Justin and You<3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 aug. 2013
  • Opdateret: 13 nov. 2013
  • Status: Færdig
Det handler om en pige (Dig) kalder hende bare Sarah da jeg ikke gider skrive (D/N) eller____. Du er 16 og går i skole med Justin (Han er ikke kendt) Justin er en badas dreng, som altid går med hans drengegruppe. En dag indser Justin han er blevet forelsket i dig. Han er sød overfor dig når hans venner ikke er der. Vil Justin kunne være sød overfor dig når hans venner er der? Læs med og find ud af det. Håber i vil læse med, da det min første movella.

22Likes
34Kommentarer
1496Visninger
AA

22. Kapitel 21

*Sarah´s synsvinkel.*

Mine tårer er begyndt at løbe om kap ned af mine kinder. Det kan de da ikke mene at jeg skal. Har jeg måske ikke været i gemmen nok i mit liv? Jo det synes jeg nok jeg har. Og på sådan et børnehjem er der mest kriminelle, og jeg er langt fra kriminel. Er der ikke også sådan nogle der har haft voldtaget? Det mener jeg nok. Jeg vil aldrig kunne falde til der. Kan jeg bare være ved Justin? Jeg ved godt de skal følge loven men... Jeg vil ikke være der. Jeg kan høre at Justin er kommet op i et skænderi med lægerne.  De siger noget med at de kan få politiet til at komme og fjerne Justin fra hospitalet. Hvad nej Justin skal ingen steder andet end at være her hos mig. Hvis bare jeg kunne gøre noget. Jeg kunne fortæller dem alt der er sket for mig på det sidste? Eller vil det være dumt? Jeg har jo lovet Jason ikke at sige noget om dem.. Men jeg vil så gerne. Jeg beslutter mig for at fortælle det, jeg må tage et skridt af gangen. "Må jeg få lov at sige noget?" Starter jeg ud. Alle kigger nu på mig. Efter et på nik forsætter jeg. " I kan ikke bare tage Justin fra mig nu, og hvis i viste alt hvad jeg har været i gemmen her på det sidste ville i heller ikke sende mig hen på det der børnehjem....." Jeg stopper op og kigger hen på Justin. Han nikker til at jeg skal forsætte. " Jeg har ikke altid været den jeg er nu. Jeg har været uønsket i skolen fordi en person var forelsket i mig. Ved det lyder dumt men sådan er det. Justin var så også forelsket i mig. Justin var medlem af den her klan.. Da vi fortalte vi var kommet sammen, gik det op for mig at vi nok ikke skulle have sagt det. En dreng ved navn Alex ham der er leder af denne gruppe, som Justin nu ikke er med i mere. Han kidnappede mig, Justin kom sammen med politiet i tide og fik mig væk. Da jeg kom hjem igen kunne jeg ikke side og slappe af der var andet at tænke på....." Jeg synker en klump. Lægerne kigger på mig med et blik at jeg bare skal forsætte, så det gør jeg. " Min mor havde kræft, heldigvis var der en operation der hjalp. Efter det skulle hun på forretningsrejse igen..." Jeg kigger hen på Justin og bagefter på lægerne der står med åben mund. "Der er meget mere men jeg kan ikke fortælle det, det er for risikabelt." Slutter jeg og lægger mig ned i sengen. "Hvorfor kan du ikke sige det?" Spørger Justin må-løs. "Justin jeg har lovet noget....." Halv hvisker jeg. "Har du lovet noget til Alex og Jason??" Råber Justin. Jeg nikker. "Det var nødvendigt." Stammer jeg. Jeg har aldrig været bange for Justin før men det føler jeg mig nu. Han ser meget sur ud. "Nødvendigt?" Råber Justin. Lægerne står bare og kigger på os. Jeg nikker igen. "Sarah forhelvede når man har lovet Alex noget kan man aldrig slippe af med ham igen." Han råber ikke mere men han er stadig sur. "Justin du ved ikke hvad det er." Jeg stammer stadig. "Nej og jeg vil vide det lige nu." Siger han surt. Jeg nikker. "Jeg lovede bare at jeg ikke ville sige det til nogle." Sukker jeg. Justin nikker og sætter sig tilbage i sædet. Han giver et kort suk fra sig. Jeg kan regne ud at han synes det dumt, men hvis han viste hvad de truede mig med ville han kunne få stå. Men det kan jeg heller ikke sige. "Sarah vi kan godt se at du har været gemmen meget på det sidste.. Men du skal altså på børnehjem vi har ringet til kommunen." Siger lægerne i kor,som får mig til at kigge op med et hvad blik. Det samme gjorde Justin. Så nu der ikke andet man kan gøre. "Men jeg vil ikke være der." Hulker jeg. Mine tårer er igen begyndt at løbe om kap. "Sarah læg dig ned og vil dig.." Siger en læge, og så går de ud. "Nej" Råber jeg efter dem. "Sarah jo." Råber de tilbage. "Nej" Mumler jeg. "Justin bare du kunne forstå det." Siger jeg. "Sarah jeg kan godt forstå dig jeg kender godt Alex." Siger Justin og rejser. "Hvil dig nu jeg er i cafeteriet sammen med Ryan.." Tilføjer han. Jeg nikker og ligger mig ned. Jeg håber vi kan finde ud af det.

