Justin and You<3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 aug. 2013
  • Opdateret: 13 nov. 2013
  • Status: Færdig
Det handler om en pige (Dig) kalder hende bare Sarah da jeg ikke gider skrive (D/N) eller____. Du er 16 og går i skole med Justin (Han er ikke kendt) Justin er en badas dreng, som altid går med hans drengegruppe. En dag indser Justin han er blevet forelsket i dig. Han er sød overfor dig når hans venner ikke er der. Vil Justin kunne være sød overfor dig når hans venner er der? Læs med og find ud af det. Håber i vil læse med, da det min første movella.

22Likes
34Kommentarer
1482Visninger
AA

21. Kapitel 20

Mange gange undskyld for at den først kommer nu, har bare ikke helt haft tid. Jeg har også været tør for ide´r i et kort stykke tid. Men håber i stadig læser med. Jeg regner med at der kommer mindst 2 mere i denne uge. Jeg vil gøre mit bedste for det.

*Sarah´s synsvinkel*

Jeg vågner ved at Justin stopper bilen. Vi hjemme. Han har læsset Ryan af. Vi stiger ud af bilen. Jeg har kræft nok til at holde mig oppe at stå. Justin synes ikke jeg skal gå så han løfter mig ind og stiller mig på gulvet. En pige med blond hår kommer ud fra stuen. Gæt hvem. Sofie. Jeg kigger fra Sofie til Justin. Jeg ryster på hovedet. Fint lad ham bare have hende. Jeg troede jeg betød noget for ham. Ellers ville han da ikke rede mig. Jeg bakker hen mod døren, holder ved dørhåndtaget. Jeg fjerner ikke mit blik fra Sofie og Justin. Jeg åbner døren og træder ud. Jeg kan mærke tårene presse på. Jeg har det dårligt med mig selv. "Jeg gider ikke leve mere." Råber jeg. Smækker døren i og løber hjem. Jeg mener det jeg sagde. Verden ville være glad uden mig. Jeg skriver på min twitter: Farvel verden. Jeg tager nogle forskelige piller i min hånd. Jeg fylder hele min hånd. Jeg sluger dem med noget vand. Kort efter begynder det hele at snører. Jeg vælter. Jeg høre lige døren blive åbnet. Jeg lukker mine øjne og alt bliver sort. 

*Justin´s synsvinkel.* 

Jeg kender hende, hun mener hvad hun siger. Jeg må stoppe hende. Sofie er bare en nar. Jeg ved ikke engang hvad hun lavede. Jeg åbner døren til huset. Jeg løber ind og finder hende på badeværelset. Jeg ser pillerne ligge på bordet. Pis. Jeg skynder mig at ringe til en ambulance. Kort efter høre jeg sirene. De tager hende op på en bårer og køre væk. Jeg sætter mig i bilen og køre. Jeg skal lige hente Ryan først. Vi køre sammen på hospitalet. Da vi kommer ind for vi at vide, vi skal vente 10-20 min. Men jeg er ligeglad. Hun skal bare klarer den. Vi har nok siddet ude foran døren til stuen i 30 min. da en læge kommer ud. Hun vifter med hånden for at vise vi må gå ind. Jeg nikker og hun forsvinder ned af gangen. Jeg træder ind af døren. Hun har en masse ledninger sat fast rundt på kroppen. Jeg kan ikke lide at se hende ligge der.  Jeg sætter mig i en stol ved siden af sengen. Jeg tager hendes hånd. Jeg giver den et lille klem. Lidt efter kommer der en læge ind. "Klarer hun den?" Spørger jeg og kigger på lægen. "Vi ved det ikke, hun kan vågne hvornår det skal være." Jeg nikker bare og retter mine øjne mod Sarah. "Ved du hvor hendes mor er?" Spørger lægen. "Ja hun er i Japan." Jeg kigger slet ikke op på lægen. "Hendes far?" Jeg ryster på hovedet af det spørgsmål. "Han er død." Jeg kigger bare på Sarah. Lægen nikker og går igen

10 min efter kommer lægen ind igen. "Ja hendes mor er en meget travl kvinde, så vi må dsv sende hende på børnehjem for unge. Da hendes mor aldrig er hjemme." "Nej det kan i da ikke bare." Halv hulker jeg. "Det sådan loven er." Siger lægen og sætter sig ved siden af mig. "Jeg vil ikke miste hende igen." Jeg giver Sarah´s hånd et lille klem. "Igen?" Siger lægen. "Ja altså vi havde et skænderi, og der er jo ikke et børnehjem for unge i byen." -Justin. "Når det kan jeg godt se." -Lægen. Burde jeg sige min mor næsten ikke er hjemme os? Det ville være det rigtige, så kunne jeg være sammen med Sarah. Hun skal ikke være sådan et sted. Folk der er der er for det meste kriminelle unge. Sarah er jo kun en lille uskyldig pige. Det sidste sagde jeg vidst højt for lægen kigger sært på mig. "Ja altså det sted hun skal hen du ved..." Siger jeg bare og forsætter mine tanker. 

*Sarah´s synsvinkel* 

Hvor er jeg? Jeg kan mærke jeg lægger i en seng. En person holder min hånd. Og en gang imellem kan man høre stemmer. Den ene lyder lidt som Justin. Hvad laver han dog her. Det må være ham der holder min hånd. Jeg kan mærke han giver slip. Jeg prøver at råbe men kan ikke. Jeg kan heller ikke åbne mine øjne. Bare han ville blive. Jeg får med besvær løftet min hånd op i luften. Jeg gætter på at han så den. For nu sidder han og holder min hånd igen. Jeg slår mine øjne stille op. Jeg kan se Justin triste ansigt. Da han ser jer er vågen kommer der en lille gnist glæde frem i hans øjne, men ikke meget. Er han ikke glad for at jeg har klaret den. Måske er der bare mere end det han er ked af. "Sarah hvor var jeg bange for at jeg mistede dig." Halv råber Justin. "Som om." Siger jeg fornærmet. Selvom jeg er glad for at jeg betyder noget for mig. "Vil du lade mig forklarer alt nu?" Siger Justin surt. Jeg nikker bare. "Det med Sofie... Ja jeg snavede hende, men jeg var fuld. Du dansede med en eller anden fyr fra skolen. Jeg blev vel bare jaloux. Men jeg ved det var forkert af mig. Jeg skulle vel bare have hivet dig væk. Sofie tro vi har noget kørene men jeg har sagt til hende jeg kun elsker dig. Det var derfor hun var der hjemme da vi kom. Og nu skal du flytte til en anden by, du skal på børnehjem for unge fordi din mor arbejde og ikke er så tit hjemme." Siger han. "Hvad skal jeg?" Råber jeg. En flok læger kommer ind lidt efter. En tårer triller ned af min kind. "Hvad sker der her?" Spørger en læge. 

Ender Sarah med at skulle på børnehjem? Eller kan hun bo ved Justin? Eller skal hun noget helt andet? Hvad så med Jason og Alex? 

Hilsen Cecilie. :-)

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...