Don't {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 aug. 2013
  • Opdateret: 11 dec. 2013
  • Status: Igang
Kan i ikke bare læse den?;-) ej, den handler om Amalie, med nogle lidt... Specielle, evner. Hun møder så the boys, og så kommer der noget mere...

-drengene er ikke kendte:-)

3Likes
0Kommentarer
531Visninger
AA

11. sidste

Jeg. Kys. Nail. Jeg er forelsket. Jeg er forelsket. Jeg er forelsket i Nail! Det her kan kun gå galt! Jeg besluttede at tage hen til ham. Jeg bankede på døren. En søvndrukken Nail åbnede døren, efter et par minutter. Da han fik øje på mig, rejste han sig straks op, og rettede på hans hår. Jeg kunne ikke lade være med at smile, han var så sød!

Nail's synsvinkel

Først blev jeg irreteret, hvem banker på nu. Men da jeg så det var hende, var det okay. Lige nu lå vi bare inde i min seng, og kiggede. Der var ikke akavet stemning, det var bare.... Rart. Hun lå i mine arme, og så så sød ud. Jeg var helt væk i hende. Men hvad var hun? "Hvad tænker du på?" Spurgte hun. Jeg besluttede, at jeg ville have et svar denne her gang. "Hvad er du?" Spurgte jeg. "Nail, jeg, jeg ville gerne sige det, til dig, men, jeg kan ikke." Hun kiggede trist ned. Hun ville virkelig gerne sige det. Jeg blev helt varmt om hjertet. Skønne tøs. "Hvorfor ikke?" Spurgte jeg. "Det ved jeg ikke, jeg føler bare at jeg kan stole på dig" hun tænkte lidt: "jeg er barn af natten"

Nyt kapitel

Amalie's synsvinkel

Jeg havde fortalt ham alt. Nu sov han. Men, jeg blev nødt til at rejse. Jeg skulle vide noget mere om at være et forelsket barn. Jeg rejste mig op. Han åbnede øjnene: "hvor skal du hen?" Spurgte han forvirret "jeg er nødt til det, Nail. Jeg har ikke noget valg!" Sagde jeg, lidt for højt. "Hvad? Rejser du?!!? Men, Amalie!!!!" Råbte han. Harry kom søvndrukken ind. Havde han været her hele tiden? "Hvad sker der?" Spurgte han træt "Amalie rejser!" Han kiggede over på mig: "hvorfor". "Jeg har nogen.... Svar, jeg er nødt til at finde. Men jeg er snart tilbage, det lover jeg." Jeg gik over og kyssede Nail på kinden. "Jeg er snart tilbage" han lignede en lille dreng: "lover du det?". "Ja Nail. Jeg er snart tilbage, det lover jeg.". Han nikkede lige så stille. Jeg kiggede trist på ham, og skyndte mig ud. Nu længere tid jeg blev der, nu sværere blev det.

Harry's synsvinkel

Nail var helt knust. Han sad bare og stirrede tomt, og af og til trillede der en tåre ned af hans kind. Jeg havde ringet til drengene, og de var på vej. "Nail?" Han kiggede uopmærksomt på mig. "Skal jeg bestille en pizza?" Han trak bare på skuldrene. Jeg bestilte pizza. Mens jeg ventede kom drengene. De spurgte hvad der var sket, og jeg fortalte dem hvad jeg nu vidste. Selvom det godt nok ikke var så meget. Nail var ikke til at komme i kontakt med. Overhovedet. Da pizzaen kom, spiste han et stykke. Han gik tidligt i seng, og dagene efter stod han slet ikke op. Mig og drengene var blevet enige om, at han bare skulle have tid.

Nyt kapitel

Amalie's synsvinkel

Jeg havde været væk i måneder. Men jeg fandt en løsning. Jeg var ikke længere barn af natten. Nu var jeg bare en helt normal teenagepige. Jeg følte mig så lille. Jeg var også sulten. Men jeg havde jo heller ikke fået mad i over hundrede år. Jeg bankede på Nail's dør. Jeg hundefrøs jo! Efter noget der føltes som en evighed, blev døren åbnet. Der stod Louis. Nøj, jeg havde savnet den knægt! Der duftede godt derinde. Af... Pizza??? "Amalie? Gud, hvor er du... Anderledes" sagde han og kiggede godt på mig. Det blev faktisk lidt akavet. "Er Nail derinde?" Spurgte jeg. "Når, ja, selfølgelig, du er bare så anderledes" han gik til siden så jeg kunne komme ind. Jeg gik hen ad gangen og ind i stuen. "Amalie?!!?" Sagde Nail og rejste sig hurtigt. Jeg bed mig i læben. En meget dårlig vane, jeg havde fået som menneske. "Hej?" Jeg blev lidt nervøs, var han sur på mig? Han gik hurtigt hen og krammende mig. Jeg blev helt varm indeni. "Jeg har savnet dig så frygteligt!" Sagde han og kyssede mig på munden. "Undskyld Nail! Undskyld!" Jeg trak mig ud af kysset: "jeg er så ked af det!" Jeg fik blanke øjne. Det føltes sjovt. "Nej, Amalie, ikke græd, for min skyld!" Jeg kunne ikke lade være. Der faldt en lille bitte tåre ned af min kind. Han kyssede mig ømt, for at få mig til at stoppe, og det hjalp. Han trak sig ud af kysset"sssh, baby, sssh" jeg blev helt træt.

Nail's synsvinkel

Lige pludselig da vi stod og krammende, faldt hun om. Det var derfor vi sad på hospitalet nu. Lægen kom ud: "ja, det er ikke noget alvorligt. Hun besvimede af iltmangel, hun vågner nok snart" jeg mærkede en kæmpe klump jeg havde i halsen, komme væk. "Men vi har et lille problem" fortsatte hun: "vi kan simpelthen ikke finde hendes journal, eller noget andet på hende. Har i noget? Pas? Kørekort?" Gud nej! Hun havde jo fortalt at hun var ældre end man skulle tro. Vi rystede alle på hovederne. "Kom med denne vej" hun nikkede ned mod en gang, og begyndte selv at gå. Vi fulgte tavse efter. Da vi kom ind, lå hun med en masse modbydelige maskiner, der sad fast på hendes arme, og sov. Lægen gik igen. "Amalie!" Sagde jeg forfærdet. "Nej, nej! Amalie!" Hun kiggede på mig "Nail" sagde hun grødet. Hun havde helt klart grædt. "Jeg har sådan savnet dig!" Sagde hun og fik tårer i øjnene. Jeg gik hen og kyssede hende på panden. Jeg kunne ikke klarer at se hende sådan her! "Hvad skete der? Du faldt bare om! Og jeg var så nervøs!" Sagde jeg, og ville fortsætte, men hun kom mig i forkøbet: "Nail, jeg er okay! Jeg besvimede på grund af iltmangel. Jeg plejer bare ikke at trække vejret når jeg er sammen med dig. Jeg er vist helt ny i den her verden. Jeg føler mig så hjælpeløs!" Sagde hun fortabt. "Søde skat, du skal bare oplæres. Vi hjælper dig!" Hun kiggede forundret på os, men lyste så op, både af viljestyrke, og af lyst. Jeg tog hende i hånden "vi kan komme igennem det her sammen, ligesom vi kan komme igennem alt andet' bare vi er sammen"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...