En dansers sande kærlighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2013
  • Opdateret: 2 jan. 2014
  • Status: Igang
Historien handler hovedsageligt om Emma, en 18 årig pige der lever og ånder for dans. Historien handler om hende, hendes hold, venner og familie og hvad der sker når man drømmer stort nok.
Er dens store kærlighed nok, når valget kommer? Ham eller drømme jobbet?

4Likes
6Kommentarer
649Visninger
AA

7. Kapitel 7.

Gulvet var fyldt. De kunne genkende nogle af grupperne. Henrik og Emma stod og strakte ud, inden de varmede op. De så på hinanden og smilede. Emma var så nervøs at hun følte hun skulle tisse hele tiden, men hun kunne ikke vise det til Henrik. De skulle vinde i dag!

”Nervøse?” Spurgte Karin.

De nikkede begge to og smilede forsigtigt. De rejste sig op og Emma begyndte at hoppe på stedet. Hun ville gerne i gang nu.

”Bare husk hvad vi har snakket om. Husk jeres kommunikation ude på gulvet, og Emma husk at trække vejret.” Grinte Karin, da Emma havde en tendens til at holde vejret når hun var på gulvet.

”Bare rolig, jeg skal nok tage mig af hende” sagde Henrik smilende. Emma grinte og satte sig på gulvet for at strække noget mere, så de andre ikke skulle se hendes brændende kinder. Josephine sad ved bordet og havde allerede tømt en pose med gulerødder. Hun, Mathilde og Sara ønskede dem held og lykke, og Henrik og Emma trådte ud på det overfyldte gulv.

De stod på gulvet og gestikulerede bevægelserne, de dansede dem ikke rigtigt, det ville kræve for meget energi. Tricket var at holde lidt igen i opvarmningen og præsentations dansen. I disse blev de nemlig ikke bedømt. Da Henrik valgte at træde forkert og direkte ind i Emma begyndte de at grine. Henrik rystede lidt på hoved.

”Jeg tror vi finder noget andet tøj til næste turnering! Jeg bliver distraheret af den her trøje, den sidder alt for stramt” Emma grinede.

”Du brokker dig allerede?” sagde hun og spillede fornærmet. Han grinte og de gik trinene igennem igen.

”Til præsentationsdans vil vi gerne se numrene 200, 201, 202….” Stemmen i højtalerne flød ud, ved bordet hvor samtalen var livlig. Henrik og Emma var nummer 240, så der var god tid. De vidste at junior 1 og 2 skulle danse først, og først derefter skulle voksenrækkerne danse. Karin sad og holdte øje med programmet og fandt nogle af deres konkurrenter.

”De to snoppede tøsebørn der ovre? 238, dem skal i danse imod, men de bliver ikke svære at slå, de har aldrig været noget specielt. Derover sidder 246, dem skal i holde øje med, de har aldrig vundet under en 4. plads.” Henrik og Emma lyttede nysgerrigt og kiggede rundt på de forskellige konkurrenter. Henrik sad ved siden af Emma og da han lagde sin arm på ryglænet på dens stol Emma sad på, kunne hun igen mærke varmen. Emma rystede på hoved og var rasende på sig selv.

”Du skal IKKE tænke på sådanne ting lige nu! Fokuser på dansen! Det var bare noget Ronja og Sofie havde fundet på, det er jo ikke rigtigt!” Skældte hun for sig selv. Inde i hendes hoved sad der en dansefikseret pige og bankede hårdt i bordet, overfor en lalleglad pige, der ikke kunne tænke på andre end Henrik. Emma tog en dyb indånding og lod den dansende pige skubbe den anden ud af døren. DANS!

”EM?” Emma vågnede da Henrik ruskede i hendes skulder. Han stod op og de skulle ud på gulvet.

Emma rejste sig og de løb sammen ud på gulvet til deres præsentationsdans. Da de kom tilbage var de begge tilfredse og havde ikke givet sig 100%. Karin nikkede og smilte til dem.

”Nu tror de andre at I ikke er nogen konkurrence, så når I skal inddeles, så giv den hele armen og giv dem en ordentlig overraskelse!” De nikkede begge og drak noget vand så snart de havde sat sig ned.

”i ser sgu godt ud derude” grinede Mathilde. Sarah nikkede og smilede til Emma.

”Men måske I burde overveje enten at lukke trøjen helt eller åbne den helt, det ser ud som om I kæmper lidt med dem.” Emma og Henrik så på hinanden. Karin nikkede anerkendende til Sarahs visdom.

”Skal vi åbne eller lukke?” spurgte Henrik. Pigerne kiggede på ham og grinte så. Der gik lidt tid før Henrik forstod det og grinte også.

”Jeg tror det vil se bedst ud hvis I har dem åbne, så kan man også se Emmas flotte mave” grinte Josephine. Emma rakte tunge af hende. ”Møgunge” var hendes svar og Josephine rakte tungen ud i svar.

”Så vi åbner?” Grinte Henrik og Emma nikkede bare, og trak på skuldrene. De lynede begge deres trøjer op, og Emma følte sig en smule forlegen, da hun følte hun kun havde sportsbh’en på og ikke trøjen.

”Det er jeres række om lidt, er i klar til at give den gas?” Karin rev deres opmærksomhed tilbage til konkurrencen. Emma og Henrik nikkede begge.

Da deres nummer blev råbt op, løb de ud på banen og bukkede. De stillede sig i deres start position, og var klar. Musikken begyndte og den dunkede i takt med Emmas hjerte. Hun hørte Henriks hvisken i hendes øre.

”5, 6, 7, 8” Og dansen var i gang. 

 

 

#Hej folkens. Tak til dem der har læst/læser min historie, vil rigtig gerne høre fra jer. Er der noget i syntes jeg kan gøre bedre? Giv mig lidt feedback, så ville jeg blive super glad! Love fra mig#

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...