Min fars liv.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 aug. 2013
  • Opdateret: 15 okt. 2013
  • Status: Igang
Historen er om Mike og hans far.
Mikes far er homoseksuel, og har skiftende sexpartnere, og desværre er det noget Mike er meget påvirket af.

Historien indeholder grimt sprog, sexscener og mindre vold.

11Likes
18Kommentarer
930Visninger
AA

2. A Whole New Life

Glasset i hoveddøren spejler mit ansigt, men i en mørk tone. Selve døren er lavet af træ, malet i hvid. Ruderne er mørke og glasset er mønstret. Bag mig kan jeg se regnen sile ned, i store stænger.

Jeg sætter mine tasker ned foran, og venter på at min far kommer og låser op. Lige så forsigtigt ser jeg omkring muren, og får øje på ham, traskende med 3 af mine tasker. hans hår er vådt, og det drypper fra hans næse, og læber. Fra nu af, skal jeg bo permanent hos min far. Det var klart, at jeg ikke var velkommen hjemme os min mor, min søster, min mors kæreste og hans 2 børn.

Min mor synes ikke, at jeg har ret til at bo hos hende, bare fordi hun har været kærester, og fået børn med en homoseksuel. Selv er jeg ret sikker på, at hun bare stadig er forelsket i min far, men ikke tør indrømme det.

Med en taske i hver hånd, og én på ryggen, kommer min far hen til døren, og ser vredt på mig. "Åben dog, for helvede. Hvor svært kan det være?"

Jeg tager i håndtaget, for at vise ham at den er låst. "Meget svært, når den er låst."

Han tsk'er og smider mine tasker på jorden. Jeg tager mig til hovedet, da jeg hører et brag fra den ene taske. Min far ser på mig, og løfter det ene øjenbryn, mens han fumler med låsen.

"Det var mine fedtstenfigurer!" piber jeg, med en lys, hæs stemme og ser ned på tasken. Min mave begynder at gøre ondt, mit hjerte banker svært og hårdt og tårene presser på nu.

"Så køb dog nogle nye?" siger min far, lige så ligeglad som altid. Han har åbnet døren og samler taskerne op; én i hver hånd og én på ryggen. Taskerne er mindst lige så våde som os, men de er i det mindste vandtætte.

Jeg ser ned i jorden, og samler mine 2 tasker op. "Jeg havde selv lavet dem, og nu er de ødelagt." Det er svært ikke at være ked af det, når sådan noget sker, men sådan er det jo.

Min far sætter skoene inde til venstre, og det samme gør jeg. Det er ikke det smukkeste hus jeg har set. Det er faktisk utrolig tomt. Når man kommer ind ad døren, går man direkte ind i et stort rum; stuen. Lige fremme er der en trappe, lige op til en balkon, eller hvad det nu er. Deroppe er der 4 døre; mit værelse, et badeværelse, min fars soveværelse, et låst rum - som jeg ikke aner hvad der er indeni! - og et kosteskab, af en art, som man kun kan se døren til, når man er deroppe.

Hernede er der stuen, som man går ind i via hoveddøren. Lige til højre står en sofa, et sofabord og et fladskærm på en lille reol. Længere henne står en pejs med et lammeskindstæppe foran. Ved siden af trappen, er der døråbning, som fører ind til køkkenet. Og lidt længere henne, er der også en døråbning, også indtil køkkenet.

Igen, så er det ikke det kønneste hjem. Alt er desuden hvidt. Væggene, dørene og sofaen. Gulvet er af lyst træ.

