En dansers sande kærlighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2013
  • Opdateret: 2 jan. 2014
  • Status: Igang
Historien handler hovedsageligt om Emma, en 18 årig pige der lever og ånder for dans. Historien handler om hende, hendes hold, venner og familie og hvad der sker når man drømmer stort nok.
Er dens store kærlighed nok, når valget kommer? Ham eller drømme jobbet?

4Likes
6Kommentarer
690Visninger
AA

4. Kapitel 4.

”Emma? Er det dig?” Emma havde dårligt nok fået drejet nøglen og åbnet døren før hendes mor stod i entréen. Emma smilede til hende og nikkede. Klokken var kvart i 11 og hun var først lige nået hjem.

”Jeg kan altså ikke lide du skal gå alene hele vejen fra stoppestedet og hjem.” Emma himlede med øjnene og tog sine sko af.

”Mor, hvor mange gange skal jeg sige det, jeg er 18, jeg kan godt selv.”

Hun rystede på hoved af Emma og trissede så tilbage i seng. Emma sukkede. Hun listede igennem huset og ned i den anden ende til hendes værelse. Hun lukkede forsigtigt døren og tændte lyset. Hendes mor var altid bekymret for hende, hun var en rigtig hønemor. Emma smilede lidt ved tanken og satte så sin sportstaske på gulvet.  Hun kunne ikke gå i bad så sent, så hun skiftede bare til nattøj og listede ud på badeværelset for at børste sine tænder.

Idet hun lå i min seng og kiggede op i loftet, kom hun til at tænke på Henrik. Han havde været en rigtig klodsmajor i dag og havde ømmet sig under resten af træningen. Hun grinte lidt for sig selv. Sarah havde også fortalt hende, at hun syntes de var klar til turneringer med deres disco. Hun sank en klump bare ved tanken. Hun havde ikke været til en disco turnering før.

Emma tog en dyb indånding og tænkte på lørdagen. Den skulle bare blive god. Det var den første turnering i sæsonen og hun skulle danse duo med Henrik for første gang. Hun var lidt spændt på om de var parate. Hendes solo var der ingen problemer med, hun skulle bare koncentrere sig om hendes vejrtrækninger og nyde at hun var på gulvet. Det var altid ovre alt for hurtigt. Med tankerne henholdt på lørdagen faldt Emma i søvn.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Alarm klokken ringede. Klokken var 06:00 om morgenen og Emma skulle op, hvis hun ville nå i bad inden skolen.

Hun slukkede for alarmen og satte sig søvnigt op. Hun havde ikke fået nok søvn. Hun svang benene ud over sengen og placerede fødderne på de kolde træplanker. Hun trak sig selv op at stå og strakte sig. Hun åbnede døren ud til gangen om listede forbi hendes forældres soveværelse, hvor hendes mor stadig lå og sov. Hun listede ud på badeværelset og tog et bad. Hun tog sig god tid og lod vandet varme hende helt igennem. Hun barberede sig og tog så en dyb indånding før hun slukkede for vandet.

”Hvas tid har du fri i dag?” Hendes mor var stået op og Emma skulle snart af sted til skole.

”Jeg har sent fri i dag, så slipper først 16:30.” Svarede Emma let fra hoved. Hun var i gang med at lave sin madpakke, og blev hentet af hendes veninde indenfor 5 minutter. Hun lagde maden ned i tasken og svang den over skulderen. Hun råbte farvel til hendes mor og gik ud og ned af indkørslen.

Morgnen var stadig ung og der var ikke mange lyde i det stille villa kvarter Emma boede i. Et højt brøl lød pludseligt, og Emma smilede. Det var hendes lift. Simone kom kørende ud af indkørslen og holdte ind foran Emma.

”Godmorgen Emse” Sagde en smilende, nu meget blond, Simone.

”Godmorgen blondie” grinede Emma. Hun smed sine ting på bagsædet og satte sig ind foran ved siden af Simone.

”Jaja, grin du bare, men jeg prøver virkelig at finde en mere naturlig blond farve, men der er intet på tilbud så jeg er klorin-heks lige pt.” Simone vrøvlede om hvordan hun ikke kunne finde ordentligt hårfarve, og Emmas eneste tanke var, at hun var glad for at hun aldrig selv var hoppet med på hår-farvnings-moden.

”Det er jo ikke alle der kan have en tilfreds hårfarve til at starte med” Grinede Simone og hentyde til Emmas eget hår, der var blankt og sort.

”Din naturlige hårfarve var da også ret pæn, den var da brun ikke?” Drillede Emma.

Simone og Emma havde gået i børnehave sammen, og samme klasse gennem hele folkeskolen. De havde aldrig været bedste veninder, men de havde altid haft hinanden hvis de var ensomme.

”Mit hår hader mig bare, længere er den ikke.” Sluttede Simone samtalen og Emma grinede. 

De skruede op for musikken da deres yndlings sang kom i radioen, og de skrålede med, resten af vejen til gymnasiet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...