Justin and You<3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 aug. 2013
  • Opdateret: 13 nov. 2013
  • Status: Færdig
Det handler om en pige (Dig) kalder hende bare Sarah da jeg ikke gider skrive (D/N) eller____. Du er 16 og går i skole med Justin (Han er ikke kendt) Justin er en badas dreng, som altid går med hans drengegruppe. En dag indser Justin han er blevet forelsket i dig. Han er sød overfor dig når hans venner ikke er der. Vil Justin kunne være sød overfor dig når hans venner er der? Læs med og find ud af det. Håber i vil læse med, da det min første movella.

22Likes
34Kommentarer
1600Visninger
AA

8. Kapitel 8

*Sarah´s synsvinkel*

Lidt efter jeg hørte stemmerne, bliver lyset tændt. Jeg kigger hen på en høj mand, vil tror han er ca. 25 år. Det var sikkert ham jeg havde hørt, sammen med Alex. Det viser sig at manden hedder Jonas. Jonas har brunt hår, grønne øjne og så er han utrolig klam. "Sarah hils på Jonas, ham kommer du til at tilbringe meget tid sammen med". Siger Alex og små griner. "Jeg skal ikke tilbringe noget som helst mere tid med nogen eller noget". Mumler jeg lavt, men højt nok til de høre mig. Jonas går stille hen til mig. Han kærtegner min kind. Jeg har virkelig brug for Justin lige nu.Bare han ville komme ind af døren, og få mig væk her fra lige nu. Men nej så heldig er jeg ikke. Jeg ryster over hele kroppen. Bare tanken om hvad ham Jonas kunne finde på, gør mig rigtig bange. Jeg tænker på min mor, må jeg mon se Justin efter alt det her, det jo ikke hans skyld. Min mor har sikkert ringet til politiet, hvis hun da ikke stadig sov. Ellers har Justin sikkert. Tanken om at Justin måske slet ikke leder efter mig, gør mig ked. Jeg prøver på at glemme det, selvfølgelig leder han da efter mig. Mine tanker stopper da Alex pluslig siger. "Jonas tag hende med længere ind i laden, hvis der skulle komme nogle. Vi begynder på det sjove imorgen." Jonas nikker, løfter stolen  op som jeg er bundet til, og begynder at gå. Han stiller stolen inde i et lille, fugtigt rum. Går ud, lukker døren og selvfølgelig låser han den. Fedt jeg sidder bundet på en stol, til imorgen. Jeg ved ikke en gang hvad klokken er. Jeg kommer i tanke om at min mobil ligger i min lomme. Jeg prøver at få fat på den, det lykkes til sidst. Jeg skal lige til at ringe til Justin, da Alex kommer ind. "Den for du ikke brug for". Griner Alex, og tager den ud af hånden på mig. Jeg sukker lavt. "Jeg kom nu ikke for at tage din mobil, men for at snakke med dig." -Alex. "Hvad vil du snakke om?" -Dig. Jeg prøver at lyde bestemt men det virker ikke så godt. "Sarah. du ved godt du selv kan vælge.. Du kan blive min.. Slå op med Justin.. Eller du kan blive her.." -Alex. "Som om jeg gider at have dig, slår ikke op med Justin". -Dig. "Fint!" Siger Alex og går. Jeg sukker, Justin kom nu bare og red mig. Jeg glemte helt at se hvad klokken var, typisk mig. Jeg er enlig ikke træt, men jeg ved ikke hvad jeg skal give mig til, så jeg falder stille i søvn.

*Næste dag*

Jeg vågner ved at nogle råber, det lyder som Alex og Justin. "Justin". Råber jeg, det bliver kun til en hvisken, da de har bundet et tørklæde for min mund. Jeg kan høre de råber noget med. "Alex, giv mig nu bare Sarah, jeg ved hun er her. Hendes mor.." Justin stopper op i sin sætning, hvilket for mig til at tænke. Hvad er der sket med min mor, hun kan da ikke bare være død, hvor skal jeg så være. Tankerne kørte rundt i mit hoved. Mine tanker bliver brudt da døren går op, det Justin. Han binder mig fri, tager min hånd og løber ud i det første rum. Han kysser mig kort på kinden. Der står et masse politi, de har Alex, og Jonas. Den ene spørger. "Er der flere?". "Ikke så vidt jeg ved". -Dig. Alex begynder at grine, "Det jo klart hun har kun set os, hun har sat inde i et rum." "Led helle laden igenmen, jeg tager på politistationen, med de unge børn her." Han hentyder nok til mig og Justin. Vi kommer ud i bilen, Justin begynder at stille en masse spørgsmål, men han når ikke langt for politimanden siger. "Lad hende være vi spørger hende om ting på stationen." Justin nikker bare og rykker sig et skridt væk. Jeg kigger overrasket hen på Justin.. Når jeg har brug for hans nærvær rykker han væk. Vi er nu ankommet til politistationen, de stiller mig en masse spørgsmål, og jeg svare bare på dem, men hvad de ikke ved fortæller jeg ikke alt hvad der er sket. Efter det siger ham den ene. "Sarah.. din mor har fået kræft..  hvis ikke Justin var kommet der ind i tide kunne vi ikke kurere det." "Men kan i det?" Jeg ryster af hele kroppen, kunne jeg ikke bare få lov at leve et lykkeligt liv, bare et stykke tid. "Sarah vi ved det ikke tag på hospitalet og find ud af at." Jeg nikker og kigger på Justin med et blik, skal vi tage derhen. Han nikker, som forstået på mit blik.

Så blev den færdig. c-: -Cecilie715

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...