Jeg hoster kraftigt og snøfter, det er koldt, og jeg fryser. Min far smider endnu engang taskerne, foran trappen og sætter sig i sofaen. Han ryster kraftigt på på hovedet, så vandet sprøjter til alle sider fra hans flotte blonde hår. Lynhurtigt rejser blonden sig og stiller sig foran mig med et alvorligt blik i øjnene. "Okay, hør her Mike. Der er 5 regler i det her hus, og jeg siger dem kun én gang. 1. Sæt ALTID dine sko derhenne," begynder han, og peger hen på skorækken. Jeg vender mig hurtigt og kigger, før jeg ser på ham igen. "ingen undtagelser. 2. Ingen leg, løb eller larm i køkkenet. Uanset om der laves mad eller ej. 3. Ingen venner med hjem, døgnet rundt. Men spørg mig alligevel, jeg kan være tilbøjelig. Heller ikke noget med at tage hjem til andre, uden min tilladelse-"

"Hvem skulle jeg tage hjem til. Jeg har ikke nogen venner," mumler jeg for mig selv.

"Hold din kæft. 4. Lad mig være fra kl. 19-7.30. Der har jeg travlt. Den 5. regel lyder: Fars hus, Far bestemmer. Og det må og skal du acceptere og overholde. Forstået?" Jeg ser lidt på ham, uden at sige noget overhovedet.

"FORSTÅET?! Sagde jeg," siger han hårdt og vredt.

"Undskyld, javel, jeg mener... ja, jeg har forstået det," svarer jeg, og bukker lidt under for ham. Det er ikke rart at være her, men det er stadig bedre end at bo hos min mor.

Jeg går over, tager 3 tasker og forsøger at slæbe dem op ad trappen. Alligevel bliver jeg nødt til at slippe én og slæbe 2 op i stedet. Jeg tæller trinene. 1, og, 2, og, 3, og, 4, og pause. Sådan fortsætter jeg til jeg når op på toppen.

Min hånd lukker sig om håndtaget, og jeg åbner døren til mit værelse. Det ser ud om det altid har gjort; sengen indefor døren. Til venstre for den, et skivebord. Og overfor står der et stort skab med 4 låger og 5 skuffer. To af lågerne er belagt med spejl. Lidt for bøsset til mig, men fair nok når min far er homoseksuel.

Jeg sukker og tager taskerne ind, bare for at gå nedenunder og hente 2 mere, og til sidst den ene der er tilbage.

Min telefon vibrerer i en rytme som et hjerteslag. Jeg tager den op, trykker på den grønne knap, der siger 'Svar'. "Hej Mike!" Jeg genkender hurtigt stemmen som min veninde, Frederikkes. Hun bor 2 timer fra mit nye hjem, så jeg kommer ikke til at se hende, udover i skolen. Vi går begge på en kostskole, sammen med vores fælles veninde, Katerina, som vi kalder Fie. Vi ved ikke hvordan vi kom op med navnet Fie.

"Hey Rikke. Hva' så?" spørger jeg, og griner lidt af hendes begejstring. Jeg trækker en skuffe ud af skrivebordet, tager et papir og en blyant op, og lukker så skuffen efter mig.

"Ikke så meget. Er du faldet til hos din far?" Hun lyder forpustet, så hun har sikkert været ude og løbe. Rikke er en meget dejlig pige, og hun har alle drengene efter sig, men hun gør altså også noget for det!

Med blyanten begynder jeg at tegne nogle blomster på papiret. "Hmm... Jeg er lige kommet. Han er som han plejer; dum, ond og pervers."

Hun puster et langt pust ud af næsen, før hun svarer: "Ja, jeg kender ham jo godt. Jeg håber da I bliver gode venner, og meget tætte."

"Det gør jeg også." Flere blomster.

"Ville bare høre hvordan det gik. Vi ses på mandag."

"Ja. Hej." Jeg smiler og lægger på. Hun er en dejlig ven, og jeg ved at hun altid vil være der for mig. Sådan er hun. Hun er kræsen hvad der angår venner, men til gengæld vælger hun også dem hun kan stole på, og så kan man også stole på hende.

Døren bliver åbnet. Forskrækket vender jeg mig om, og ser på min far.

