Don't {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 aug. 2013
  • Opdateret: 11 dec. 2013
  • Status: Igang
Kan i ikke bare læse den?;-) ej, den handler om Amalie, med nogle lidt... Specielle, evner. Hun møder så the boys, og så kommer der noget mere...

-drengene er ikke kendte:-)

3Likes
0Kommentarer
547Visninger
AA

8. Bare et kapitel...

Jeg hoppede ind ad vinduet lige da Inga kom ind. Vi havde ikke fået fanget den Telopop som var derude inat. Små, meget hurtige dyr, næsten umulige at fange. Der er et par tusinde mikroskopiske dyr der samler sig til et, der så er på størrelse med en mus. Og vi havde fået fanget én. Ud af over tusind. Da jeg havde gjort mig klar med noget dyrt mærkevarer tøj (altså, jeg havde jo rigeligt med penge, og det her tæk kunne mennesker godt lide, så det var det jeg altid gik med. Altså, mørkevaretøjet.) da jeg var kommet over i klassen satte jeg mig ned. Så kom en der hed Amanda ind. Efter hende kom Louis og Zayn. De gik og snakkede om Fifa. De var virkelig dårlige til det. Jeg gjorde mig så dårligt jeg kunne, da vi spillede det, og stadig vandt jeg. Helt ærligt! Men de satte sig sammen, lige bagved mig. De fortsatte med at snakke om Fifa, indtil de skiftede emne. Sjovt nok. Men de begyndte at snakke om mig. Om mit udsende.
Først hviskede Zayn til Louis (ja, jeg kunne høre dem lige så godt som før. De kunne lige så godt råbe det.): "Hun har faktisk en god røv."
Jeg tillod mig den frihed at kigge om på dem. Bare hurtigt. Louis kiggede vuderende på min røv. 
Louis sagde så: "jo, jeg ku' hende godt..." 
Zayn fniste hysterisk. 
Imens smuttede jeg hen til Louis og hviskede ham i øret, så han var den eneste der hørte det: "slem dreng. Hvad ville din mor ikke sige til det?". Jeg smuttede hen til min plads igen. Ingen af dem havde opdaget at jeg var væk. "Hørte du også det?" Mumlede Louis. "Hørte hvad?" Ville Zayn vide. "Jeg synes bare jeg hørte noget... Bare glem det. Zayn kiggede underligt på ham, men droppede så emnet. "Og hendes bryster! Helt ærligt, dem ville jeg gerne teste!" Kom det fra Zayn. "Så prøv at forestille dig hendes..." Mere nåede Louis ikke at sige, før jeg afbrød deres samtale: "helt ærligt, drenge, jeg er jo ikke døv. Kunne i måske tale om noget andet?". Haha! Jeg burde ikke, men det var sjovt! De kiggede først på hindanden og så hen mod mig. Jeg vendte mig smilende om: "var der noget?". De rystede begge på hovedet. Jeg vendte om til mit eget bord og fandt mine bøger frem og slog op på siden. To sekunders kedsomhed efter, kom vores lærer, mrs. Corner ind. 
Da timen næsten var færdig, kastede Zayn en seddel om til mig: "spiser du ikke sammen med os idag?". Før de havde opdaget at jeg overhovedet havde åbnet den, skrev jeg: 'kan i så ikke lade være med at glo? Det er sq lidt irriterende'. Jeg gik om og lage den på deres bord, og satte mig tilbage til min plads. Lidt efter fik jeg en seddel til: "hvorfor sku' vi?". Jeg skrev hurtigt en seddel til: "jeg kommer".

Louis's synsvinkel:

Da mig og Zayn kom hen til klassen sad Amalie der allerede. Det var da egentlig et gammeldags navn. Altså, der var vist kun en anden på skolen der hed det. 
Vi satte os bag hende, og begyndte at snakke om hendes røv. Den ku' jeg fandme godt! Det var faktisk Zayn der startede samtalen: "hun har faktisk en god røv." Jeg svarede bare med sandheden: "jo, jeg ku' hende jo godt." Altså, det var jo ikke løgn. Lige pludselig hørte jeg en stemme: "slem dreng. Hvad ville din mor ikke sige til det?". "Hørte du også det?" Spurgte jeg Zayn. Først kiggede han bare underligt på mig: "hørte hvad?". "Jeg syntes bar jeg hørte noget... Bare glem det.". Bagefter fortsatte Zayn samtalen: "og hendes bryster! Helt ærligt, dem ville jeg gerne teste!". Sjovt nok svarede jeg ham: "så prøv at forestille dig hendes..." Mere nåede jeg ikke før jeg blev afbrudt: "helt ærligt, drenge, jeg er jo ikke døv. Kunne i ikke snakke om noget andet?" Jeg var sikker. Det var hende, jeg kiggede om på Zayn. Han så ud til at være noget frem til samme konstatering. Vi kiggede begge om på hende. Så vendte hun sig om. Hun sad med et smørret smil på læben: "var der noget?" Vi rystede begge to på hovedet. Resten af timen forholdt vi os stille, det var nok det bedste. Ved slutningen sendte Zayn en papirkugle om til den, men før den overhoved var landet, lå den på vores bord igen. Med en pæn, sirlig håndskrift, som sagtens kunne være skrevet på computer, stod der: ' Kan i så ikke lade være med at glo? Det er sq lidt irriterende...' Okay, vi lader bare som ingenting. Så dum som Zan var, skrev han på næste seddel: ' hvorfor sku' vi?'. Hun blev heldigvis ikke sur, for på næste seddel stod der: 'jeg kommer'. Fedt.