*2 timer efter.*

Da jeg vågner står en læge og kigger på mig. Min mave knurre. Det er også lang tid siden jeg har fået noget at spise. Lægen viser mig hvor de forskellige ledninger skal sidde, så jeg selv kan gå på wc o få noget at spise. Jeg følger med lægen ned for at få noget at spise. Jeg kan se Ryan og Justin sidde henne ved et bord. Jeg går op og tager noget at spise og går hen til Justin og Ryan. De smiler da de ser mig. "Noget nyt?" Spørger jeg mens jeg begynder at spise. "Ja de henter dig imorgen klokken 14.00" Siger Justin med et kort suk. "Hvad gør de?" Udbryder jeg. "Jeg skal da hente mine ting?" Tilføjer jeg hurtig. Justin nikker "I køre hjem og henter dine ting når de har hentet dig..." Sukker Justin.  Jeg sukker kort efter Justin. "Lægger det langt væk?" Spørger jeg i håb om det ikke er så langt væk. "Lidt det tager en time at køre der hen." Siger Ryan. Jeg sukker igen. "Kommer i og besøger mig?" Hvisker jeg.  "Nej... Jo..... Nej det må man ikke." Siger Justin trist. Hvad det kunne de da ikke mene. "Sarah de er her nu, de kunne komme nu så det gjorde de." Jeg nikker og rejser. "Må vi hjælpe hende med at pakke?" Spørger Justin damen. Hun nikker. Jeg får lov at køre med Justin og Ryan hjem. Jeg låser døren op og går op på værelset. "Hvor meget må man have med?" Spørger jeg. "Du skal have alt dit tøj med og de ting du ikke kan undvære." Siger damen. Jeg nikker kort. "Justin, Ryan? Kan i pakke mit tøj ned?" Spørger jeg dem. De nikker og går igang. Jeg putter mit tyggegummi, mobil-lader, pung og sådan lidt i min skuldre taske. Min pc putter jeg i min rygsæk + lader og mus. Resten pakker jeg ned i en kasse. Det vil sige. Et billede af min mor, far og mig. Det mest nødvendige jeg skal have med. Mit makeup, hårbørste, parfume og det der er pakket ned med mit tøj. "Er du klar?" Spørger damen. Jeg nikker kort og vi går ud. Jeg låser døren. Justin og Ryan hjælper med at løfte mine ting ind i bilen. Ryan giver mig et kram. "Pas på dig selv Sarah." Siger han og trækker sig væk. "ilm Ry." Siger jeg. Justin trækker mig ind i et stort kram. "Pas nu godt på dig selv babe." Siger han og kysser mig på næsen. "ilm Justy." Siger jeg og kysser ham på munden. Kysset udvikler sig til et snav. "Sarah kommer du snart?" Lyder det inde fra bilen. Jeg trækker mig fra Justin. "Ses Justin." Siger jeg og sætter mig ind i bilen. Jeg vinker til Justin og Ryan da vi køre væk.

Hvordan vil de mødes igen? Venter der Sarah noget uventet når hun ankommer? Læs med i næste kap og find ud af det.

Hilsen Cecilie. :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...