutter da der Kom et bum oppe fra. Skræmmende. Justin var ligesom ikke hjemme. Jeg kiggede på min telefon, for at se hvad klokken var. 18.37? Så var det ihvertfald ikke Justin, for Chaz og Ryan sagde han først ville komme hjem 21.00. Jeg rejste mig fra sofaen, og greb fat i baseball battet som var i stuen. Aner virkelig ikke hvorfor vi havde sådan et, men alligevel meget godt i situationer som nu! Jeg gik lydløst op af trappen, og åbnede alle døre en efter en. Men intet.

Der var nu kun et rum, som jeg ikke havde kigget. Jeg satte min hånd på håndtaget, og den rystede virkelig meget! Jeg åbnede hurtigt døren, og stod parat til at slå med battet, i tilfælde af jeg skulle blive overfaldet. En skikkelse bevægede sig uden på altanen, og jeg løb der ud. Men inden jeg så mig om, var den væk. Jeg rystede over hele kroppen, og gik ind på værelset igen. Jeg kiggede hurtigt værelset igennem, og så at alle skuffer i de kommoder vi har her inde var åbne. Vedkommende havde altså gennemrodet alle vores ting i værelset.

En lyd kom nu nedeuden, og jeg blev bange! Jeg løb ind på vores badeværelse, og låste døren. Med meget besvær fik jeg låst min mobil op, og havde ringet Justin op. "Duuut.....duuuut... Det Justin" sagde han. "Skat please kom hjem nu! Jeg er så bange!" Hulkede jeg. "Babe hvad sker der?" Spurgte han og lød bekymret. "Der er nogle eller en i huset, som gennemrodet vores ting!" hviskede jeg. "jeg kommer med det samme!" Sagde han og lagde på.

Jeg krøllede mig helt sammen op gulvet, bare af skræk! Nu måtte Justin bare godt komme. Hurtigt! Jeg hørte nogle fodtrin på trappen. Han må gerne komme hjem. Nu!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...