"Der er mad," siger han koldt, vender sig om og går. Klokken må allerede være 18. Jeg tager min telefon op for at se hvad klokken er, og rigtig nok, så er den præcis 18.00.

Med et overvejende skævt smil, ser jeg på de 5 tasker, og beslutter mig for at spise først, og pakke ud bagefter. Uanset hvor meget jeg har lyst til at sidde for mig selv og spise. Man ved aldrig hvor han har haft sine hænder, før han lavede mad. Det er så vildt ulækkert.

Alligevel går jeg ned i køkkenet, hvor der er dækket op til mig, og endda hældt noget biksemad op. Min far sidder allerede og spiser. Vores køkken er ikke det største, og spisebordet er et lille kvadratisk bord, og med to stole.

Jeg sætter mig, stikker gaflen i og spiser stille og roligt ét tern af gangen.

"Kom nu. Spis. Ikke det der smånipperi. Det får du ikke en skid ud af. Jo mere du æder, jo større bliver din pik. Æd som en mand." Min far har altid været hård. Især når vi skulle spise, for han accepterer ikke at man spiser stille og roligt. Ifølge ham, skal mad kastes ned i maven.

"Jeg er ikke sulten," mumler jeg, og spiser et par tern mere.

"Nu skal jeg vise dig hvordan man spiser." Han rejser sig op, tager gaflen ud af hånden på mig. Med gaflen skovler han så meget op på den, som han kan. inden han propper den i munden på mig. "Værsgo. Æd så."

Forsigtigt tygger jeg på det, mens han sætter alt i opvaskemaskinen og går ind i stuen. Da han er gået rejser jeg mig, og smider resterne ud. Tallerkenen og bestikket i opvaskemaskinen, og ind i stuen til min far.

"Hej. Det er Steven Sølvdal. Ja, hej. Er du ledig i aften?" Han taler i telefon, med hvem, ved jeg ikke. Måske en af hans venner?

"Super. Hvad med kl. 19? Perfekt! Hej!" Så lægger han på og begynder at tegne lidt på et papir. Kort hoster han lidt, og det samme gør jeg også. Heldigvis hørte han mig ikke.

Jeg griner lidt, og går hen til ham. "Var det din kæreste?" forsøger jeg at drille lidt.

"Jeg har ikke nogen kæreste. Du kender ham ikke, og det skal du heller ikke." Han ser op på mig og sukker kraftigt. "Gå i seng nu."

"Men klokken er kun halv syv?" siger jeg, men bevæger mig alligevel langsomt mod trappen.

"Jeg sagde: Gå i seng. Nu."

Jeg begynder at gå hurtigere hen mod trappen, går op og ind på mit værelse. Så kan jeg jo også begynde på at pakke lidt ud. Tiden går mens jeg pakker tingene ud. Jeg åbner den ene taske, og fylder tøj i skabet.

Efter lidt tid ser jeg ind i skabet. De to midterste skabe er fyld op med t-shirts og skjorter på bøjler, og på hylden under, ligger alle mine bukser og shorts lagt pænt sammen. Jeg synes selv det ser fornuftigt ud. Og så har jeg mine underbukser og sokker i hver sin skuffe.

Jeg hører hoveddøren gå op, og jeg åbner døren for at kigge ned. En fyr kommer indenfor, som min far tager godt i mod. Med et kys faktisk. Et langt kys. Med tungen... Han har sort hår, klippet i siderne med en ca. 5 centimeter bred stribe i midten, som er smurt tilbage med ALT for meget gele.

Jeg ser min far pille ved fyrens bukser mens de kysser. Han får åbnet dem og trækker dem ned. Han går på knæ, og jeg får så øje på en meget stiv pik, som min far så tager i munden, hvorefter fyren siger: "Åh ja, Steven. Dine blowjobs er VILDT gode!"

Så hurtigt jeg kan, lukker jeg døren. Jeg har lige set min far give et blowjob, til en jeg ikke kender!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...