Justin and You<3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 aug. 2013
  • Opdateret: 13 nov. 2013
  • Status: Færdig
Det handler om en pige (Dig) kalder hende bare Sarah da jeg ikke gider skrive (D/N) eller____. Du er 16 og går i skole med Justin (Han er ikke kendt) Justin er en badas dreng, som altid går med hans drengegruppe. En dag indser Justin han er blevet forelsket i dig. Han er sød overfor dig når hans venner ikke er der. Vil Justin kunne være sød overfor dig når hans venner er der? Læs med og find ud af det. Håber i vil læse med, da det min første movella.

22Likes
34Kommentarer
1487Visninger
AA

9. Kapitel 9.

*Sarah´s synsvinkel*

Vi er nu ankommet på hospitalet, jeg får det dårligt ved at være her. Hende damen fortæller at de godt kan kurere det, men det kommer til at koste 30.000. Jeg nikker. Hun siger også at vi ikke må besøge hende. "Jeg kan komme med pengene, imorgen?" Siger jeg, jeg ved vi har pengene men, de skal bruges på ferie. Men hvor meget ferie skal man med en syg mor. Damen nikker, og vi aftaler at jeg kommer kl 14.00 imorgen. Vi går ud, Justin prøver at få kontakt med mig, men er i rigtig dårlig humør. "Smukke vil du ikke sove ved mig, så du ikke skal sove selv?" Spørger Justin, for at bryde stilhedden. "Ja meget gerne." Jeg lyser helt op, og bliver virkelig glad. Vi kommer hjem til Justin. Pattie spørger, om jeg er okay og sådan. Jeg nikker bare og går op på Justin´s værelse. "Babe måske var det en dårlig ide at fortælle det til Alex." Næsten hvisker Justin. "Jusy nej han kommer til at rende efter os en del men sådan er det." Han nikker som svar, og stilhedden tager atter over. Efter lidt tid´s stilhed, går jeg ud på badeværelset, sært nok spørger Justin ikke hvad jeg skal. Han sidder nok i sine egne tanker. Jeg låser døren, jeg ved de har nogle piller i skabet. Jeg vil enlig helst  ikke leve lige nu, mit liv er noget lort. Altså ikke at Justin er min kæreste men alt det med Alex, og min mor. Jeg beslutter mig for det er dumt at gøre hjemme ved Justin. Jeg sætter mig istedet ned på gulvet, og begynder at græde. Hvorfor lige mig det skal være svært for, hvorfor ikke en anden. Mine tanker bliver brudt, da Justin råber. "Smukke kommer du ikke ud?" Han lyder bekymret, jeg svarer "Nej" med en mumlen, men højt nok til at han kan høre det. "Babe så luk op, jeg ved hvor svært du har det". -Justin. "Nå så det ved du". Råber jeg, og græder videre. Jeg kan høre han går, har sikkert gjort ham lidt ked, men han har vel ikke selv prøvet det. Han har jo ikke en mor/far der har haft kræft, han siger jo altid at hans far  rejste da han var 10. Jeg tror jeg har grædt så meget at jeg ikke kan græde mere. Jeg høre nogle døre smække, og alt bliver stille. Jeg går stille ud af badeværelset, jeg er helt alene i huset. Jeg for en besked fra Justin: Sarah det forbi jeg kan ikke have en kæreste der ikke vil lytte til mig. What, det kunne han da ikke mene. Jeg havde lyst til at græde men kunne ikke. Jeg havde lige mistet det bedste der er sket i mit liv. Jeg sender en hurtig besked tilbage. Justin hvis det, det du vil, jeg vil gerne lytte til dig, sorry. Jeg begyndte at pakke mine små ting sammen, op putte dem i min rygsæk. Da jeg åbnede døren stod Justin der. "Vil du lytte?" Spurte han og skubbede mig blidt indenfor. Jeg nikkede og kiggede afventende på ham. "Min far...er....død...af.....kræft". En tårer trillede ned af hans kinder. "Åhh.. Justin det vidste jeg ikke". Jeg giver ham et stort kram mens jeg hvisker ind i hans øre. "Jusy jeg vil ikke miste dig". Han hvisker tilbage "Smukke jeg vil heller ikke miste dig, blev bare ked af du ikke gad lytte". Jeg smiler, jeg har ikke mistet ham. "Bliver du ikke babe?" Siger han og kysser mig i håret. "Jo, jeg henter lige pengene vi skal over med imorgen". Svare jeg ham, og begynder at gå. Han nikker kort og lukker døren efter mig. Jeg går over gaden, låser op. Jeg går stille ind, det er sært at være her. Jeg åbner vores sparebøsse, og begynder at tælle. Her er 50.000 kroner, jeg tager de 30.000 jeg skal bruge ned i min taske, og lægger resten tilbage. Jeg kan ikke lide at være her, så jeg skynder mig at løbe ud, og over til Justin. Jeg åbner bare døren, da jeg føler mig hjemme her. "Hey Justy så er jeg tilbage." Råber jeg, og venter på et svar. Da jeg ikke for et svar smider jeg mine sko, og begynder at lede. Jeg kan ikke finde ham, men pluslig høre jeg en ukendt stemme. "Hey smukke." Jeg vender mig hurtig om, der står en Mand, jeg kender ham ikke. Jeg giver et kort skrig. "Ikke være bange, jeg gør ikke noget". Griner han. Til mit held kommer Justin løbene ned, fra trappen. "Så babe undskyld jeg ikke svarede." Jeg kan ikke se ham, han er sikkert ude i gangen, mens jeg er her i stuen. Jeg råber. "Justin..." Mere når jeg ikke før manden holder mig for munden, han hvisker. "Er du ude på at han skal høre dig". Jeg nikker. Justin kommer ind i stuen, da han ser manden, flipper han ud. "KAN DU IKKE BARE LADE MIG VÆRE?" Råber han og ser vred ud. Jeg tror først han snakker til mig, men finder ud af han kender manden. Manden skubber til mig, så jeg vælter ned på gulvet. Manden begynder at slå på Justin, de kommer op i slagsmål. Jeg lister hen til min mobil, som ligger på stuebordet. Jeg skal lige til at ringe til politiet, da Justin skubber manden ud af døren og råber. "HOLD DIG VÆK."  Justin kommer ind til mig og smiler. "Er du okay?" Spørger han. Jeg nikker, og trækker ham ind i et karm. Han hvisker i mit øre. "Jeg elsker dig." Jeg smiler, han ved bare hvad han skal sige for at gøre en pige glad. Klokken er mange så vi vælger at gå i seng. 

Undskyld for den lange ventetid, har haft en masse skole opgaver. Men her har i den, regner med næste kapitel også kommer ud engang idag. -Cecilie715 :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...