Two different worlds

Det handler om at du vinder et møde med Justin Bieber, og Justin falder ret hurtigt for dig. eller i hvert fald, finder dig interessant.
Der kommer dog en masse problemer ind over det hele da, dig og Justin har to forskellige verdener.
Du er 17 år og går i 2 g. du har været belieber i 6 år, og har ønsket at møde Justin i lige så længe som du kan huske.

Find ud af hvordan det hele udvikler sig, læs med!


4Likes
0Kommentarer
525Visninger
AA

1. Del 1

Det eneste jeg gik og ventede på, her de seneste dage, var svar for den dumme konkurrence – som jeg sikkert alligevel ikke vandt. Det eneste jeg havde hørt fra mine forælde og de andre fra klassen siden jeg meldte mig til konkurrencen var ”så bliv dog voksen *Ditnavn*” eller ”kom videre, der er en million andre der har meldt sig – ikke bliv skuffet” De vidste ingen ting, de kender ikke til den her verden. Man vil gøre alt for at møde sit idol. Jeg har drømt om at møde Justin (Justin Bieber) i 6 år. Nu må det altså snart være min tur.

Nu er der snart gået en uge siden, jeg meldte mig til den konkurrencen, jeg følte mig virkelig restløst af alt den vente tid. Jeg kunne snart ikke holde det ud mere. Jeg ventede bare på der skulle poppe en mail op nede i min venstre side, på min computerskærm. Det eneste jeg havde lavede her den seneste uge, var at side foran computeren og vente… og vente.. og vente..

Det bankede på min dør, ind til mit værelse, men jeg var så fokuseret på min computerskærm at jeg ikke lagde mærke til det. Min mor trådte ind af dåren, jeg bemærkede det godt, men rørte mig ikke en centimeter. Jeg blev bare siddende og stirrede på skærmen. ”Nu har du snart ikke lavet andet, end at side her den seneste uge. Skal du ikke snart fortage dig noget?” jeg kunne godt hører hun forventede et svar men min mund havde ikke så meget af sige.  ”mhhhh, måske senere” svarede jeg, mens mit blik stadig var rettet mod skærmen. Min mor grinede lidt for sig selv, uden at sige noget drejede hun en halv omgang og rettede sig mod døren. Hun gik med meget langsomme skidt. Hun kiggede sig over skulderen, over mod mig, på vej ud. Et smil bredte sig på hendes læber. ”husk vente tiden bliver måske ikke så lang, hvis du foretager dig noget” sagde hun grinende. Hun havde måske ret, men jeg havde ikke tid, jeg skulle vente. Derfor løfte jeg bare min venstre arm og vinkkede hende ud af værelset. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...