Amalie's synsvinkel:

Da det blev spisetid, gik jeg over og satte mig hos drengene. Nail og mig fik øjenkontakt. Men den blev afbrudt. Af Harry. Tak Harry! God dreng.... Men han spurgte: "har du overhovedet sovet inat?" Jeg kiggede underligt på ham. Sivet? Nej, hvorfor skulle jeg det? "Det er faktisk et godt spørgsmål, du er helt mørk under øjnene...." Aha. Det var altså derfor. Jeg fandt hurtigt på en undskyldning: "Njaah, jeg kunne ikke sove for tordenvejret..." Det var sandt nok. Hvis jeg havde skullet sove, ville det ikke kunne lade sig gøre, for tordenvejret. "Det har da ikke tordnet i Londen i flere uger?" Kom det fra Zayn. Okay, jeg havde dummet mig. "Jeg var på ferie...." Svarede jeg bare ligegyldigt. "Ferie?" Kom det skeptisk fra Louis: "i en enkelt nat?". "Ja, og det var derfor jeg ikke sov i nat." Dumt svar. " Amalie, det har ikke tordnet andre steder end i Brasilien inat?". "Nej, men det var også der jeg var." Hvorfor kunne jeg ikke styre mig når jeg var sammen med dem?. "Søde ven," kom det fra Harry: "De har ikke været flyvere dernede overhovedet igår eller idag". Ups! "Neeej, men jeg sejlede!" Der er sqda ikke vand rundt om Brasilien! "Søde, søde ven, der er ikke vand rundt om Brasilien" forhelvede Harry! Hold nu bare din kæft, altså! "Men nu er der jo også den mulighed," kom det fra Zayn. Åhåhhh, jeg vidste godt hvad han ville sige, og det var derfor jeg afbrød ham: "Jeg skal på toilet, og du skal med!" Jeg rejste mig op ad stolen og trak Zayn med ud på gangen. "De må ikke vide det". Jeg så på ham. Ikke koldt, men absolut heller ikke rart. "Hvo..." Mere nåede han ikke at sige, før jeg afbrød ham: "vent her". Louis skulle til at fortælle det til dem. Jeg gik hurtigt hen og spurgte høfligt om han ikke lige ville komme med. Han nikkede, lidt forvirret, men nikkede. Jeg trak ham med ud på gangen til Zayn. "Har jeg gjort noget?" Spurgte han nervøst. "Ikke direkte. Men de må ikke vide noget om det." Var mit svar. Men Louis var nysgerrig. Lidt for nysgerrig: "hvordan kunne du vide jeg skulle til at fortælle det?" Jeg kiggede hurtigt hen på ham: "jeg gættede på at de ville vide det Zayn ikke måtte fortælle, og så ville de nok ikke spørge dig." De tænkte lidt over det. "Hvorfor må de ikke vide det?". "Det, kan jeg ikke fortælle dig" sagde jeg og kiggede væk. "Vi kan ikke holde det hemmeligt" kom det bestemt fra Louis. "Hvad vil i ha'? Jeg er desperat. En ny MacBook Pro? Den nye IPhone? Et eller andet?". "Vi tager ikke imod bestikkelse." Kom det bestemt fra Zayn. "Okay, så gør vi det på den hårde måde. I skal bare vide, jeg bryder mig ikke om at gøre det her, men i har ikke noget valg." "Jo vi har" kom det smart fra Louis. Han prøvede at løbe forbi mig, men jeg slog ham, ikke hårdt, bare lige i maven så han ikke kunne løbe. Han krummende sig sammen nede på gulvet. Han ømmede sig. "Hvad fanden laver du?!!?" Kom det fra Zayn. Jeg kiggede på ham. Han gav mig en knytnæve i hovedet, der nok burde have gjort ondt. Det gjorde det faktisk også. Bare ikke på mig. "Du har brækket min hånd!" Kom det fra ham. "Du kunne bare lade være med at slå mig. Luois, det der bli'r værst for dig selv." Han ville have sparket mig i ryggen. Av av av! Eller, nej. "Giver i op?" Zayn kiggede surt på mig. "Har vi noget valg?" Jeg rystede på hovedet, og gik hen mod fysik, som bar mit næste fag.


Harry's synsvinkel:


Nu havde de været væk ret lang tid, jeg begyndte at blive lidt nervøs for dem. Jeg stolte fuldt ud på Amalie, men jeg skulle bare være sikker. Jeg rejste mig op: "jeg går ud til dem". Drengene nikkede bare lidt. Jeg gik så ud til dem. De stod og kiggede på Louis's mave, der var helt blå og gul. "Hvad sker der?".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...